Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Sony/Ericsson Z1010

23/9-2004

Længe har jeg læst anmeldelser af denne videoklaptelefon på diverse internet sider, og lige så længe har jeg ventet på en chance for at prøve den. Så jeg var glad som en lille dreng juleaften, da jeg endeligt stod på posthuset for at hente pakken fra 3.

I kassen var der udover klaptelefonen også batteri, lader, stereoheadset, sony memory stick duo kort på 32 megabytes, USB-kabel, manual og cd med software. Generelt en fin udstyrspakke til en telefon af denne kaliber.

Ved første blik virker z1010 som en ret klodset telefon. Hvis der er nogen der har læst min anmeldelse af Sony Ericsson z600, vil de have læst nøjagtigt det samme. Men på trods af at jeg til dagligt bruger en z600, føles z1010 stadigvæk meget klodset. Den er forholdsvis stor i størrelsen og ligger i starten ret dårligt i hånden. Det føles som om at der er kilometer mellem tasterne og det virker umuligt at betjene telefonen med én hånd.

Men efter få minutters brug og lidt sms-skrivning forsvinder ulemperne ved størrelsen og festen begynder.

For denne telefon er et sandt festfyrværkeri af features og interaktivitet. Udover alle de "normale" ting som telefoni, tekst og billedbeskeder, kalender osv., har den en masse andre egenskaber, der er med til at gøre den en absolut toptelefon pt.

Når telefonen er sammenklappet vil man lægge mærke til det udvendige display. Displayet har 4 gråtoner og og viser alle tænkelige statusmeddelelser telefonen kunne tænkes at komme med. Ekstremt anvendeligt og mere eller mindre en standardfunktion i alle nyere klaptelefoner. Derudover findes telefonens kameralinse, volumenknapper og en knap til hurtig adgang til kameraet på telefonens ydre. Sidst men absolut ikke mindst er der tilslutning til USB, tilslutning til headset og slot til memory stick duo hukommelseskort. Alt sammen til dels skyld i telefonens størrelse. Da telefonen er en 3-telefon, understøtter den selvfølgelig videotelefoni, så jeg tog en tur til Århus for at finde passende dækning. Bilen nåede kun lige at krydse bygrænsen, før 3's netværk trængte ind i telefonen og jeg var nu kun få minutter fra mit første videoopkald. Det skulle dog vise sig at blive lidt en skuffelse. Kvaliteten er ikke specielt god og frame rate'n er mildest talt skuffende. Men det var da lidt sjovt at kunne se sit eget og en kammerat/kærestes ansigt i telefonen. Grunlaget for anderledes og kreativ telefoni var så sandeligt til stede! Og den dårlige frame rate kombineret med den halvdårlige billedkvalitet, er vel bare småting der ændrer sig når først 3. generations mobiltelefonien vinder indpas på markederne i europa.

Men så er det jo godt at der er mange andre lækre funktioner i telefonen endnu!

Det er jo ikke for sjov at telefonen kan udstyres med ekstra hukommelse, så der er selvfølgelig mp3-afspiller i telefonen. Og hvilken mp3-afspiller! Medieafspilleren kan minimeres så telefonen kan anvendes normalt mens musikken spiller og hvis der kommer et opkald mute's musikken automatisk. Det medfølgende headset er uden tvivl det bedste headset jeg nogensinde har haft tilsluttet en telefon. Lydgengivelsen er helt i top og bredden i lyden er ganske fornuftig. En anden fremragende ting ved afspilleren er det minimale forbrug af batteri. Efter ca. 13 timer løb batteriet tør, og det er i mine øjne ud over al forventning! Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om i hvilken situation jeg vil have brug for MERE end 13 timers mp3... Som en ekstra note til mp3afspilleren kan det nævnes at hvis musikken spiller og headset'et fjernes, kører lyden blot ud over ekstren højttaler i stedet for.

Da telefonen understøtter Memory Stick Duo kort, kan der bruges kort op til 256 mb. Der går rygter om at telefonen også understøtter Memory Stick Pro Duo kort. Hvis dette er tilfældet kan telefonen klare helt op til 2 GB kort. Hvorvidt dette er sandt, skal jeg hverken af eller bekræfte.

Men alt i alt er dette en genial telefon hvis man kan vænne sig til størrelsen. Den kan alt hvad man kan forlange af en moderne mobiltelefon. Dog kunne man godt ønske sig et lidt bedre kamerakvalitet.

Jeg vælger at give telefonen 5 ud af 5 stjerner på trods af de få skønhedsfejl. Det skal også siges at telefonen langt fra er ny på markedet og nyere og mere avancerede modeller kan købes.



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:




Relaterede test:
Sony Xperia Z3 Compact
Samsung D500
Motorola E1000
Nokia 6170

Relaterede artikler:
Tips til e·uploader - Beskæring af billeder
Tips til e·uploader - tilpas billedstørrelsen
Skærmstørrelse på mobiltelefoner
En, to, 2½



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Test - Sony/Ericsson Z1010 - kamerasiden.dk