Sony Cybershot DSC M2 er efterfølgeren til Sony Cybershot
DSC M1. Både dette kamera og forgængeren er såkaldte hybridkameraer, som
forsøger at tilbyde både stillbilleder og video i høj kvalitet.
M2 har en opløsning på 5 megapixler, et 3x optisk
zoomobjektiv fra Carl Zeiss og tilbyder MPEG-4 video i VGA-kvalitet med
ubegrænset længde på optagelserne og stereolyd. Alt sammen pakket ind i et
relativt lille kamerahus.
Vi har testet kameraet for at finde ud af, om det er
lykkedes for Sony at lave et kamera, der både kan bruges som stillbilledkamera
og videokamera uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.