Sigma 28-300mm f3.5-6.3 DG Macro

Præsentation

Objektiver med et stort zoom-område til en billig penge er meget populære af indlysende årsager. For det første slipper man for at rende rundt med en tung taske fuld af objektiver, når man bare vil og ud skyde lidt for sjov. For det andet betyder det, at man kan bruge sit DSLR som et lidt stort ultra-zoomkameraer og stadig bevare fordele som muligheden for at skyde ved høje ISO-værdier uden at få billederne helt ødelagt af billedstøj og et utal af indstillingsmuligheder. Det var i hvert fald derfor, jeg valgte at købe dette objektiv. Der, hvor det kan koste noget, er især på skarpheden. Men lad os kikke på, hvor ”slemt ”det egentlig er, inden vi beslutter os for udelukkende at bruge dette objektiv som bogstøtte eller dørstopper.

Objektivets fulde navn er Sigma 28-300mm f3.5-6.3 DG Macro. 28-300mm er zoom-området og fortæller os, at dette objektiv i sandhed er et alsidigt objektiv, der kan dække alle behov fra moderat vidvinkel til en zoom, der slutter ved grænsen til superzoom. Superzoom regnes som alt over 300mm. F3.5-6.3 afslører, at det – i lighed med andre billige zoom-objektiver – ikke er noget lysstærkt objektiv – især ikke på fuld tele.

Byggekvalitet

Objektivet gør generelt et solidt indtryk. Det er lidt trægt og tungt at zoome med sammenlignet med fx Nikkor 18-70mm, men det er ikke værre, end man sagtens kan vænne sig til det. Autofokusmotoren er langt fra lydløs, men støjer heller ikke så meget, at det er voldsomt generende at høre på.

Der er markeringen på objektivet for zoompositionerne 28, 35, 50,70, 100, 200 and 300mm. Når man zoomer ind og/eller fokuserer, roterer frontelementet ikke, hvilket er et plus, hvis man ønsker at montere filtre på dette objektiv.

Autofokus

I godt lys er dette objektiv rimelig hurtigt til at fokusere. Men er lyset ikke for godt, får det straks sværere ved at fokusere.

Optisk kvalitet

Vi har testet for fortegning på vidvinkel og fuld tele, vignettering og skarphed samt kromatisk aberration. Testmotivet til de tre først testområder er en murstensmur, hvor vi har sørget for at kameraet og stativ er i vatter.

Fortegning

Fortegningen på vidvinkel er moderat om end synlig. På fuld tele fandt vi kun kun minimal fortegning.

Vidvinkel - fortegning

Tele - fortegning

Skarphed

Når vi tester for skarphed, tester vi ved samtlige blændeåbninger, men i selve testen bringer vi kun udsnit taget ved de største blændeåbninger på henholdsvis vidvinkel, middel tele og fuld tele. Altså der, hvor optikken er svagest med hensyn til skarphed. Som reference bringer vi også et eksempel taget ved en af de blændeåbninger, hvor optikken tegner skarpest. Udsnittene er alle taget fra midten af billedfladen og kanten.

Alle testbillederne er taget i RAW og efterfølgende konverteret med Photoshop CS2. I RAW-konverteringen har vi valgt at fjerne enhver påvirkning af det færdige billede i form af kunstig skarphed, justering af kontrast og farver. Det betyder, at vore testskud fremstår som noget mere blege og uskarpe, end de ellers ville gøre. Når vi har truffet dette valg, skyldes det, at det vi tester udelukkende er objektivet.

Vort første udsnit viser ikke overraskende, at objektivet er tydeligt uskarpere i kanten end i midten af billedfladen ved den største blændeåbning. Det er forventeligt på et objektiv i denne prisklasse. At udsnittet fra kanten af billedet fremtræder skævt, skyldes at objektivet fortegner på vidvinkel.

Vidvinkel f3.5 -udsnit fra kanten		Vidvinkel f3.5 - udsnit fra centrum

Det næste udsnit er taget ved middel tele, hvor største blændeåbning er f6.5. Igen kan vi se en tydelig forskel mellem skarpheden i kanten og midten af billedfladen.

Middel tele - f6.5 -udsnit fra kanten		Middeltele f6.5 - udsnit fra centrum

Endelig zoomede vi ind til fuld tele, hvor vi igen valgte den største mulige blændeåbning, der også her var f6.3. Også her er der tydelig forskel i kantskarphed mellem udsnittet fra kanten og midten af billedfladen.

Tele f6.3 -udsnit fra kanten		Tele f6.3 - udsnit fra centrum

En foreløbig konklusion på skarphed ved det største blændeåbninger, hvor objektiver traditionelt er dårligst, må være, at vi er positivt overrasket over, at kantuskarpheden ikke er mere markant end, at man stadig kan se detaljer i kanten af billedfladen.

Til sidst har vi taget udsnit fra testbilleder taget ved blænde f8.0. Her ser, at kantskarpheden er markant forbedret. Der er dog stadig forskel på kantskarpheden og skarpheden i midten af billedfladen. Det dårligste resultat får vi stadig ved fuld tele.

Vidvinkel f8 -udsnit fra kanten		Vidvinkel f8 - udsnit fra centrum

Middel tele f8 - udsnit fra kanten		Vidvinkel f8 - udsnit fra centrum

Fuld tele f8 -udsnit fra kanten		Fuld tele f8 - udsnit fra centrum

Vignettering

Der var ingen tegn på vignettering (mørke hjørner). Fint.

Kromatisk aberration

Kromatisk aberration (KA) optræder typisk som fejlfarvede kanter rundt om kontrastflader. Ved at se godt efter på vore testskud, kunne vi godt finde spor efter kromatisk aberration, men det var ikke specielt iøjnefaldende.

Boekh

Det sidste vi har kikket på er kvaliteten af boekhen. Boekh er betegnelse for det baggrundssløring, som man opnår ved at bruge en stor blændeåbning og/eller zoome ind. Sigma 28-300mm f3.5-6.3 DG Macro har en rodet og uskøn boekh. Det venligste man kan sige om den, er at den får jobbet gjort uden at score point for det kunstnerisk indtryk.

Klik på billederne herunder for at se dem i fuld størrelse i vort galleri danne dig et indtryk af boekhens kvalitet.

Se flere billeder i vort galleri.

Konklusion