Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Nokia 7610

1/10-2004

Så kom den. Den første kameratelefon i Danmark, der runder den magiske grænse på 1 megapixel. Hidtil har de bedste kameratelefoner præsteret en VGA opløsning hvilket svarer til 0,3 megapixel.

Udover det omtalte kamera indeholder Nokia 7610 også et væld af andre lækre funktioner. Herunder en stor flot 65.536 farvers skærm, Bluetooth, internet, mulighed for udvidelse af hukommelse, Symbian Series 60 styresystem og meget andet.

Nu begynder det pludselig at blive sjovere at ’skyde’ billeder med sin telefon. Men bevæger vi os i en retning, der gør almindelige kameraer overflødige? Læs dette, sammen med resten af testen af Nokias nye megapixel-vidunder.

Hvad finder jeg i æsken?

  • Håndset
  • Oplader
  • Batteri
  • Datakabel
  • 64MB RS-MMC, inkl adapter
  • Manual,
  • CD med software
  • 10 gratis Kodak fotoprint på rigtigt fotopapir

Nokia har endelig set lyset og vedlagt et datakabel. Kablet der er det samme der bruges til Nokia 6230 m.fl., kan bruges til overførsel ringetoner, billeder, mp3 sange samt til synkronisering med computeren ved hjælp af PC Suite som medfølger på CDen.

RS-MMC eller Reduced Size Multimedia Card er en ny version af det kendte MMC-kort. RS-MMC er cirka halvt så stort fysisk hvilket vil betyde at vi i fremtiden vil se flere små telefoner med mulighed for udvidelse af hukommelsen. Kortet der medfølger, er 64MB eller dobbelt så stort som det der ligger i Nokia 6230 æsken.

Førstehåndsindtryk

Ved første øjekast ser Nokia 7610 lidt ’spacy’ ud, med sit langt fra konservative, men ganske flotte design. Størrelsen overraskede mig faktisk. Telefonen er rigtig kompakt i forholdt til andre Series 60 telefoner vi hidtil har stiftet bekendtskab med som f.eks Nokias 3650 og 6600, men også Siemens SX1.

Nokia 7610 er både tyndere og smallere end forgængeren Nokia 6600, hvilket gør at den ikke er nær så klumpet som Nokia 6600 hurtigt blev beskyldt for at være. Nokia 7610 er også mere kompakt end Symbian-konkurrenterne fra Sony Ericsson, P900 og P910i.

Hvad sker der for det keypad design?

Oh shit – endnu et umuligt keypad design er der sikkert mange der tænker når de ser billeder af Nokia 7610. Det vil jeg dog hurtigt mane til jorden. For knapperne sidder helt normalt – dog trukket lidt ud til siden. Man mærker ingen forskel når man f.eks. skriver en SMS besked.

Eneste indsigelse jeg har imod dens keypad er at de to knapper man bruger til at tage telefonen og lægge på igen med er ret små og sidder helt ude i siderne. Det irriterer mig lidt at man skal holde øje med at man rammer rigtigt når man svarer et opkald.

Tænd/sluk knappen har Nokia desværre heller ikke været for heldige med. Den ligger nede i en lille ’rende’ der går rundt om telefonen. Det gør den rigtig svært at trykke på med mindre man bruger den yderste spids af fingeren – vel og mærke med tungen lige i munden.

Hvad så med skærmen?

Skærmen som er af TFT-typen giver dig, godt hjulpet af de 65.536 farver, et krystal klart billede som rent faktisk er forbedret siden Nokia 6600, som havde en rigtig flot skærm. Jeg tvivler på vi kan finde en skærm med 65.536 farver, der kan præstere bedre end den man finder i Nokia 7610. Vi skal have fat i de nye modeller med 262.000 farver før vi finder en der er flottere.

Opløsningen hedder 176x208, som er Series60 standard. Det er utroligt dejligt med en stor skærm. Det er lidt sjovere at tage et billede, optage video, skrive e-mails og kigge i kalenderen på en skærm der ikke kræver en lup med indbygget tele-linse. Det er kun Nokias Series 60 modeller der har denne størrelse skærm.

Skal jeg så bruge de kedelige Nokia menuer?

Menuerne på Nokia 7610 er ikke som vi er vant til fra Nokia, af den simple årsag at den har et andet operativ system. Symbian-systemet med en Series60 brugerflade er hamrende lækker og ser meget indbydende ud. Man har selv mulighed for at flytte rundt på ikonerne i menuerne som man ønsker, så menuen kan faktisk tilpasses lige som man vil have den. Du har også mulighed for at vælge tema på telefonen. Ud over de 4 standard-temaer kan man på nettet hente en masse lækre temaer.

Udover at være lækker udseendemæssigt byder Series60 og på andre muligheder. Der findes et væld af programmer i .sis format der gør at man kan udstyre sin telefon med alt fra Bluetooth chat program til Messenger og Word/Excel fremviser.

Alsidigheden i Series60 kommer også til udtryk idet det giver dig lov til at ’multitaske’, hvilket vil sige at du kan køre flere programmer på en gang. Du kan altså sagtens skrive noget af en e-mail, lade mail-programmet ligge i baggrunden for senere at vende tilbage.

Der går også rygter om at man kan spille N-Gage spil, men det er ikke noget vi på eaid.dk kender noget til, da det befinder sig på den forkerte side af copyright loven.

Alle disse herlige funktioner kan godt gå hen og forvirre den almindelige bruger. Derfor har Nokia været så smarte at man fra sin telefon har adgang til manualen. Der ligger simpelthen en digital-manual indbygget i telefonen, så hjælpen altid er nær.

1 Megapixel – tager den så gode billeder, og hvad med video?

Ja Nokia 7610 tager gode billeder, men det skal på det kraftigste understreges at det ikke er en erstatning for et almindeligt digitalkamera. Kvaliteten af billederne ligger på nogenlunde samme niveau som Nokia 6230, men opløsningen er selvfølgelig større – nemlig 1158 x 864 pixels.

Herunder et par eksempler på billeder taget med Nokia 7610 - klik på billederne for at se dem i originalt format:

Mht til video, kan Nokia 7610 optage 10 minutter lange klip. Dette kan der nemt laves om på ved hjælp af 3. parts programmer man kan installere på sin telefon. Videoklip optaget med telefonen kan redigeres med det lille ”Filminstruktør” program der følger med telefonen og afspilles i RealOne Player der ligeledes følger med.

Nu har den alle disse funktioner, men hvad med musik?

På netop dette punkt har Nokia dummet sig. Vi finder ingen FM radio i telefonen, som ellers er standard i alle Nokias Series40 telefoner. Radiofunktionen er helt sikkert en funktion der vil savnes blandt mange, og man kan undre sig hvorfor den ikke er i.

I teorien kan telefonen bruges som mp3 afspiller, men da den er udstyret med noget så gammeldags som monolyd kan det næsten være lige meget. Igen kan man bruge timer på at undre sig over hvorfor Nokia ikke putter stereo lyd i en ellers så funktionsrig telefon. Siemens har med SX1 bevist at radio og stereolyd sagtnes kan kombineres med en Series60 telefon.

Kan jeg bruge Nokia 7610 som en seriøs business telefon?

Nokia 7610 appellerer absolut til business segmentet. Som tidligere nævnt indeholder telefonen et væld af muligheder til business brugeren. Herunder Bluetooth, SyncML, en avanceret xHTML browser, E-mail klient samt en genial kontakt liste og kalender der uden videre kan synkroniseres med computeren. Alligevel har telefonen en størrelse der let går i en inderlomme.

Det meget ukonservative look på telefonen kan dog godt holde nogle brugere i business-segmentet fra at anskaffe sig en Nokia 7610.

Standbytiden er fra Nokias side opgivet til ca 10 dage med en taletid på 180 timer. Dette holder meget godt vand da jeg efter 6 dages normal brug måtte oplade telefonen igen.

Hvad med alternativer?

Hvis valget går på en telefon med godt kamera, kan man tage et kig på Sony Ericssons kommende S700i. Telefonen som er udstyret med 1,3 megapixel tager utroligt flotte billeder, men tilbyder ikke den samme alsidighed som Nokia 7610 idet den ikke har Symbian operativ system.

Alternativt er der også lillebroderen Nokia 6600, som med sit buttede udseende tilbyder stort set samme funktioner, med undtagelse af megapixel kamera. Nokia har dog også indset at looket på Nokia 7610 kan skræmme nogen og har derfor for nylig præsenteret Nokia 6670, som er en tro kopi af 7610, dog bare i en mere ’almindelig’ indpakning.

Hvordan vurderes Nokia 7610 som en helhed?

Hamrende lækker Symbian telefon i et frækt look med næsten alle de funktioner man kan efterspørge lige nu. Dog savnes der en form for musikafspiller – enten radio eller mp3.
+-
Virkelig lækker farveskærm
Symbian Series60
Lækkert kamera
Frækt look
Kabel medfølger
Manglende radio
Mono lyd



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:




Relaterede test:
Sony Xperia Z3 Compact
Samsung D500
Motorola E1000
Nokia 6170

Relaterede artikler:
Tips til e·uploader - Beskæring af billeder
Tips til e·uploader - tilpas billedstørrelsen
Skærmstørrelse på mobiltelefoner
En, to, 2½



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Test - Nokia 7610 - kamerasiden.dk