Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Logitech TrackMan Wheel

12/4-2001

Da der for tiden er så meget snak om museskader og hvor farlige de små elektroniske gnavere egentlig er, er det vist på sin plads med en anmeldelse af en trackball, en slags omvendt mus. Vi fik her på eaid.dk tilsendt to af slagsen - Cordless TrackMan FX og TrackMan Wheel - sidstnævnte fik jeg lov til at teste.

Allerførst lidt om trackball generelt - dette er nemlig den første af sin slags jeg nogensinde har prøvet. Jeg havde allerede fra start af regnet med, at det ville blive svært at styre pilen rundt på skærmen - nu har jeg trods alt brugt mus i næsten et årti. Men min frygt for "uheld" på skærmen blev gjort til skamme. Det tager ikke lang tid at vænne sig til at styre pilen med tommelfingeren, og allerede efter et par dage, suser man over skærmen. Men nu til selve TrackMan Wheel:

TrackMan Wheel er det nyeste skud på stammen af trackballs fra Logitech. Som de andre trackball fra Logitech, er også denne optisk, hvilket betyder at skidt og snavs ikke får nær så stor indflydelse overfor "kørslen", idet det ikke er mekanik, der registrerer bevægelserne.

I kassen ligger foruden selve TrackMan'en en driver-cd, manual på en del sprog (også dansk), lidt reklame for Logitechs andre produkter, USB/PS2 adapter og en vejledning i gode arbejdsstillinger, så man ikke har så stor risiko for skuldersmerter. Sidstnævnte findes desværre ikke i en dansk version - men den kan findes på cd'en.

Installationen af TrackMan Wheel er utrolig let. Windows melder, at der er fundet nyt hardware og der trykkes næste et par gange, hvorefter det hele virker. For at få glæde af de mange funktioner, skal softwaren på cd'en installeres. Det hele kører automatisk når cd'en er sat i drevet.

Selve TrackMan'en kommer i et rigtig flot og ergonomisk godt design. Er man vant til de billige mus, er det en utrolig lækker oplevelse at sidde med en TrackMan. Hånden hviler helt naturligt på musen. Kuglen, som man styrer med, sidder ud for tommelfingeren. Der er to knapper plus scroll. Det hele kan programmeres med det medfølgende software - især lægger Logitech meget op til, at man benytter deres WebWheel.

WebWheel fremkommer som standard, når du klikker på scrollknappen. Med det kan du navigere i din browser hurtigere - i teorien altså. Men det kræver tilvænning, og er derfor også deaktiveret hos mig. I stedet har jeg valgt lodret scroll, som jeg er vant til fra min gamle mus.

Knappernes placering syntes de første par dage en smule ulogisk for mig. I hvert fald har jeg konsekvent trykket ved siden af højre musetast. Men som alt andet ved denne TrackMan vænner man sig lynhurtigt til det.

Designet på trackball'en kan som alt andet diskuteres. Jeg kan godt lide det, og synes den ser ret fed ud. Farven er skinnende grå, og den røde kugle med de sorte prikker tager sig godt ud. En lidt blæret detalje er det røde lys, der oplyser siden af musen plus giver et rødligt skær på bordet. En unødvendig detalje, som faktisk ser ret fedt ud. USB interfacet gør, at man kan have en mus og en TrackMan tilsluttet samtidig - dette er en god ting, hvis man skal spille, for i spil, hvor hurtighed er vigtigt, duer en trackball altså ikke rigtigt. Det er svært at lave 180 graders vendinger, alt imens man skyder, med tommelfingeren kun. Det kræver i hvert fald ekstra træning.

I den periode, hvor jeg har testet musen, har jeg oplevet, at hastigheden på markøren pludselig og helt umotiveret er skudt i vejret. Desuden har jeg ikke kunne justere indstillinger som markør-hastighed og acceleration. Grunden til dette er min gamle mus, som jeg har tilsluttet den anden usb-port. Det kan Windows altså ikke helt finde ud af.

Af mangler må nævnes, at der burde være en håndledsstøtte med - sådan en er der på Cordless TrackMan FX (den anden trackball vi tester). Den er virkelig behageligt at hvile hånden på.

Alt i alt vil jeg sige, at TrackMan Wheel er en behagelig oplevelse. Hånden hviler rigtig godt, og det er lækkert ikke at skulle bevæge hele armen mere. Kritikpunkterne er små, og har kun betydning hvis du ønsker at have to mus tilsluttet samtidig. Noget jeg dog godt kunne have tænkt mig, var en dansk version på tryk af den meget fine vejledning i gode arbejdsstillinger samt håndledsstøtten, som følger med Cordless TrackMan FX. Prisen på omkring 450 kroner synes rimelig, for det er ingen tvivl om, at dette er et kvalitetsprodukt. Om man så hellere vil bruge de 450 kroner på en rigtig mus, må være op til den enkelte. Men før du går ud og køber en trackball, hvad enten det er denne eller enhver anden, så prøv dem først. Lån et eksemplar et par dage, og se om du kan vende dig til den.

Jeg giver TrackMan Wheel fire stjerner ud af fem mulige - den mangler lige det sidste for at få fem.



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:




Relaterede test:
Logitech G5 Laser
Logitech LX700
Logitech diNovo Cordless Desktop for Notebooks
Logitech MediaPlay Cordless Mouse

Relaterede artikler:
Logitechs presseevent 2006 – en revolution på hjul!
RAM - Random Access Memory
En beretning om min indgang til IT
Test af Silent Whisper lyddæmpnings måtter



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Test - Logitech TrackMan Wheel - kamerasiden.dk