Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Logitech MX900

5/12-2003

Det var med store glæde, at jeg ventede på posten, da jeg vidste han havde mit nyeste testeksemplar med, nemlig MX-900 fra Logitech.

Musen kommer med Software, strømforsyning, installations guide, 2 genopladelige NiMH AA-batterier, BT huben (som samtidigt fungerer som oplader) og så selvfølgelig musen. Installationen fungerer smertefrit, dog oplevede jeg en lille ventetid, da computeren skulle søge efter musen. Men det er klart, 2 bluetooth enheder skal parres, og det tager lidt tid.

MX-900 er endnu en mus i MX-serien fra Logitech. Og jeg kan lige så godt sige fra start, sikke en. Da jeg i længere tid har arbejdet med musen MX-700 (ligeledes fra Logitech) var mine forventninger store. Den store forskel mellem MX-700 og MX-900 er måden hvorpå de forskellige data bliver overført til computeren. MX-700 benytter trådløs radioteknologi, mens MX-900 benytter den nyeste kommunikationsform Bluetooth.
Logitech har valgt at lave MX-900 ca. 1 mm lavere end forgængeren, og det giver en endnu bedre komfort. Udover højden, er der ikke ændret noget på udformningen af musen. Farven på musen er gået fra marineblå til grå. Personligt kan jeg bedst lige designet på MX-900, da det udstråler mest business.

MX-900 møder som alle andre trådløse muse modstand blandt gamere. Denne modstand grunder i, at musen kører på batteri, og derfor er chancen for at gå død midt i en fight tilstede. Jeg vil dog mene, at MX-900 gør rigtig godt opmærksom på manglende batteri, i god tid, så det kan næppe forekomme som noget problem. Så det må være tid til, at gamerne dropper ledningen, og kommer ind i det 21 århundrede med trådløse muse. Musen anbefaler sig ligeledes godt til gaming, med dens ergonomiske design, samt mange knapper.

Det helt banebrydende ved MX-900 er bluetooth. For dem der ikke kender til bluetooth, så er det en ny standard for trådløs kommunikation. Bluetooth har en maksimal rækkevidde på om til 10 m, og det giver stor frihed med musen. Modsat den tidligere kendte radioteknologi, skal huben ikke anbringes nær så tæt på enheden. Derudover giver musen mulighed for højere hastighed ved overførsel af data. Overførslen er virkelig i top, og man fornemmer, at hver eneste bevægelse med musen bliver opfanget.

MX-900 er udstyret med 8 knapper. Alle knapperne har en særdeles gennemtænkt funktionel funktion, som letter og øger arbejdshastigheden. På siden af musen sider der 2 knapper, hvis funktion er frem og tilbage, når man benytter sin web browser. Derudover findes der et scroll hjul, som benyttes til at scrolle gennem dokumenter(fungere ligeledes som knap). Som alternativ til scrollhjulet er der placeret 2 små knapper, som benyttes når man skal scrolle gennem længere tid. Disse knapper virker godt, og bliver ofte foretrukket som alternativ til det almindelige scrollhjul. Midt på musen forefindes der en knap, som kan bruges til programskift. Ved tryk på denne knap fremkommer der en menu, som indeholder en liste over alle åbne dokumenter. Derudover er der naturligvis de 2 standard knapper (højre- og venstreklik). Det eneste jeg savner ved MX-900, er en knap til dobbeltklik. Dog er der utallige muligheder for at sætte de eksisterende knapper op, men ingen af deres funktioner vil jeg undvære.

Batteritiden på MX-900 ligger på mellem 3-7 dage, alt efter brug. Men der er en dockingstation med, som samtidig fungerer som modtagerstation. Derfor giver batteritiden ingen problemer, da musen bare sættes i stationen, og så er den klar et par timer senere. Musen giver selv besked ved at afgive et lille rødt blink. Derudover bliver man informeret om det på skærmen. Hvis standard batteri tiden ikke er tilstrækkelig, kan man skifte de almindelige medfølgende opladelige batterier ud, med nogle som indeholder større kapacitet.

Musen tilsluttes computerens USB port, og der er ikke mulighed for PS2 tilslutning. Grunden til at eneste tilslutningsmulighed er USB, er at det ikke er muligt at benytte de høje hastigheder ved bluetooth via PS2.

Når man køber MX-900, køber man jo meget mere end en mus. Man for jo også en Bluetooth-hub med i købet. Huben er den samme, som anvendes til musen. Denne bluetooth hub, er at sammenligne med en bluetooth dongle, som koster omkring 300-500 kr. alene.
For at kunne kommunikere med huben, skal man have andre enheder, som understøtter bluetooth. Det kan være mobiltelefoner, PDA, Computere, printere, notebooks mv. Jeg har haft lejlighed til at teste huben sammen med mobiltelefonen Sony Ericsson T610. Kort efter installation, skulle jeg til at leje med bluetooth mellem computer og telefon. Installationen gik forholdsvis smertefrit. På den medfølgende cd, ligger der et program som hedder Mobile Phone Suite. Dette program er simpelthen genialt. Programmet går i alt sin enkelthed ud på, at når ens telefon er indenfor rækkevidden af bluetooth, fremkommer alle indkommende SMS-beskeder op på skærmen. Her er det ligeledes muligt at svare på beskederne. Dette er simpelthen genialt lavet, da det hurtigt bliver en leg at modtage og sende beskeder. Jeg skal dog være den første til at indrømme, at anskaffelsen af MX-900 hurtigt afspejler sig på telefonregningen. Dog vil der her være ubegrænsede muligheder, for dem som benytter TelieXpress (fri SMS).
Når telefon og computer er parret, genoptages forbindelsen så snart, de to enheder kan se hinanden igennem bluetooth.

Bluetooth forbindelsen kan også anvendes til filoverførsel til telefonen. Det fungerer smertefrit, og det foregår i et hæsblæsende tempo.

For at kan benytte alle disse ekstra funktioner med bluetooth, skal din mobiltelefon understøtte bluetooth. Hvis du er i tvivl om din mobiltelefon understøtter bluetooth, kan du tjekke producentens hjemmeside eller skrive til mig, så skal jeg undersøge sagen.

Logitech yder 5 års garanti på musen, og det giver konsumenten et vist bevis på kvaliteten af produktet. Der er ikke mange dataproducenter, der tør give sine kunder 5 års garanti, sådan Logitech.

Logitech har oplyst den vejledende pris til 999,- hvilket er mange penge for en mus. Men forbrugeren der benytter nogle timer foran skærmen til dagligt, er det en god investering. Musen er klart den bedste og lækreste på markedet på nuværende tidspunkt. Det er ligeledes den eneste som benytter bluetooth til dataoverførsel. Hvis man ser på musen som helhed, har jeg kun positive ting til overs for den. Man for meget for pengene(både mus og hub), om man er sikret en rigtig god mus mange år frem. Derfor er der ingen tvivl i mit sind, når jeg uddeler topkarakter (5 stjerner) til dette pragteksemplar fra Logitech.



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:




Relaterede test:
Logitech G5 Laser
Logitech LX700
Logitech diNovo Cordless Desktop for Notebooks
Logitech MediaPlay Cordless Mouse

Relaterede artikler:
Logitechs presseevent 2006 – en revolution på hjul!
RAM - Random Access Memory
En beretning om min indgang til IT
Test af Silent Whisper lyddæmpnings måtter



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Test - Logitech MX900 - kamerasiden.dk