Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Labtex Axis-712 Stereo Headset

6/5-2002

Vi har fra Labtec modtaget et USB-headset, Axis-712. En lækker lille ting med stereolyd, USB-tilslutning og en teknologi, der eliminerer baggrundsstøj.

Med i pakken følger udover headsettet en manual - og intet andet. Min første tanke gik til driverne, nen nej: det eneste der skal gøres for at installere headsettet er, at sætte stikket i USB-porten. Herefter installeres driverne automatisk. Når dette er sket, lyser en lille diode i kontrol-delen, der sidder midt på ledningen. En klods på ti centimeter, hvorfra du kan justere lydstyrke og slukke for mikrofonen.

Efter endt installation er headsettet klar til brug. Fra nu af kommer al lyden ud gennem dette, og dine højttalere står stille hen. Dette virker lidt frustrerende, da mine højttalere trods alt spiller lidt bedre end et headset. Manualen fortæller intet om, hvordan du får lyden tilbage. At trykke på knapperne på kontrolenheden hjælper heller ikke stort. Et kig i kontrolpanelet -> multimedier hjælper dog en del: her kan du vælge din primære lydenhed, altså hvilken der skal benyttes.

Tilbage til det egentlige, testen. At headsettet har USB-tilslutning betyder, at du ikke behøver lydkort i din computer. At der ikke følger installations-cd med, gør det let at flytte sættet fra en computer til en anden. Yderst praktisk.

I starten nævnte jeg en teknologi, der eliminerer baggrundsstøj. Dette foregår således, at headsettet kun registrerer lyde der ligger i den frekvens, som vores stemmer ligger i (350Hz - 7000Hz). Denne teknologi kaldes NCAT, og står for Noise Cancelling and Amplification Technology. At sættet er USB betyder endvidere, at signalet er fuldt digitalt, hvorfor støj fra overførslen ikke vil forefinde.

I praksis synes jeg dog stadig der er støj på - men ikke i nær samme grad som ved en almindelig analog mikrofon. Støjen bliver nemt overdøvet af stemmen, og er altså næsten ubetydelig. Bruges sættet ved internet-telefoni, ryger den gode kvalitet alligevel.

Headsettet er ganske behageligt at have på, det generer ikke spor. Pasformen er god, og sættet kan nemt og hurtigt indstilles til den enkeltes behov. Dog skal mikrofonen sidde lige lovlig tæt, før stemmen går rigtig godt igennem. Generelt er lyden i mikrofonen en smule lav. Lyden i højttalerne er god - rigtig god. Og så kan de spille højt. Der er en dejlig lang ledning, så du ikke behøver at sidde med hovedet helt nede ved USB porten - du får en god grad af frihed med dette sæt.

Der er ingen tvivl om, at det er et rigtigt lækkert headset, vi her har haft til test. Dog er der ting, der irriterer mig. For det første, så det at det "stjæler lyden" fra højttalerne, er ikke særlig smart, da man skal have en del kendskab til Windows for at få denne lyd tilbage. For det andet, så synes jeg måske også, at prisen på de omkring 500 kroner er lidt grov. Men ved man, at man vil bruge sit headset meget, så er det selvfølgelig vigtigt, at det sidder godt på hovedet, og det gør dette. At lyden så er i stereo gør kun, at det kan bruges til seriøs gaming og det skal der nok være nogle, der gerne vil ofre de ekstra to-trehundrede kroner på. Sættet er meget let at anvende, så længe du altså ikke har andre højttalere. Alt i alt et godt headset, som jeg vil give fire stjerner.



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:




Relaterede test:
Logitech G5 Laser
Logitech LX700
Logitech diNovo Cordless Desktop for Notebooks
Logitech MediaPlay Cordless Mouse

Relaterede artikler:
Logitechs presseevent 2006 – en revolution på hjul!
RAM - Random Access Memory
En beretning om min indgang til IT
Test af Silent Whisper lyddæmpnings måtter



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Test - Labtex Axis-712 Stereo Headset - kamerasiden.dk