Vor vurdering af kamerahuset er delt op i tre hovedområder:
konstruktion, design og ergonomi.
Konstruktion

Selvom Canon Powershot S5 IS er konstrueret i plastik, gør kamerahuset et
meget solidt og kvalitetspræget indtryk. Det trækker heller ikke ned, at hullet
til stativskruen er af metal. Selvom kameraet er ganske kompakt af et ultra-zoom
kamera at være, kan det ikke være i en bukselomme. Der kræves enten en lille
kamerataske eller en stor frakkelomme.
På forsiden af kameraet er det første, som tiltrækker sig opmærksomhed det
store 12x optiske zoomobjektiv. Til højre for objektivet (set forfra) sidder
hjælpelyset til autofokusen. Til venstre for objektivet (set forfra) sidder
nedtællingslampen til selvudløseren.
På venstre side af objektivet (set bagfra) sidder knappen til manuel fokus og
under den knappen til valg af makrofunktionen.
Bevæger vi os op på toppen af kamerahuset, finder vi yderst til venstre
knappen til blitz/mikrofon. Til højre herfor ser vi pop-up blitzen med en
blitzsko monteret bagved. Til højre for blitzskoen er programvælgeren
placeret.
Skråt bagerst til højre for programvælgeren finder vi en knap, der giver adgang
til at tænde og slukke for kameraet samt skifte til billedvisningen. Forrest på
kamerahuset helt fremme på det solide håndgreb finder vi udløseren med
zoomknappen integreret rundt om. Lige bagved denne er knappen til valg af
optagefunktioner placeret (enkeltbillede, seriebilleder og selvudløser)
placeret.
Øverst til venstre på kamerahuset finder vi Pict Bridge knappen, der også
giver adgang til at vælge kategorier til optagede billeder. På venstre side af
den elektroniske søger er dioptri-knappen placeret til glæde for brillebrugere,
så de kan få et skarpt og tydeligt søgebillede uden at være tvunget til at
beholde brillerne på. Til højre for søgeren er knappen, der starter optagelse af
video. Helt ude til højre er der en 4-vejsknap, som både har funktioner, når man
befinder sig i billedtagningsfunktionen og billedvisningsfunktionen. Lige
herunder er SET-knappen placeret og under igen MENU-knappen. Lige til
højre for
den drej- og vipbare LCD-skærm er der 3 knapper. Øverste knap er FUNC-knappen,
som bruges til at styre alle valg, der vedrører billedkvaliteten. ISO-knappen er
knap nr. 2 og bruges til at vælge ISO-værdierne. Sidste og 3. knap er
DISP-knappen, som bruges til at regulere informationsniveauet på skærmen og søgeren
samt skifte mellem disse to
På kamerahusets venstre side sidder højtaleren og på den højre nogle udgange,
der er dækket af to sorte gummidæksler.
I bunden er hullet til stativskruen placeret og et dæksel, der dækker over
batterierne og hukommelseskortet.
Design
Det sort kamerahus med det
store objektiv og det solide håndgreb samt de mange knapper bagpå kameraet
får Canon Powershot S5 IS til at ligne et miniature DSLR-kamera, hvilket passer
fint til et kamera i entusiastklassen.
Ergonomi
Takket være det solide
håndgreb ligger kameraet godt i hånden - også selvom man som undertegnede har
store hænder. Flertallet af knapperne sidder, så de kan nås med venstre hånd, men
ønsker man at kunne nå alle knapperne, skal man tage begge hænder til
hjælp. Det har også den fordel, at kameraet ligger mere roligt og støt i hånden. På trods af de mange knapper på kamerahuset sidder
de ikke tættere end, at man normalt nemt vil kunne undgå at ramme den forkerte
knap.
Den drej- og vridbare LCD-skærm er betjeningsmæssigt et stort plus, da den
gør det muligt at tage billeder fra næsten alle tænkelige vinkler, fx henover
hovederne på en menneskemængde ved en koncert, uden at skulle under behandling
hos en kiropraktor bagefter.
Det kombinerede dæksel over batterikammeret og hukommelseskortet er en smule
besværligt at åbne og lukke. Det er heller ikke optimalt, at objektivdækslet falder
af, hver gang man tænder for kameraet og objektivet kører ud.
Sammenfatning
Kamerahuset gør et særdeles solidt indtryk, selvom det "kun" er konstrueret i
plastik og har ingen egentlige svage steder. Det ligger også godt i hånden og er
nemt at betjene, hvis man tager begge hænder til hjælp. Af irritationsmomenter
fandt vi et objektivdæksel, der blev skubbet af hver gang objektivet kørte ud
samt et batteridæksel, der var bøvlet at arbejde med. Det DSLR-lignende sorte
kamerahus får Canon Powershot S5 IS til at ligne et proft spejlreflekskameraer i
miniudgaven.