Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

To fornemme kamerapriser

16/5-2006

Canon har netop modtaget to TIPA priser for EOS 5D og Digital IXUS 65

Søborg den 15.05 2006: Canon har netop modtaget to fornemme udmærkelser fra Technical Image Press Association – TIPA – der hvert år hædrer de bedste produkter inden for forskellige produktkategorier. Således har Canon EOS 5D fået hædersbevisningen ”Best D-SLR Professional”, mens Canon Digital IXUS 65 er kåret til ”Best Ultra Compact Digital Camera”.

Sammenholdt med det faktum, at Canon for fjerde år i træk ifølge analysefirmaet IDC fastholder sin position som nummer 1 på det vesteuropæiske marked for digitalkameraer, understreger det koncernens stærke position som markedsleder på området.

- Vi er naturligvis glade for at modtage denne anerkendelse fra TIPA. Fotografi er jo et af vores kerneområder, og vi arbejder hele tiden for at være på forkant samt definere nye grænser for de fotografiske muligheder. EOS 5D og Digital IXUS 65 er to gode eksempler herpå, siger John Hudson fra Canon Danmark.

Det sagde juryen

TIPA juryen lagde blandt andet vægt på, at EOS 5D på fornem vis kombinerer anvendelsen af en fullframe CMOS sensor med et kompakt letvægts kamerahus og dermed skabte sin helt egen D-SLR kategori, da kameraet blev lanceret sidste år. Det er således det første, der tilbyder fullframe og dermed ægte 24 x 36 mm. teknologi til en overkommelig pris uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Med en billedsensor på 12,8 millioner pixels er der masser af opløsning selv til store print, og takket være sensorens fullframe format er der plads til større pixels på sensoren, hvilket minimerer elektronisk støj og dermed giver en bedre billedkvalitet. Yderligere en fordel er naturligvis, at alle objektiver kan anvendes uden forlængelsesfaktor.

I det særdeles konkurrencebetonede segment for kompaktkameraer formåede Digital IXUS 65 at hæve sig over alle konkurrenterne. Her fremhævede TIPA juryen blandt andet design og imponerende specifikationer trods den ringe størrelse – blandt andet en 3” LCD skærm med høj opløsning samt kameraets unikke Touch Control Dial og ikke mindst evnen til at kunne arbejde ved 800 ISO.

For mere information se http://www.canon.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - To fornemme kamerapriser - kamerasiden.dk