Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Superdesignede Z610i – en spejlblank kvalitetstelefon

22/8-2006

Designtelefonen Sony Ericsson Z610i har verdenspremiere i dag. Den er kun 19 mm tynd og ligner med sit spejlblanke ydre et smykke. Kronen på værket er det skjulte spejldisplay, som kun kan ses, når telefonen benyttes. Men Z610i er ikke kun en fryd for øjet, den leverer også hurtig 3G-opkobling og er forsynet med 2 megapixel kamera, MP3-spiller og meget andet. Z610i kommer på markedet i september i farverne Luster Black, Rose Pink og Airy Blue.



– Vore designere lod sig inspirere af naturen og gav derfor Z610i et ydre så spejlblankt som et stille hav. Med Z610i henvender vi os til alle mode- og designbevidste, som ikke vil gå på kompromis med design eller funktionalitet, fortæller Kenneth Møller, der er National Account Manager for Sony Ericsson i Danmark.



Takket være OLED-teknikken har Sony Ericsson skabt et ydre display, som ikke bryder telefonens spejlblanke skal. Det er helt skjult, når telefonen ikke anvendes, mens der på næsten magisk vis fremkommer tal og tekst, når brugeren modtager en samtale eller en SMS. Informationer, om den der ringer eller sender en besked, ser så ud, som om det flyder oven på den spejlblanke skal.



Designet matches af Z610i’s præstationer med et 2-megapixel kamera og med den indbyggede blogging-funktion er det lynhurtigt at skabe og sende billeder til en billedblogg på nettet.



3G-kapaciteten i kombination med telefonens store 2” skærm gør den ideel til videosamtaler og surfing på internettet. Z610i understøtter desuden push e-mail, så brugeren hurtigt og ganske let kan sende og modtage e-mails.



Z610i har plads til en Memory Stick Micro, som kan rumme billeder, videoklip og MP3-filer. Memory Stick Micro kan leveres med op til 1 GB hukommelse, som fx svarer til 2.800 billeder i højeste opløsning.



Kort og godt: Z610i er en telefon, som kombinerer fornemt design med fine præstationer. Designtelefonen kommer på markedet i september 2006.


     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Superdesignede Z610i – en spejlblank kvalitetstelefon - kamerasiden.dk