Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Samsung Digimax S800 sølv

21/4-2006

Samsung Digimax S500, S600 og S800


Samsung introducerer tre smarte digitalkameraer i sin nye S-serie, hvor man virkelig får avanceret teknologi for en beskeden investering. Digimax S500 er udstyret med en 5,1-megapixel CCD, S600 med en 6,0-megapixel CCD og S800 med en 8,1-megapixel CCD. Alle tre modeller har 3x optisk og 5x digital zoom, hvilket betyder et totalt zoomområde på ikke mindre end 15x. Det brugervenlige, ergonomiske design gør kameraerne nemme at bruge i alle situationer, så man har de bedste betingelser for gode optagelser. Menuerne kan vises på mange sprog - også på dansk!

Kameraerne er udstyret med en stor 2,4" højtopløsende LCD monitor, som viser alle detaljer i motivet og gør det nemt at indstille menuerne. Når kameraerne er indstillet til automatik, fokuserer de automatisk på alle afstande fra 5 cm til uendelig. Man behøver ikke aktivere makrofunktionen separat for at kunne tage imponerende nærbilleder på meget korte afstande.

Med de specielle effekter Fremhæv, Fotorammer og Deloptagelser har man mulighed for, på en meget enkel måde, at skabe spændende, anderledes billeder og vise sine kreative sider. Man trykker blot på "E" knappen for at få adgang til disse effekter.

Motivprogrammerne gør det ekstra nemt at opnå perfekte resultater. Man vælger blot det program, der passer bedst til motivtypen, så klarer kameraerne resten. Man kan vælge mellem 10 motivprogrammer: Natscene, Portræt, Børn, Landskab, Solnedgang, Daggry, Modlys, Fyrværkeri og Strand & Sne.

Kameraerne er udstyret med en "Quick Print" knap til direkte udskrivning af billederne på en PictBridge-kompatibel printer. Man tilslutter blot printeren og trykker på den selvlysende knap. Med samme knap kan man nemt overføre billederne til en computer.

Digimax S800 har avancerede "filmfunktioner", idet man kan optage filmsekvenser af imponerende kvalitet (MPEG-4 / VGA / 30 billeder pr. sekund), som er 3-4 gange længere end med traditionelle digitalkameraer. Kameraet har indbygget movie-stabilisator, der sikrer rolige, flotte optagelser, og man kan holde pause i optagelsen, så man ikke behøver optage flere videofiler, hvis der er scener, man ikke vil have med. Under afspilningen kan man redigere forløbet, og det er muligt at kopiere et billede fra filmsekvensen til et stillbillede.

For mere information se http://www.westheimer.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Samsung Digimax S800 sølv - kamerasiden.dk