Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Problemfri superscanning

25/8-2006

CanoScan 8600F og CanoScan 4400F byder på professionelle scanninger til en fornuftig pris.

Søborg 24. aug. 2006: Canon er klar med to nye prisattraktive 4800 ppi scannere, nemlig CanoScan 8600F og CanoScan 4400F. Begge er high-speed enheder, der byder på høj produktivitet.

De har indbygget filmadapter til scanning af 35 mm. negativer og dias. CanoScan 4400F kan tage op til 6 35 mm. negativer eller 4 monterede dias af gangen. CanoScan 8600F kan tage op til 12 negativer eller 4 monterede dias af gangen og kan desuden scanne negativer samt dias i 120 format.

Med begge scannere følger en omfattende softwaresuite, og til CanoScan 8600F medfølger desuden anmelderroste SilverFast SE fra LaserSoft, som enkelt og let guider brugeren til det optimale resultat.

Scan og print stort
Den optiske opløsning i begge scannere, som er af CCD (Charge Coupled Device) typen, er 4800 x 9600 ppi og farvedybden er 48 bit, hvilket betyder, at selv de mindste detaljer i et billede opfanges. CanoScan 8600F og 4400F leverer derfor knivskarpe scanninger, som uden problemer kan forstørres og printes i stor størrelse.

Begge scannere er forsynet med teknologier, der eliminerer manuel retouche og korrektion af de scannede billeder. CanoScan 8600F’s avancerede FARE Level 3 teknologi korrigerer for støv og ridser, retter op på falmede farver i eksempelvis gamle fotografier samt fjerner korn – desuden er der backlight funktion til oplysning af møke områder.

QARE Level 3, som følger med begge scannere, har stort set samme funktionalitet som FARE, men anvendes til korrigering af refleksoriginaler, hvorfor QARE naturligvis ikke rummer backlight funktionen.

Hurtige og effektive
Begge scannere er hurtige, og CanoScan 8600F viser et preview af det billede, der skal scannes på blot 4 sekunder, mens CanoScan 4400F gør det efter 5 sekunder.

Begge rummer de også USB 2.0 Hi-Speed interface til hurtig dataoverførsel selv ved scanninger i maksimal opløsning, og med Fast Multi-Photo kan flere billeder scannes i én arbejdsgang for derefter at lagres som separate filer.

Scannerne er forsynet med 7 af de såkaldte EZ betjeningsknapper, som kan konfigureres til individuelle behov og funktioner, der kan udføres ved et tryk på en enkelt knap. 4 af disse knapper er dedikeret til generering og håndtering af PDF-filer

Kompatible med Mac og pc
Begge scannere leveres med USB 2.0 High Speed interface og er kompatible med såvel Apple Macintosh som Microsoft Windows, og de leveres som nævnt med en omfattende softwarepakke for fuld udnyttelse af kreativiteten.

CanoScan 8600F leveres med Adobe PhotoShop Elements og SilverFast SE, mens begge modeller desuden leveres med ArcSoft PhotoStudio, nye og forbedrede versioner af ScanGear driveren samt ScanGear Toolbox, ScanSoft OmniPage SE og NewSoft Presto! PageManager.

Medfølgende software
CanoScan ScanGear 12.0 – håndterer workflowet i enten standard eller avanceret indstilling, hvor der i sidstnævnte anvendes flydende paletter med værktøjer til justering af blandt andet lys og kontrast, tonekurver samt farvegamma. Nye funktioner inkluderer blandt andre Gutter Shadow Correction, der eliminerer skyggeeffekter ud mod ryggen, når der scannes fra bøger, forbedret fjernelse af støv og skygger samt muligheden for forstørret preview område for mere præcis kontrol af blandt andet højlys og skygge.

CanoScan Toolbox 5.0 – let anvendelig software til konfigurering af scannernes EZ betjeningsknapper, f.eks. valg af foretrukken indscanningsopløsning samt ofte udførte opgaver såsom indscanning til PDF og OCR. Blandt de nye funktioner kan nævnes Direction Auto Correction, der automatisk vender resultatet af en forkert indscannet side 180 grader, forbedret PDF funktionalitet samt forbedrede valgmuligheder for JPEG komprimering.

SilverFast SE (kun til CanoScan 8600F) – avanceret men meget brugervenlig software fra LaserSoft Imaging AG med fornemme faciliteter til automatisk og intelligent indscanning uden, at brugeren mister kontrollen over f.eks. farvestyring. Blandt andet kan nævnes muligheden for selektiv farvekorigering samt funktionen NegaFix med avancerede muligheder, når der scannes fra filmnegativer.

Adobe PhotoShop Elements 4.0 (kun til CanoScan 8600F) – prisvindende software baseret på Adobes professionelle program Photoshop. Meget rost for sin brugervenlighed og avancerede funktioner.

ArcSoft PhotoStudio 5.5 – billedbehandlingsprogram med funktioner såsom cropping, fjernelse af røde øjne, animerede 3D tekster samt billedbrowser.

Omnipage SE – kraftfuld software til Optical Character Recognition, der gør det muligt at konvertere indscannede dokumenter til redigér- og søgbar tekst.

NewSoft Presto! PageManager – scanner dokumenter til PDF format og automatiserer håndtering af disse i en dokumentdatabase.


     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Problemfri superscanning - kamerasiden.dk