Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Ny serie af DV-videokameraer til den prisbevidste

30/1-2007

Carl Zeiss optik er standard i Sonys nye serie af DV-videokameraer

Hukommelsen kan svigte, men med den nye serie af prismæssigt overkommelige MiniDV videovideokameraer fra Sony, er minderne nemt sikret. De nye modeller er proppet med brugervenlige funktioner, der toppes af en kraftig zoom og imponerende batterilevetid. Carl Zeiss optik er standard på alle modeller.





DCR-HC47E er topmodellen i den nydesignede serie af Handycam DV videokameraer fra Sony



De fleste kender til de tekniske problemer, der kan være forbundet med videooptagelser. For eksempel hvis kameraet løber tør for strøm, før man selv er færdig med at optage, eller der pludselig ikke er mere plads at optage på – eller måske er der bare ikke lys nok til at kunne optage i en fornuftig kvalitet.



Sony præsenterer nu fire nye MiniDV videovideokameraer, der løser de problemer. De seneste tilføjelser til Handycam familien bruger de populære og økonomiske DV bånd, lever langt på en enkelt opladning og har væsentligt forbedret optik, der giver gode optagelser selv under vanskelige lysforhold.



Videokameraerne har fået et nyt, kompakt design, og så er der rigtig meget at komme efter på den tekniske side. Op til 40x optisk zoom og 20 procent større vidvinkel end på de foregående modeller. Og oven i det får man en batterilevetid, der går langt ud over, hvad man vil forvente af et videokamera. Helt op til 14 timers optagetid på en enkelt opladning ved tilkøb af seriens bedste batteri.



Sony lægger vægt på, at alle skal kunne betjene selv den mest avancerede teknik, og DV serien er ingen undtagelse. Videokameraerne har blandt andet en funktion, der forklarer videokameraernes hovedfunktioner kort og præcist på den berøringsfølsomme LCD-skærm. Hele betjeningen i form af knapper og menuer er desuden intuitiv og effektiv.



Alle de nye DV Handycam modeller har Carl Zeiss optik og Sonys Super SteadyShot billedstabiliserende teknologi, der sørger for skarpe og klare billeder – selv ved de ellers så problematiske håndholdte optagelser og i dårlig belysning.



Til serien er udviklet en docking station, som kan købes, hvis man har behov for en hurtig tilslutning til pc og opladning af batteriet, uden at der er behov for at flytte rundt på kablerne.



Kort sagt er Sonys nye DV-apparater flottere at se på og giver langt mere performance for pengene end nogen tidligere modeller i serien.



Dertil skal nævnes, at Sony som altid har sørget for et væld af lækkert kameratilbehør. Det drejer sig blandt andet om den nye generation af kraftige InfoLithium H Series batterier. Desuden kan videokameraernes anvendelse optimeres med forskellige typer optik, blandt andet to helt nye vidvinkelobjektiver.



De fire DV-modeller fås i butikker over hele landet om få uger.



Vejledende priser

DCR-HC47E: 4199 kr.

DCR-HC45E: 3499 kr.

DCR-HC37E: 3299 kr.

DCR-HC27E: 2799 kr.



Tekniske detaljer



DCR-HC47E

· Carl Zeiss Vario-Tessar optik

· 1 megapixel Advanced HAD CCD

· Op til 10 timers batterilevetid

· 25x optisk zoom / 2000x digital zoom

· 2.7 tommer bredformat, berøringsfølsom hybrid LCD skærm

· Auto Slow Shutter

· Handycam Station

· USB Streaming





DCR-HC45E/37E

· Carl Zeiss Vario-Tessar optik

· 800.000 pixels Advanced HAD CCD

· 40x optisk zoom / 2000x digital zoom

· Op til 14 timers batterilevetid

· 2.5 tommer berøringsfølsom LCD skærm

· Handycam Station (kun HC45E)

· USB Streaming





DCR-HC27E

· Carl Zeiss Vario-Tessar optik

· 800.000 pixels Advanced HAD CCD

· 20x optisk zoom / 800x digital zoom

· Op til 14 timers batterilevetid

· 2.5 tommer berøringsfølsom LCD skærm



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Ny serie af DV-videokameraer til den prisbevidste - kamerasiden.dk