Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Nikon lancerer D40 – et digitalt spejlreflekskamera for alle

17/11-2006

I går kunne vi præsentere vort førstehåndstryk af Nikon D40. I dag bringer vi den officielle pressemeddelelse fra Nikon.


Nikon D40 – fantastiske billeder, helt enkelt!

Nikon lancerer i dag D40, et digitalt SLR-kamera for forbrugere, som er parate til at tage skridtet fra kompaktkamera til spejlreflekskamera. Det ergonomiske og kompakte design, kombineret med en professionel lysmåler og billedbearbejdningsmotor, giver både nybegyndere og mere erfarne fotografer et fantastisk billedresultat hver gang, uanset lysforholdene. Det nye D40 er ekstremt brugervenligt, og har et nyt og overskueligt menusystem med indbygget manual. Derudover har kameraet en indbygget retoucherings-funktion, som gør, at man kan bearbejde billederne direkte på den store LCD-skærm i stedet for på computeren.

Takket være en hurtig opstart og kort reaktionstid kan brugeren være sikker på ikke at miste en god fotomulighed. Det tager kun 0,18 sekunder før D40 er klar til brug, og du bemærker knap nok den tid, der går fra, du tænder kameraet, til du kan tage det første billede. Den meget korte reaktionstid i D40 er et resultat af de forbedrede algoritmer, som giver et mere præcist fokus, en hurtigere følgning af motivet og mere korrekt respons og søgning med autofokus – selv i svag belysning. Disse algoritmer er i øvrigt de samme, der anvendes i Nikons mere avancerede digital SLR-kameraer, D200 og D80.

For at fotografen kan koncentrere sig fuldt ud om motivet og fange øjebliksbilledet i stedet for at bekymre sig om kameraindstillinger, er Nikon D40 udstyret med otte tilstande til forskellige fotosituationer, der alle er installeret i forvejen. Alle otte tilstande – Auto, Auto (uden flash), Portræt, Landskab, Barn, Sport, Nærbillede og Natportræt – er skabt til at give de bedste resultater ved hjælp af indstillingerne og ISO-lysfølsomheden, som optimeres og beregnes for hvert motiv. Den nye Autotilstand (uden flash) forhindrer, at den indbyggede flash aktiveres. Samtidig tilpasses ISOen så man kan tage billeder i svag belysning, hvor fotografering med flash ikke er tilladt eller frabedes. For eksempel på museer, til koncerter, teaterstykker på skoler og ved bryllupper.

D40 er et helt nyt digitalt SLR-kamera med objektiver, der kan skiftes ud, og som kombinerer de avancerede Nikkor-objektivers præstationer med Nikons førende digitale og optiske teknikker med et bekvemt og let kamerahus. D40 er udstyret med et specielt udviklet 18–55 mm f/3,5–5,6G ED II AF-S DX Zoom-Nikkor-objektiv. Resultatet er et let og kompakt kamera, som man kan tage med sig overalt, og som er perfekt til alle, der vil tage imponerende billeder uden at skulle lære noget om fotografering. Objektivet giver en fantastisk billedskarphed og optimal kontrast, samtidig med, at det tilbyder mangfoldigheden fra et teleobjektiv med vidvinkel og middellang tele.

Den nye D40 har CCD-billedcensor i høj opløsning og DX-format med 6,1 effektive megapixel og en meget avanceret billedbearbejdningsmotor fra Nikon. Sammen med billedcensoren giver dette en utrolig detaljeskarphed med virkelighedstro og intense farver. En anden finesse er Nikons eksklusive 3D Color Matrix Metering II, der selv i situationer med svag belysning giver præcis eksponeringskontrol. AUTO ISO-funktionen bevirker, at det tilgængelige lys anvendes fuldt ud ved at kameraets lysfølsomhed indstilles automatisk i det tilgængelige ISO-interval mellem 200 og 1600.

I den nye Retouchmenu i D40 findes også flere indbyggede billedredigeringsfunktioner, hvilket giver større kreativ frihed, uden at man behøver at hente billederne over i en computer. Blandt alternativerne på Retouchmenuen er Nikons D-Lighting, retouchering af røde øjne, billedbeskæring samt andre funktioner som Billede på billede, Småbillede, Monokrom (Sort-hvid, Sepia eller blåtone) og filtereffekter (Skylight, Varmtonefilter, Farvebalance).



Med Nikon D40 bliver fordele, som overlegen billedkvalitet ved digitale SLR-kameraer tilgængelige for alle. Den kompakte størrelse og gennemtænkte ergonomiske udformning gør kameraet til en digital SLR-løsning for billeder når som helst, hvor som helst. Takket være den klare og skarpe søger med 0,8x forstørrelse er det lettere at skabe mere præcise billeder. Når billederne er taget, er det let at kontrollere skarphed, eksponering og fokus på kameraets store højtopløselige 2,5-tommer LCD-monitor, der forstørrer billederne op til 19 gange. Nikon er kendt for at producere de bedste digitale SLR-kameraer, og det kompakte D40-kamera lever fuldt op til dette. Kameraet er nemt at tage med sig, enkelt at anvende og billedresultatet bliver fantastisk, uanset om brugeren nogensinde før har brugt et digitalt SLR-kamera.

Nikon D40 leveres med Nikons eget program PictureProject, som gør det enkelt at redigere, overføre, organisere og dele sine billeder med andre. Nikons fotoredigeringsprogram Capture NX fås som ekstra tilbehør. Nikon D40s vejledende udsalgspris inkl. 18-55 mm objektiv er 5995 DKK inkl. moms. Nikon D40 leveres med Dschool Basic, som er et 2 timers fotointroduktionskursus til en værdi af 595 DKK.

Nikon introducerer i dag også en ny flash, SB-400, en smart og mangesidig ekstern flashenhed med i-TTL-flashfunktion i et superkompakt og ultralet format til en overkommelig pris. Objektivet til D40 vil blive solgt separat og passer til Nikons digitale SLR-kameraer i DX-format. Den vejledende udsalgspris er 1395 DKK.

For mere information se http://www.nikon.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Nikon lancerer D40 – et digitalt spejlreflekskamera for alle - kamerasiden.dk