Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Maxiydelse i miniformat

25/8-2006

Canons PIXMA serie har fået en stor lillebror, nemlig PIXMA mini, der fås i to udgaver.

Søborg 24. aug. 2006: Canon har allerede gennem en årrække gjort sig gældende som markant aktør i markedet for kompakte fotoprintere, men med lanceringen af tredje generation af PIXMA serien, er det første gang, man finder en PIXMA model i dette segment.

Blandt de i øvrigt mange andre spændende nyheder i serien lancerer Canon PIXMA mini260 og PIXMA mini220, som ikke blot er nemme at tage med i tasken, når man skal på farten, men som naturligvis også byder på print direkte fra digitalkameraet.

- Selv om de to nye kompakte PIXMA fotoprintere er små af størrelse, er de bestemt store, når det gælder funktionalitet, hastighed og kvalitet. Flagskibet PIXMA mini260 kan således printe et 10 x 15 cm. billede i fotolaboratoriekvalitet på blot 59 sekunder, siger produktchef Thomas Kronbo fra Canon Danmark.

Elegance og brugervenlighed

PIXMA mini260 leveres i et elegant hvidt og blåt kabinet med et håndtag, der gør det let at transportere den rundt. Som tilbehør kan dels fås en batterienhed, der gør brugeren uafhængig af strømkontakter, samt en Bluetooth enhed til kommunikation med eksempelvis kameramobiltelefoner.

PIXMA mini260 byder desuden på Canons nye Easy-Scroll Whell, der ligeledes findes på high-end all-in-one maskinerne i PIXMA serien. Med dette kontrolhjul kan alle printerens funktioner styres nemt og brugervenligt, som mange brugere kender i forvejen fra deres MP3 afspillere eller mobiltelefoner.

Valgmulighederne vises på en højkvalitets 6.25 cm. TFT skærm, så med PIXMA mini printerne har det aldrig været enklere hurtigt og let at producere fotoprint i professionel kvalitet – eller smartere for den sags skyld.

Teknologiske high-lights

· PIXMA mini260 har et moderne og iøjnefaldende tofarvet design med smart bærehåndtag. Som tilbehør kan fås batteripakke samt Bluetooth enhed,

· Canons interaktive Easy-Scroll Wheel giver fuld kontrol over alle funktioner på PIXMA mini260, der samtidig vises på en højkvalitets 6.25 cm. TFT skærm. PIXMA mini220 har LCD skærm for preview af print.

· Kompakt fotoprint direkte fra kameraet i høj hastighed samt opløsning, med en billedholdbarhed på op til 100 år i album. Et 10 x 15 cm. billede kan printes på 59 sekunder.

· Flere muligheder for direkte print – printeren kan forbindes direkte til kameraet, et hukommelseskort kan sættes direkte i printeren, eller billederne kan sendes til printeren fra en mobiltelefon via IrDA eller Bluetooth, der dog kræver separat adapter.


     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Maxiydelse i miniformat - kamerasiden.dk