Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Lynhurtige blækprintere med separate blæktanke

15/8-2006

Hewlett-Packard lancerer to nye A4-blækprintere, der kan printe farveægte 10 x15 cm-billeder på kun 12 sekunder. Printerne er desuden suveræne til alt fra farvegrafik til knivskarpe sorte dokumenter og udskriver op til 32 sider/min. i sort og 31 sider/min. i farve. Den største af de to nye modeller, HP PS D7360, er markedets første blækprinter med trykfølsom skærm til redigering af billeder direkte på printeren.

De to nye printere, HP PS D7160 og D7360, er lynhurtige og printer et 10x15-foto på 12 sekunder i en kladdeform, der dækker langt de flestes behov. De langtidsholdbare billeder kan modstå lys, støv og andet, som billeder med tiden udsættes for. Printerne er udstyret med seks separate blæktanke, så man kun behøver udskifte de farver, man løber tør for. HP Vivera-blæk giver billederne et professionelt udseende og en lang levetid med farver, der holder sig friske i flere generationer.

HP PS D7360 har et større farvedisplay, der desuden er trykfølsomt. Det betyder, at man med simpelt fingertryk kan udvælge og behandle billeder og dokumenter direkte på D7360 og redigere dem, inden man udskriver dem. HP PS D7160 har et display på 6,1 cm. Begge printere er udstyret med seks-i-en kortlæser på fronten.

Nemt og hurtigt hjemmeprint
Man kan udskrive med printerne direkte fra kameraer, der understøtter PictBridge, og den indbyggede software på dansk gør dat man kan redigere sine billeder inden udskrift. Printerne er nemlig udstyret med PhotoFix, så man med et enkelt tryk på en knap automatisk får beskåret billedet, fjernet røde øjne fra blitzen, samt får mulighed for zoom og billedkorrektion. HP Autosense sørger for, at papiret indføres korrekt, og at kvalitetsindstillingerne er optimale.

”Den hurtige udskriftshastighed kombineret med billedernes høje kvalitet og de mange muligheder for billedredigering gør disse printere til et reelt alternativ til print hos en fotohandler. Hele familien kan i ro og mag sidde derhjemme og redigere deres feriebilleder, og med få klik sidder de med alle pletskuddene i hånden – klar til at sende til bedstemor eller sætte ind i albummet i de formater og det antal, man ønsker,” siger Klavs Lunding-Sørensen, produktchef i HP.

”Og så er det vigtigt at huske på, at disse printere ud over udskrift af professionelle fotos er lige så velegnede til sort tekst og andre almindelige printopgaver såsom rapporter, opgaver, mails og meget mere. Det betyder, at familen kan samle alle sine printopgaver i en enkelt kvalitetsprinter til en meget overkommelig pris,” fortsætter Klavs Lunding-Sørensen.

En automatisk 10x15 cm-arkføder gør det let at veksle mellem fotoprint og almindelig A4-print. Hastigheden er op til 32 sider i minuttet for sort/hvide fotos og op til 31 sider i minuttet ved farvesider, når man udskriver via en computer. Begge printere kan udskrive i formater op til 21x59,4 cm.

Specifikationer for både HP PS D7160 og PS D7360
* Printhastighed: Printer 10x15-billeder på 12 sekunder
* HP Premier software (dansk)
* Seks separate blæktanke for minimalt blækspild
* To separate A4- og 10x15 cm arkfødere
* Hastighed: 32 sider per minut i sort/hvid, 31 sider i farver.
* Forbindelse: USB 2.0, PictBridge
* Kortlæser (CompactFlash, MultiMedia Card, Secure Digital, Memory Stick, Memory Stick Duo og XD-Picture Card)
* Størrelse: 463x387x173 mm. Vægt 8 kg

Specifikationer HP Photosmart D7160
* Farvedisplay på 6,1 cm
* Vejledende gadepris: 1.299,- kr. inkl. moms

Specifikationer HP Photosmart D7360
* Trykfølsomt farvedisplay på 8,6 cm
* Forbehandling af billeder og dokumenter inden udskrift via trykfølsom skærm
* Vejledende gadepris: 1.599,- kr. inkl. moms

For mere information se http://www.hp.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Lynhurtige blækprintere med separate blæktanke - kamerasiden.dk