Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Fujifilm introducerer FinePix F31fd med verdens hurtigste Face Detection teknologi

27/10-2006

Fujifilm har hermed fornøjelsen at introducere FinePix F31fd, det første digital kamera i lommeformat med den Face Detection teknologi, der blev introduceret sammen med FinePix S6500fd tidligere i år. Face Detection har stor betydning for personfotografering, da kameraet automatisk fokuserer på og eksponerer ud fra ansigterne i stedet for på detaljer, der kan forvirre andre kameraer. Der kan skelnes mellem op til 10 ansigter på et billede og det sikrer, at billeder af venner og familie er skarpe, klare og perfekt eksponeret uanset forholdene. Fujifilms Face Detection teknologi er unik, fordi teknologien er bygget ind i kameraets processor, der gør den i stand til at identificere ansigter, optimere indstillingerne og tage billedet inden for kun 0,05 sek.

FinePix F31fd har arvet de funktioner, som storebroderen og TIPA og DIMA vinderen, FinePix F30, er i besiddelse af. Den måde, som kameraet uovertruffent håndterer ISO 3200 ved fuld opløsning (takket være Fujifilm Real Photo Processor II), sammen med Face Detection funktionen gør F31fd til det ultimative kompakt kamera til personfotografering. Med Fujinon 3x optisk zoom objektiv, 6 megapixel Super CCD HR VI, 2,5” LCD monitor og unikke Fujifilm teknologier som f.eks. Intelligent Flash (intelligent blitz), er FinePix F31fd perfekt til dem, der ønsker et kamera til enhver lejlighed.

Kameraets hurtige responstider, 0,01 sek. lukkertid og 1,5 sek. start-op tid, sikrer, at det fanger alt hvad der foregår, og muligheden for at misse et billede er elimineret. Batteriet sikrer 580 billeder på en opladning, så der skulle være nok til et par dage uden man behøver at bekymre sig.

Face Detection
Fujifilms Face Detection teknologi blev oprindeligt udviklet til firmaets fotofremkaldelsesafdeling, hvor den blev brugt til genproducering af de fine ansigtsdetaljer på print. Udfordringen for Fujifilms Research & Development team under udviklingen af den teknologi, der skulle bruges i FinePix kameraerne, var at gøre teknologien hurtig, ellers ville funktionen aldrig blive mere end en nyhed. Ved at opnå en responstid på 0,05 sek. bliver Fujifilms Face Detection et virkelig brugbart værktøj til at fange billeder af familie og venner, der er perfekt fokuseret og eksponeret til at prioritere selve personerne i billedet.

Face Detection virker sådan, at der laves en trekant omkring øjne og mund ved, at der bruges en algoritme til at optimere fokus og eksponering for op til 10 ansigter i et enkelt billede. En grøn firkant omringer hovedmotivets ansigt på kameraets LCD monitor, mens firkanter identificerer op til 9 andre ansigter. En ’tracking’-funktion holder kameraet låst på motiverne, indtil de bevæger sig ud af billedet. Teknologien virker uanset motivets placering i billedet.

Under afspilning vil Face Detection automatisk zoome ind på ansigterne og beskære billedet til optimale portrætter.

En milepæl i svag lys fotografering
Introduktionen af forgængeren FinePix F30 satte standarder for fotografering i svagt lys, med fuld følsomhed ved ISO 3200 opløsning. Med introduktionen af F31fd forbliver Fujifilms digitale kompakt kameraer lederne i deres klasse med henblik på funktionalitet under svagt lys.

Disse kvaliteter kombineret med kameraets anti-ryst funktion betyder, at bevægelser af motiv eller kamera ikke resulterer i rystede billeder.
Langt de fleste billeder tages i svagt lys med blitz og gengives ofte med motivet bleget hvidt og en utydelig baggrund. Fujifilms Real Photo Processor II fremhæver ISO 3200’s fortræffeligheder og gør blitz-fri fotografering muligt med naturligt lys, afbalanceret for- og baggrunds eksponering og ingen sløring, selv under de vanskeligste lysforhold. På grund af den lave støj printes billederne i hidtil uopnåelige størrelser uden kvalitetstab.

I de situationer, hvor blitz er krævet, indstiller Fujifilms Intelligent Flash system blitzen, så udfaldet bliver en naturlig forgrundsbelysning med en afbalanceret baggrundseksponering. Når man så parrer den intelligente blitz med Face Detection teknologien, bliver ansigter optimeret ved eksponeringen med perfekte hudfarver i den bedste tone til følge. Resultatet bliver flotte, rolige, naturlige billeder uden en ”rodet” baggrund.

2.5” LCD monitor
FinePix F31fd er udstyret med en stor 2.5”, 230,000 pixel LCD monitor, der er belagt med en speciel film, der minimerer genskin. Man kan således se billederne på monitoren fra enhver vinkel - også i klart solskin, hvor lysreflekser normalt ville være et problem. Styrken på monitoren justeres endvidere automatisk i henhold til lysforholdene, så monitoren altid lyser med den optimale styrke.

FinePix F31fd features
- Face Detection teknologi indbygget i kamera processoren
Real Photo Processor II og ny Super CCD HR VI
- ISO 3200 følsomhed ved fuld opløsning
- 6,3 millioner pixels
- 3.0x optisk zoom
- 15 faste indstillinger (bl.a. strand, sne, fyrværkeri, undervands)
- Langtidsholdbart batteri (op til 580 billeder)
- IR Communication (IR simple ™)
- VGA video, 30 billeder pr. sekund med lyd
- PictBridge ™ kompatibel for direkte print uden brug af pc
- Hurtige svartider (0,01 sek. lukkertid og 1,5 sek. start-op)

Vejledende udsalgspris kr. 3.295,- incl. moms.

Forventet levering primo december 2006.



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Fujifilm introducerer FinePix F31fd med verdens hurtigste Face Detection teknologi - kamerasiden.dk