Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Dejlige digitale Nokia N73 – den ultimative udfordring til det digitale kamera

25/4-2006

Berlin og Hong Kong – Nokia annoncerede i dag den seneste tilføjelse til Nokia Nseries-familien, Nokia N73, en overvældende multimediecomputer med et kompakt og gennemført eksteriør med udsøgte fotofunktioner og integrerede stereohøjtalere med 3D-lyd for den optimale lydoplevelse. Nokia N73 inkluderer, udover en stor 2,4” skærm, et 3,2 megapixelkamera med Carl Zeiss optik, autofokus og understøttelse af Internet communities som Flickr – en løsning klar til at udfordre ethvert digitalt kamera.

“Nokia N73 er det ideelle følgeskab til dem, der elsker det digitale kamera, idet den er lige så let at anvende som den er kompakt, lige til at tage med. Forestil dig utrolige fotos i printkvalitet og multimedie, der er blot et skub og et klik væk, så de øjeblikkeligt er klar til at blive delt, siger Sigurd Leth, chef for Nokia Multimedia i Norden. “Det at være i stand til impulsivt at tage, redigere og dele dine digitale minder, er essensen af Nokia N73, der også tilbyder Nokia Nseries-sortimentets berigede multimediaoplevelser. Glæden ved at bruge Nokia N73 strækker sig ud over den faktiske terminal ved at føre folk sammen om deres interesser. Nokia N73 er i sandhed et kamera til Internettets tidsalder, der giver folk mulighed for øjeblikkeligt at dele deres fotos på nettet, via Flickr eller andre fotodelings-communities.”

Smil til kameraet
Det er ikke nødvendigt at planlægge det perfekte foto – spontan fotografering er uundgåelig med Nokia N73. Med et high-quality 3,2 megapixelkamera (2048 x 1536 pixels) med Carl Zeiss optik, sørger Nokia N73 for ‘ægte’ fotokvalitet på op til 10” x 8” (25 x 20 cm). Takket være den mekaniske lukkemekanisme og avanceret autofokus bliver billederne skarpere, udstråler klarere detaljer med reduceret bevægelsesforstyrrelser, selv under dårlige lysforhold. Når du først har skudt dine fotos eller din video, er det en simpel nydelse at se dem på den store, højt opløselige 2,4” landskabs-viewfinder i fuld skærmstørrelse.

Del øjeblikket
At scrolle gennem dine fotos og videoklip er som at bladre gennem et fotoalbum – og dette album er i din lomme. Vis billederne øjeblikkeligt på den smukke skærm, side-om-side, ved blot at trykke på den særskilte review-tast. Den kraftfulde og umiddelbart aktive værktøjsmenu giver et one-touch valg af muligheder for nemt at afsende fotos via e-mail, Bluetooth eller MMS, samt printe eller uploade dem til et Internet community.

Imponer dine venner ved at lave et slideshow og komplementer det med dit eget soundtrack – vælg blot dine favoritfotos og digitale sange og nyd 3D-lydeffekterne genlyde fra de integrerede stereohøjtalere.

Intuitiv og Intelligent
Med sine mindre end 90 kubikcentimeter og høj ydeevne rejser Nokia N73 ikke kun med dig, den har også en intuitiv funktion for yderligere brugervenlighed. Rent faktisk er ethvert aspekt af Nokia N73 designet til at lette fotografering. De tilegnede kontrolknapper til fotografering, zoom og review giver sammen med den aktive værktøjsgrænseflade intuitiv og hurtig kontrol over de vigtigste kamerafunktioner.

Med Nokia XpressTransfer er det let at organisere og flytte dine fotos og videooptagelser over til en kompatibel PC. Vælg dine favoritter til øjeblikkelig printning med Nokia XpressPrint eller til belejlig printning på et senere tidspunkt fra den aktive værktøjsmenu.

Hav brug for den
Nokia N73 imødekommer en lang række af brugerens hverdagsbehov – i ét lommeformat. Nokia N73 er tilgængelig i 3G- eller quadband EDGE/GSM-netværk, og med S60 3rd Edition Software fra Symbian OS har Nokia N70 alle multimediecomputerens kraftfulde egenskaber. Musikfans kan klikke sig ind i Nokia N73’s integrerede digitale musikafspiller med spillelister og equalizer eller tune sig ind på FM-radioen eller simpelthen nyde produktionsegenskaber som e-mail, Office-applikationer, planlægning, synkronisering med en kompatibel PC og browse Internettet med Nokia Web Browser med Mini Map. Se, hvem du ringer til og hvem, der ringer til dig med forsidens VGA-kamera, opsat til video-samtaler *.

Nokia N73 forventes i butikkerne fra juli 2006 i tre smukt designede farvekombinationer: sølvgrå/mørk blomme, frosthvid/metalrød og frosthvid/mokkabrun.

*Kontakt din netværks- eller serviceudbyder for tilgængelighed og pris for tjenesten

Om Nokia Nseries
Nokia Nseries er en serie af multimedieprodukter med høj ydeevne, som byder på unikke mobile mutimedieoplevelser ved at kombinere den seneste teknologi med moderne design og brugervenlighed. Med Nokia Nseries-produkterne kan brugerne anvende bare én enhed til at nyde underholdning, få adgang til informationer samt tage og dele billeder og video, når og hvor de ønsker det.

For mere information se http://www.nokia.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Dejlige digitale Nokia N73 – den ultimative udfordring til det digitale kamera - kamerasiden.dk