Casio offentliggør tre nye EXILIM-digitalkameraer
22/8-2008
EX-Z300 og EX-Z250, med ny Exilim Engine, tager fortrinligt flotte billeder af mennesker og natscener, og EX-Z85, et stilfuldt nyt kamera med 9,1 megapixels
Casio Computer Co., Ltd., har netop offentliggjort tre nye medlemmer af EXILIM-familien. EXILIM Zoom EX-Z300 med 10,1 effektive megapixels og EXILIM Zoom EX-Z250 med 9,1 effektive megapixels tager begge billeder i høj opløsning og har fremragende funktioner, som er gjort mulige af den nye Casio Exilim Engine til hurtig billedbehandling. EXILIM Zoom EX-Z85 med 9,1 effektive megapixels er udført i et stilfuldt design og er udstyret med en række af de innovative funktioner, som brugeren er blevet vant til at forvente fra Casio.
EX-Z300 og EX-Z250 forener høj opløsning og hurtig billedbehandling i smukke billeder af mennesker og natscener
Takket være Casios nye Exilim Engine 3.0* kan disse to kameraer præstere en smuk billedkvalitet med meget lidt støj. Begge modeller har en høj opløsning og de kan prale af en præcis og glat billedgengivelse. Billedbehandlingshastigheden og Casios nye kraftfulde Exilim Engine muliggør helt nye funktioner, som resulterer i fantastiske billede af ansigter, natscener og andre motiver, som har udfordret fotografer i årevis. Kameraerne opfanger og retter automatisk vanskelige situationer, som f.eks. natscener, hvor kamerarystelser kunne have været et problem, eller motiver i modlys, hvor ansigter ofte bliver for mørke. Alt dette betyder, at brugeren får flotte, velafbalancerede billeder af familie og venner op mod en hvilken som helst baggrund og uden at skulle tænke på andet end at trykke på udløserknappen.
Disse kameraer har også en Makeup-funktion, som skaber smukke billeder af folks ansigter: Avanceret billedbehandling glatter huden og mildner skygger i ansigtet fremkaldt af solens lys. Fotografen kan vælge denne billedbehandling på 12 niveauer, fra svag til kraftig, og kan undervejs tjekke resultatet på LCD-skærmen. Endelig, et kamera som bringer det smukkeste frem i det menneskelige ansigt og skaber billeder, som man har lyst til at gemme for evigt som særlige minder.
* EXILIM Engine 3.0: Billedbehandlingsmodul, som dækker over en ny high-speed billedbehandlings-CPU (central processing unit). Dette nye modul behandler lynhurtigt komplekse billeder, og gør det muligt for brugeren at fotografere og se vidunderlige billeder nemt og bekvemt.
EXILIM Zoom EX-Z85, et stilfuldt designet digitalkamera med 9,1 effektive megapixels
EX-Z85 er udstyret med ansigtsgenkendelsesfunktion, som kan registrere op til 10 forskellige ansigter ad gangen samt prioritere ansigter, som brugeren på forhånd har gemt, med den bedste fokus og eksponering. Ligeledes har kameraet en auto-lukker-funktion, som automatisk tager billedet, så snart kamerarystelser stopper, samt en Movie-knap, som gør det nemt for brugeren at optage widescreen film. Fokusrammens design og farven på menuerne kan tilpasses som brugeren ønsker det, og kameraet fås i otte farver: Sølv, sort, vivid pink, pink, blå, grøn, brun og orange. Dette kamera leverer en høj ydeevne i et kompakt og stilfuldt design.
EXILIM Zoom EX-Z300 og EX-Z250
To højkvalitets digitale kameraer med fortræffelige funktioner, som gør at brugeren kan tage smukke billeder af ansigter og natscener
Én model med 10,1 effektive megapixels og én med 9,1
De to nye kameraer er EX-Z300 med 10,1 effektive megapixels og EX-Z250 med 9,1 effektive megapixels. Takket være Casios originale billedbehandlingsteknologier leverer disse kameraer en meget præcis gengivelse i høj opløsning og reducerer det meste støj i billeder taget ved høj følsomhed. Dette er resultatet af Casios stræben efter den smukke billedkvalitet, som brugerne forventer af kameraer med en meget høj opløsning.
28mm vidvinkel, 4x optisk zoom
Disse objektiver zoomer fra 28 til 112mm, og brugerne nyder godt af telefoto- og vidvinkelfotografering.
Nye funktioner, der udnytter Casios nyudviklede EXILIM Engine 3.0:
Håndholdt natscene:Kameraerne opfanger automatisk, at det er nat, hvor der normalt ville være behov for et stativ for at undgå rystelser. Brugeren får klare billeder af både personer og natscener, da kameraet kompenserer for kamerarystelser.
Regulering af lys:Når den blå himmel udvaskes, eller ansigter bliver mørke pga. modlys, kan disse kameraer automatisk opfange sådanne situationer og vælge præcis den rette balance mellem lys og mørke. Udvaskede eller alt for mørke områder kontrolleres, og i stedet kan en naturlig tone genskabes, så både mennesker og baggrunde fremstilles korrekt.Makeup-funktion: Når brugeren ønsker glat ansigtshud eller vil reducere dybden af ansigtsskygger i sollys etc., kan billedbehandlingen anvendes fra det relativt lave niveau 1 til det høje niveau 12, alt imens brugeren tjekker billedbehandlingens effekt på LCD-skærmen. EX-Z300 har tilmed en “Makeup-knap”, der gør det endnu nemmere at tilføje effekter.
Multi-bevægelse: EX-Z300 kan tage en serie af billeder af et bevægeligt motiv og kombinere dem i ét enkelt billede (billedstørrelse skal være indstillet til 3 megapixels.)
CCD-shift-stabilisering
Der kompenseres for kamerarystelser via den mekaniske bevægelse af kameraets billedelement. Begge kameraer har naturligvis også Anti Shake DSP, som reducerer uklarheder forårsaget af bevægelser ved at øge kameraets følsomhed og tillade hurtigere lukkerhastigheder.
EX-Z300 er udstyret med HD-filmfunktion, som gør det muligt at optage high definition film
EX-Z300 er udstyret med en HD-optagefunktion, som gør det muligt at optage film i størrelsen 1280 x 720, blot ved tryk på Movie-knappen. De to kameraer er ligeledes udstyret med H.264-standarden, som optager smukke højkvalitets film i komprimerede videofiler.
Stor, high definition 230,000 pixel 3,0” LCD-skærm
Begge modeller har en stor og klar 3” LCD-skærm. Den kontrastrige skærm viser skarpe og klare billeder, som nemt kan ses fra alle vinkler, og skærmen er så klar, at motiver står tydeligt, selv ved brug i skarpt sollys.
EXILIM Zoom EX-Z85 – et stilfuldt digitalkamera med 9,1 effektive megapixels
Kompakt digitalkamera med 9,1 effektive megapixels og 3x optisk zoom
Denne højtydende model med 9,1 effektive megapixels tager high definition-billeder. Kameraet kan prale af et stilfuldt design i en kompakt størrelse. Huset måler 89,7mm (b) x 51,7mm (h) x 19,0mm (d).
Kameraet fås i et væld af farver
Dette kamera fås i intet mindre end otte udtryksfulde farver: Sølv, sort, vivid pink, pink, blå, grøn, brun og orange.
Fokusrammer og menuer kan tilpasses efter brugerens ønske
Fokusrammer:Foruden de sædvanlige rektangulære fokusrammer, som vises på LCD-skærmen, kan brugeren vælge mellem en række rammedesign som f.eks. en hjerteformet eller en sommerfugl. Når motivet er i fokus, vil et klart hjerte blive vist, og når motivet er ude af fokus, krakelerer hjertet. Dette gør det nemt at se, hvornår billedet er i fokus – en funktion, som brugeren vil synes om.
Menuer:Brugeren kan vælge sin foretrukne farve til menuerne: Sort, chokolade, kanel, rosa, blå himmel og oliven.
Auto-lukker-funktionen tager automatisk et billede, når personen smiler, eller motivet står skarpt
Med ”blur detection”-teknologi, kan EX-Z85 automatisk tage et billede, i det øjeblik håndrystelserne stopper, eller motivet står stille, uden at brugeren skal trykke på udløserknappen. Dette reducerer de rystelser, der opstår, når der trykkes på udløseren. Kameraet udløser også automatisk ved smil. Ligeledes kan selvportrætter automatisk tages, i det øjeblik hvor ansigtet fylder rammen.
Højkvalitets widescreen film i H.264-videoformat
EX-Z85 bruger H.264-videoformatet, som optager smukke højkvalitets film i stærkt komprimerede videofiler. Når der trykkes på Movie-knappen, optager kameraet widescreen film i 16:9.
Automatisk ansigtsgenkendelsesfunktion
Ansigtsgenkendelsesfunktionen gør det muligt for brugeren at registrere op til 10 forskellige ansigter ad gangen. Inden billedet tages, genkender kameraet automatisk ansigter, som brugeren på forhånd har gemt, og prioriterer disse ansigter, så de får den korrekte fokus og eksponering.
Easy Mode gør kameraet enkelt at betjene for begyndere
Indstillingsmenuen i Easy Mode er blevet skåret ned til bare tre punkter – flash, timer og billedstørrelse. Dette gør det nemt for begynderen at forstå og bruge.
2,6” widescreen LCD
Kameraet er udstyret med en meget klar 2,6” widescreen skærm. Informationer om kameraindstillinger vises i ”kontrolpanelet” i højre side af skærmen, så indstillingerne kan ændres nemt og hurtigt.
For mere information se http://www.westheimer.dk