Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

Altid klar til optagelse

11/1-2007

Canon har lanceret en god håndfuld nye modeller i deres serie af MiniDV camcordere, hvor der blandt andet er lagt vægt på brugervenlighed og markedets kraftigste zoom.


Søborg den 6. januar 2007: Canon lancerer ikke mindre end 3 nye MiniDV modeller MD110, MD130 og MD150.

Alle har 35x optisk zoom og 1000x digital zoom. Hvor MD110 og MD130 har en opløsningen på 800.000 pixels, bevæger MD150 med sine 1.07 millioner pixels sig op i megapixels klassen.

- 35x optisk zoom er den hidtil kraftigste på et konsumkamera, og dermed er Canon endnu engang med til at sætte den funktionelle standard samtidig med, at vi lægger vægt på nye og brugervenlige funktioner, der gør det let for forbrugerne at opnå perfekte optagelser, siger produktchef John Hudson fra Canon Danmark.

Intuitiv og brugervenlig

Alle de nye modeller optager i ægte 16:9 widescreenformat og er forsynet med en 2,7” LCD skærm samt elektronisk søger, der ligeledes understøtter bredformat således, at brugeren får den helt rigtige fornemmelse af, hvorledes optagelserne kommer til at tage sig ud på TV skærmen.

De nye modeller er forsynet med et intuitivt menusystem, som enkelt betjenes med en joystick controller. Således er designet i særklasse med alle funktioner optimalt placeret, så kameraet kan betjenes med én hånd, og joysticken ligger så at sige lige til tommelfingeren, hvilket gør det let at vælge mellem de forskellige optagemenuer.

Desuden skal nævnes Onepush Easy Shooting, der automatisk sørger for optimal indstilling af alle funktioner til den givne optagesituation, blandt andet hvidbalance, hvilket gør det muligt for brugeren at koncentrere sig om at filme.

Sigt og skyd

Ligeledes rummer MD130 og MD150 Canons nye Quick Start funktion, der gør kameraet klar til optagelse fra Stand By i løbet af blot et enkelt sekund, og dermed er kameraet altid klar til at fange enhver situation – også dem, der opstår uventet.

De to topmodeller rummer ligeledes slot til SD og SDHC hukommelseskort for lagring af stillbilleder. SDHC er en højkapacitets udgave af SD kortet, der giver plads til lagring af ekstra mange billeder. Disse to MD modeller understøtter ligeledes PictBridge, hvilket gør det muligt at printe billederne direkte fra kameraet til enhver kompatibel printer.

Videoklip i lav kvalitet til brug som vedhæftet fil i en e-mail kan ligeledes lagres på hukommelseskortet, og samtidig gør DIGIC DV processoren det muligt at optage lavopløste billeder (640 x 480) på hukommelseskort samtidig med, at der optages video på DV-båndet. De er f.eks. anvendelige til brug i DVD menuer ved redigering, som stickers eller labels til filmkassetten.

Diverse ekstrafunktioner

Alle modeller er udstyret med elektronisk billedstabilisator, lige som DIGIC DV imageprocessoren byder på Split Path teknologi, der sikrer optimal kvalitet og farvegengivelse uanset om der optages video eller stillbilleder. De to signaltyper skal nemlig behandles forskelligt af processorens beregningsalgoritmer.

Kameraerne leveres bundlet med softwaren ZoomBrowser EX til Windows og ImageBrowser til Macintosh til håndtering, arkivering og print af stillbilleder samt håndtering og arkivering af mindre videoklip. Med købet følger desuden et abonnement på Canon iMAGE GATEWAY, der giver adgang til at lagre og dermed dele op til 100 MB videoklip samt stillbilleder online.

De forventede vejledende priser er:

MD110: kr. 2.399
MD130: kr. 2.799
MD150: kr. 2.999


     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - Altid klar til optagelse - kamerasiden.dk