Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

89 Canon produkter lanceres i 2006

25/9-2006

Hver fjerde dag i hele 2006 lanceres et nyt Canon produkt.

Søborg den 25. september 2006: I forbindelse med Photokina, der åbner i Köln i morgen, har Canon gjort op, at man i løbet af 2006 lancerer 89 forskellige produkter. Det betyder, at man i snit vil have lanceret et nyt produkt cirka fjerde dag, når kalenderen skifter til 2007.

Ifølge analyseinstituttet GFK er Canon allerede nummer ét på D-SLR markedet samt på digitale kompaktkameraer, kompakte fotoprintere og scannere, mens man har markedets bedst sælgende digitale kompaktkamera og inkjetprinter i form af Digital IXUS 55 og PIXMA iP4200.

Canon er ligeledes en markant spiller i det hastigt voksende marked for HD video, blandt andet med HV10, der er verdens mindste HDV 1080i camcorder.

De nye produkter i 2006 er:

• 16 digitalkameraer, inklusive 6 Digital IXUS og 10 PowerShot modeller.
• 23 PIXMA modeller, inklusive 10 All-In-One inkjetprintere, 11 Single Function inkjetprintere og 2 PIXMA kompaktprintere.
• 3 SELPHY Compact Photo printere.
• 2 EOS D-SLR kameraer.
• 4 objektiver
• 14 digitale videokameraer, inklusive 7 DV camcordere, 4 DVD camcordere og 2 HD camcordere samt 1 HD camcorder til konsummarkedet.
• 1 HD vidvinkel objektiv.
• 7 projektorer.
• 13 laser produkter, inklusive 6 All-In-One, 5 Single Function laserprintere og 2 laserfax.
• 4 scannere.
• 2 Media Storage modeller.

Alene i september måned har Canon lanceret tre nye Digital IXUS kameraer i forbindelse med markeringen af 10 året for IXUS brandet. Alle tre nye modeller, herunder topmodellen i titanium Digital IXUS Ti, er forsynet med Canons nye tredjegenerations processor DIGIC III med Face Detection teknologi. Et 10-år med innovativ udvikling og design bekræfter, at IXUS med et salg på mere end 33 millioner enheder, ifølge Canons egne opgørelser, er en af de største succeser nogensinde inden for moderne forbrugerelektronik.

I dag har Canon ligeledes lanceret Media Storage M30 og Media Storage M80, der er udviklet til alle digitale fotografer med ønsket om adgang til et mobilt og fleksibelt lagermedie, når de er på farten.

- Vores strategi er gennem fortsatte investeringer i forskning og udvikling at positionere os inden for førende teknologier. Målet er at skabe det ultimative D-SLR kamerasystem, tilbyde det bredeste udbud af digitale kameraer samt blive identificeret med funktionelle og elegante designerprodukter og ikke mindst tilbyde et bredere og stærkere sortiment af digitale videokameraer og give stadig bedre muligheder fotoprint i hjemmet, siger produktchef, John Hudson Canon Danmark.

For mere information se http://



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - 89 Canon produkter lanceres i 2006 - kamerasiden.dk