Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?



People
Billede taget af flemming rasmussen
sHOPPING
Billede taget af flemming rasmussen

3G til alle med Nokia 6151

19/6-2006

Nokia introducerer tre nye telefoner; en prisbillig 3G-telefon, en elegant designet kameratelefon og en ny model målrettet førstegangsbrugere



I dag i forbindelse med det årlige Nokia Connection-event i Singapore og også i Stockholm, udvider Nokia sin førende portefølje af telefoner til midtersegmentet med introduktionen af to nye GSM-telefoner, heriblandt Nokia 6151, der er Nokias billigste 3G-telefon til dato. Den klassisk designede Nokia 6151-telefon tilbyder 3G-funktioner i en slank og kompakt pakkeløsning, mens Nokia 6080 kendetegnes ved sit elegante design og kameratelefon med brugervenlige funktioner til en attraktiv pris. Nokia 6151 forventes i handlen i tredje kvartal 2006 til en forventet salgspris på ca. 240 Euro uden moms og tilskud. Det forventes, at Nokia 6080 kommer i handlen fjerde kvartal 2006 til en forventet salgspris på ca. 180 Euro uden moms og tilskud.



“Med mere end 100 operatører, der tilbyder 3G-tjenester rundt om i verden i dag, er forbrugere over hele jorden nu begyndt at opdage de mange fordele, som er forbundet med 3G. Fordele som spænder lige fra hurtigere browsing, streaming og e-mail til download af musik og multiplayerspil,” siger Oskar Södergren, produktmarkedschef, Nokia Skandinavien. “Dens slanke design og fordelagtige pris gør Nokia 6151 til en meget attraktiv 3G-telefon. Modeller som Nokia 6151 vil helt sikkert gøre 3G-tjenester endnu mere tilgængelige for en større række forbrugere.”



Nokia 6151 introducerer fordelene ved 3G til forbrugerne – som for eksempel streaming multimedia lyd og videoindhold, downloading af deres ynglingsmusik eller favoritvideo til traditionel GSM-pris. Den klassisk designede og kompakte telefon tilbyder en omfattende række af funktioner forenet med Nokias brugervenlige Series 40-brugergrænseflade. Den har tidssvarende funktioner som 1,3 megapixelkamera, Bluetooth og musikafspiller. Med Nokia 6151 bliver adgangen til 3G-tjenester og anvendelse gjort nem og intuitiv.



Funktionerne i Nokia 6151 inkluderer:

· 1,3 megapixelkamera med dedikeret kameranøgle og 4x zoom og landskabstilstand

· 30MB brugerhukommelse, som kan udvides med valgbar microSD hukommelseskort

· Musikafspiller, stereo FM-radio og Visuel Radio

· Bluetooth trådløs teknologi

· Push to talk



Nokia 6151 vejer 98 gram og har en taletid på op til 4,5 timer på GSM-netværk (op til 3.5 timers taletid via WCDMA) og en standby tid på op til 10 dage. Den nye 3G-telefon opererer med WCDMA 2100 og GSM/EDGE 900/1800/1900 netværk og vil komme på markederne i Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien.





Nokia 6080: Kameratelefon i sort, sølv og guld



Tribandtelefonen, Nokia 6080, er en stilig og kompakt kameratelefon til en overkommelig pris, der primært er målrettet forbrugerne i Asien. Denne kameratelefon kombinerer kamera- og videofunktioner med stereo FM-radio og har et elegant sort design fremhævet med sølv eller guldfarvede strøg. Det store farvedisplay og oplyste tastaturlayout forenet med intuitive og velkendte Nokia Series 40 brugerflade gør Nokia 6080 til en let anvendelig ledsager i dagligdagen.



Til sjov og underholdning tilbyder Nokia 6080 stereo FM-radio og MP3-ringetoner, komplementeret med et stereo headset, der er inkluderet i salgspakken. Telefonen kan tilføres et strejf af personlig stil med personliggjorte baggrunde, temaer og et Sudoku-spil, som er designet specielt til Nokia 6080. Den elegante nye telefon har også en blinkende lyseffekt, der indikerer et ubesvaret opkald eller modtaget besked.



For at kunne holde kontakten med familie og venner tilbyder Nokia 6080 en lang række funktioner som easy messaging og voice communication, inklusiv MMS, Nokia Xpress audio messaging, e-mail og push to talk. Med telefonens XHTML-browser og hurtige dataforbindelser via EDGE bliver nemt at søge efter nyheder og uploade billeder og video. Nokia 6080 vejer 91 gram og har en taletid på op til 3,5 time og en standby tid på op til 12 dage. Den kan fås i de stillige farvevarianter; sort, guld og sølv.



Nokia 1110i: Den seneste udgave af telefoner målrettet førstegangsbrugere



Nokia 1110i er nem at bruge, pålidelig og overkommelig i pris. Den intuitive sorte og hvide brugergrænseflade udnytter fuldt ud de grafiske ikoner og store skriftstørrelser. Nokia 1110i har også en række funktioner til styring af omkostninger, inklusiv understøttelse af Nokia Prepaid Tracker som hjælper brugerne med at beregne deres telefonforbrug, ligesom der er andre teknologiske funktioner, som reducerer de totale omkostninger ved at være mobilbruger.



Nokia 1110i vejer 80 gram og har en taletid på op til over 5 timer og en standby tid på op til 15 dage. Salgspris på Nokia 1110i uden moms og tilskud forventes at blive på ca. 45 Euro.

For mere information se http://www.nokia.dk



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Nyhed - 3G til alle med Nokia 6151 - kamerasiden.dk