Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Om fotografering

Nogle gange får man taget et godt billede eksempelvis af solnedgangen, hvor billedet blot er blevet en smule grumset. Dette skal man ikke blive helt fortvivlet over, da der findes en smart løsning på problemet. Løsningen er programmet Neat Image, som er et slags analyseprogram, som analyserer diverse punkter på billedet så støj, grums og lignende som derefter glattes mere ud.
Her på kamerasiden.dk er vi meget glade for, at der er flere og flere brugere, som uploader billeder til kritik. Men desværre så kniber det lidt med at få brugerne til at give kritik på hinandens billeder, hvilket jo er meningen med den del af siden, som har med billedkritik at gøre. Det kan der så være mange grunde til. En grund kan være, at man måske ikke føler, at man har noget at bidrage med. Det er forkert.
Når man tager et billede med et digital kamera kan man vælge forskellige måder at gemme billedet på. Alt efter hvor meget information man ønsker der skal bevares i selve billedet. Hvis man vælger at tage et billede i RAW eller TIFF format vil alle de forskellige billedinformationer blive gemt. 
I takt med at flere og flere køber digitalkameraer, og begynder at bruge computeren til at redigere deres billeder på, er der opstået en del forvirring omkring en ret væsentlig faktor – nemlig opløsningen. I denne lille artikel vil jeg forsøge at forklare og uddybe om dette spændende emne – og allerhelst udrydde en grim myte, som gør det hele mere forvirrende.
Som beskrevet i en anden artikel, kan din lysmåler blive snydt af et vanskeligt motiv - men kun i ekstreme tilfælde. Langt hen ad vejen kan du altså godt stole på kameraets lysmåling, men at det skulle være i stand til at vælge den bedste kombination af blænde og lukkertid for dig - det er meget usandsynligt.
"Sikken et godt billede ..... men hvad hvis du havde ventet lidt med at tage billedet, så ....." Selv om priserne på farve papirbilleder er helt i bund, er de fleste af os stadig lidt for nærige med at trykke på knappen. Hvis vi endelig har en række billeder fra samme begivenhed, så udvælger vi typisk det bedste og gemmer resten i skuffen.
Alle taler om det. Især mændene. Det digitale billede og digitale kameraer er blevet et naturligt samtaleemne som boremaskiner og nye fælge til bilen. Selv kvinder blander sig. Alle har efterhånden en mening om opløsning, pixels og billedbehandling på computeren. Fotografer især må væbne sig med tålmodighed, når familiefædre og amatørfotografer begejstret formidler deres nyopdagelser i fotografiets verden af motiver, vinkler og kompositioner...
Når man som fotograf – amatør eller professionel, analog eller digital – udøver sit håndværk eller hobby, så vil man på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med de tre bogstaver I S O. For mange er denne forkortelse lig med evigt tilbagevendende forvirring, som ofte indtræffer når man står og skal købe en film hos fotohandleren eller sidder og piller i menuen på digitalkameraet. Forhåbentligt vil dette, efter endt læsning, være fortid, for i denne lille artikel vil jeg forsøge, at fortælle lidt om hvad ISO nu er for noget – og om hvordan du som fotograf kan udnytte denne indstillingsmulighed til at få bedre billeder med hjem.
Når jeg oplever verden er det stemningen der interesserer mig, om det så er ved vandet, på engen, blandt oldgamle træer, i samværet med andre eller når jeg tager toget. Stemningen holder jeg fast i, det kan være et bestemt lysglimt, eller en helt speciel farve, duft eller en anderledes vinkel.
Vi har haft en snak med René Asmussen om hans fotografiske stil og de tanker, han gør sig, når han fotograferer og efterbehandler billeder.
Alle fotografer starter et sted. Jeg startede min fotografiske livsbane i teenageårene. Som 18årig havde jeg et ret kostbart spejlreflekskamera, og tog billeder af naturen og af skibe, som dengang var min store passion. Som mange andre unge måtte jeg sande, at økonomien var begrænset, og man kunne jo kopiere kammeraternes LP plader over på forholdsvis billige kassettebånd, men der var ingen som kunne fremkalde film til billige penge. Det hensatte min fotointeresse i en dvale i mange år. Jeg var allerede dengang typen som gerne tog rigtig mange billeder, men prisen på fremkaldelserne satte en effektiv begrænsning for, hvor mange billeder jeg kunne tillade mig at tage, før budgettet gik i rødt.
Et af de centrale begreber i fotografering er dybdeskarphed. I denne artikel vil vi vise, hvad blændeåbningen har af betydning for dybdeskarpheden.



     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikler - Om fotografering - kamerasiden.dk