Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Zonealarm - sæt programmet op

24/8-2000

I denne, den anden artikel om programmet Zone Alarm, skal du ind og sætte programmet op så det passer til dine behov.

Dobbeltklik på det lille ikon nede ved siden af uret.

Så springer selve programmet frem på skærmen, klik på knappen Programs, så dukker dette vindue frem.

Her kan du så se hvilke programmer der har forsøgt at få kontakt med internettet, og om du har tilladt programmet det.
Under Allow Connect er der ud for hvert program 3 valgmuligheder,
du kan vælge om programmet skal have adgang til lokalnettet/internettet.
Om det ikke skal have adgang, eller om det skal spørge dig om adgang.
Den sidste, om programmet skal spørge dig om adgang, vender jeg tilbage til om lidt.
Under Allow Server kan du vælge om et program skal have tilladelse til at fungere som server, det er der flere ftp klienter der skal. ICQ skal også køre som server, for at kunne sende og modtage beskeder.
Ved Pass Lock kan du vælge om programmet skal fortsætte med at være forbundet til internettet selv om du har klikket på hængelåsen.

Da du jo sikkert lige er begyndt at bruge ZA, er ZA ved at "lære" hvilke programmer du bruger når du er på internettet, og så har du jo nok set dette vindue.

Hver gang et program forsøger at logge på internettet, vil dette vindue dukke frem, hvor du så har tre valgmuligheder.
1. Remember this answer each time I use this program Hvis du sætter et hak i den, husker ZA dit svar til næste gang (anbefales)

2. Yes. Der giver du programmet lov til at logge på internettet.

3. No. Det er måske et program som du ikke mener at du har, og kan være uautoriseret adgang. Så du har nu muligheden for at vælge nej til at programmet skal logge på internettet.


Klik så på knappen Configure og dette panel vil dukke frem.

Under feltet Configuration, kan du ved det første hak, til venstre, vælge at programmet skal ligge øverst, når der er internet aktivitet.
Ved hakket til højre, kan du vælge at programmet skal startes sammen med Windows.
Under feltet Updates, vælges om programmet selv skal søge efter opdateringer. Her kan du også selv tjekke om der skulle være en opdateret version, ved at klikke på knappen Check for Updates. Hvis programmet finder en opdateret Version, kan du klikke på knappen Get update, hvorefter den nye version vil blive hentet ned på din computer.

Klik så på knappen Security.

I Security settings, kan du vælge hvor meget sikkerhed der skal være på dit lokale netværk og på din internetforbindelse. Det anbefales at lade det være som det er. Nede forneden kan du vælge at lade ZA holde øje med dit email program, hvor den så kigger efter virus scripts ala "I Love You" virusen.
videre til det næste vindue under Lock.

Her kan du vælge om din forbindelse til internettet skal låses automatisk efter et antal minutter, eller om den skal låses når din skærmskåner kører.
Her kan du også bestemme om programmer der må gå udenom hængelåsen, stadig må det, eller om det skal være højeste sikkerhed. (intet kommer ud på nettet, og intet kommer ind på din computer)

Det sidste vindue kommer frem når du klikker på knappen Alerts.

Det er en log over hvad der er løbet igennem ZA begge veje.
Oppe foroven kan du se hvor mange KB du har sendt, og hvor mange du har modtaget. Under det kan du se en log over hvor mange angreb ZA har blokeret siden det startede.
På dette billede har ZA blokeret fem angreb. Hvis du vil se de andre skal du bladre frem og tilbage med de små pile.
Hvis du vil have mere information om de forskellige angreb, skal du klikke på knappen more info, hvorved du kommer op på en hjemmeside med mere information angående det angreb du har været udsat for.
Knappen Clear Alerts, sletter listen. Men hvis du sætter et hak i punktet Log alerts to a text file, kan du stadigvæk se dem i den tekstfil ZA laver over alle angreb på computeren. Den kan også slettes ved at klikke på knappen Delete log File.
Hvis du Gerne/ikke vil se det lille gule vindue, hver gang du bliver angrebet, kan du sætte/fjerne et hak i punktet Show the alert popup window.

Rigtig god fornøjelse med programmet


Relaterede artikler:
Køb og sælg på nettet - auktionssider
TDC gør det godt. Kan Tele2 gøre det efter???
IP-telefoni - fra PC til telefon!
Advarsel mod Expert og Amitech - forbrugersikkerhed



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Zonealarm - sæt programmet op - kamerasiden.dk