Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Tips til software

1/8-2000

Valg af software er næsten lige så vigtigt som valg af kamera. Selve fotograferingsteknikken bliver påvirket af hvilket værktøj, man har til at rette op på billederne på PC'en bagefter. Og billederne skal også kunne fremvises og printes på bedst mulig vis. Backup skal heller ikke glemmes.

Når man køber et digitalkamera, får man som regel en software-cd eller to med i købet.
Der kan være guldkorn af geniale programmer på, men man kan også risikere at svømme i overdådigt bras med tunge dollargrin-lignende brugergrænseflader, som gør det hele mere omstændigt end det behøver at være.

For at være i stand til at filtrere det ud, som man ikke har brug for, skal man vide, hvad der ellers er af muligheder. De enkleste løsninger er ofte de bedste.

Billederne kopieres fra kamera til PC

Selve det at kopiere billederne fra kamera til PC, give dem navne og anbringe dem i mapper, kan gøres med Windows Explorer nøjagtigt som man gør med alle slags filer. Prøv først at forbinde kameraet til PC'en med USB-ledningen. Hvis Windows 98 har driveren, vil forbindelsen etableres automatisk så snart kameraet er tændt og sat til billedfremvisnings-funktion. Kameraet dukker op som et ekstra drev i Windows. Når man åbner dette nye drev ses listen over billederne som fortløbende nummererede jpg-filer.

Så er det bare om at kopiere dem til den mappe, som man har gjort klar til at gemme dem i. Ud fra den standard dato/tid stempel, som kameraet har forsynet hvert jpg med, kan man gætte sig til, hvad det er for nogle billeder. Man kan også få Windows til at vise thumbnails ud for hvert filnavn, dvs et lille billede af hvert billede. Meget praktisk når man begynder at omdøbe filerne. Bruger man en serielforbindelse istedet for USB, skal der bruges et specielt program til at få adgang til kameraet. Ellers er den videre behandling den samme.

Billedbehandling

Efterbehandling er typisk beskæring, 90grader drejning, ændre lidt på farvetone, lysstyrke og kontrast, samt eventuel udskrivning på printer.
Hvis man har Microsoft Word, kan man finde Microsoft Photoeditor blandt de medfølgende tilbehør. Den er glimrende til det brug. Jeg har brugt den længe, indtil jeg fik ACDsee3, som kan lidt mere.

Det, som jeg godt kan lide ved ACDsee er, at den kan vise billederne i fuldskærm. Der kan man rigtigt nyde dem. Tryk på mellemrumtast skifter til næste billede. Backspace til forrige billede. Er der brug for at rette på billedet, trykkes control-E. Så kommer billedet op i PhotoEnhancer. Omdøbe billedet? -tryk F2.
Logisk og effektivt. Ved et klik kan man også ud fra en stak billeder fremstille en internetklar webside. På www.bis.subnet.dk har jeg lagt sådan en webside, hvis du vil se et eksempel. ACDsees hjemmeside er www.acdsystems.com/products/acdsee

Retouchering

Hvis man skal 'pille' ved et billede, for eksempel for at "fjerne den tomme pose chips som lå på græsplænen lige da jeg tog det lækre billede af huset", skal der bruges mere software. Man bruger funktionen Clone Tool på engelsk (man kloner et stykke græsplæne oveni den plet som skal fjernes).

De bedste billedbehandlingsprogrammer, som jeg kender hedder Ulead Photoimpact5 , Photoshop5 m.fl. , men de koster næsten lige så meget som et digitalkamera. Photoshop kræver også en god portion hjernekapacitet af brugeren. En 30dages demo af Photoimpact kan downloades fra www.ulead.com. I mellemprisklassen findes PaintShop Pro 6. Hos www.ravenholm.dk kan man i kategorien billedbehandling finde en kommenteret liste over mange forskellige programmer.

Ellers kan billedpilleri godt klares med Adobe Photo-de-luxe eller MGI photosuite, som typisk er det man får foræret på kameraernes software CD.

Et Freewareprogram til print

Der findes et hav af shareware til billedhåndtering. Jeg bruger selv en lille fornuftig sag kaldt DIGIPICS. Kan downloades i en rigtig freewareversion fra www.4digipics.com. Den henvender sig til Mavica-markedet i USA, men det gør ingen forskel om billederne kommer fra disketter eller fra USBoverførsler.
Den er god til printstyring på den måde, at man har fuld styr på, hvor mange billeder man vil have på en A4 ark. Man kan tilføje titler, filnavne, bestemme margin osv.
Altsammen betydeligt lettere end hvis man skulle sætte det hele op i Word.

Backup

En ting bør nævnes til sidst som altid: husk backup. Det ville være for dumt at miste alle billeder såsnart der kommer koks i harddisken.
Alle backupmetoder kan bruges som sædvanligt.
Hvis man selv har brugt Windows Explorer til at rydde op i billederne har man ingen problem ved at fortælle backupprogrammet hvilke mapper, som skal være med.
Har man derimod overladt filhåndteringen til det smarte program, som kom med kameraet, bliver det måske knap så nemt. Alt er pakket ind i FotoAlbums o.l., som kan være vanskelige at opspore på C-drevet.

Konklusion

Billedbehandling er en spændende kunst som man lidt efter lidt bliver viklet ind i såsnart man begynder at bruge digitalkamera. Selvom man endnu har smerter i lommen efter kamerakøbet er det klogt at forberede sig til også at skulle investere i ordentligt software.



Kom med et forslag til en test af et digitalkamera

Relaterede test:
Minitest: Nikon Coolpix S510
Minitest: Samsung NV 20
Minitest: Praktica Luxmedia 7303
Minitest: Canon Ixus 860 IS

Relaterede artikler:
Nye minitests af kameraer
Blænden – den fotografiske iris
Nyt brugervenligt spejlrefleks fra Nikon
Ekstrem makrofotografering med omvendt 50 mm



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Tips til software - kamerasiden.dk