Subnetting

Subnetting bliver oftest brugt i store virksomheder der har brug for mange interne net og hosts.

(Net) vil sige at netværket bliver segmenteret til hvis man f.eks vil have at de forskellige afdelinger skal være komplet uafhængige af hinanden.

(Hosts) er en betegnelse for de IP adresser computerne på netværket får tildelt.

Subnetting giver nemlig en mulighed for at udnytte antal adresser mere end normalt.

For at kunne subnette skal man kende til det binære talsystem da alle adresser er baseret på det.

Det binære talsystem går fra 1 og slutter ved 128.

Altså bit 1 = 1,
bit 2 = 2,
bit 3 = 4,
bit 4 = 8,
bit 5 = 16,
bit 6 = 32,
bit 7 = 64,
bit 8 = 128,

En ip adresse er delt op i oktetter som indeholder 8 bit hver og er separeret med et punktum, som vist forneden.

For at få decimalværdien ud af dette bliver alle et-taller lagt sammen ifølge det binære talsystem.

De forskellige net

Det eneste man faktisk skal huske på når man vælger hvilket net man vil bruge, er at hvert net har forskellige standard subnetmasker.

Her er de mest anvendte:

Klasse A som går fra 1 – 126 med en subnetmaske på: 255.0.0.0 – i bits:

11111111.00000000.00000000.00000000

Klasse B som går fra 128 – 191 med en subnetmaske på: 255.255.0.0 – i bits: 11111111.11111111.00000000.00000000

Klasse C som går fra 192 – 223 med en subnetmaske på: 255.255.255.0 – i bits: 11111111.11111111.11111111.00000000

Ud fra denne basisviden er du nu klar til at subnette.

Vi vil subnette et klasse C net som meget vel kunne være 192.168.0.0 med en standard subnetmaske på 255.255.255.0

Vi skriver lige tallene om til bit.

Nettet 192.168.0.0 = 11000000.10101000.00000000.00000000

Standard subnettet = 11111111.11111111.11111111.00000000

Tallet 192 kommer fordi vi lægger 128 og 64 sammen.

Ligeledes kommer tallet 168 fordi vi lægger 128, 32 og 8 sammen.

I denne opgave vil vi have 32 hosts.

Så er det vi tæller ud fra det binære talsystem som er 1,2,3,4,8,16,32,64,128

1,2,4,8,16, 32, og 64 - Det er 7 bit vi skal låne fordi 32 ikke er nok da vi skal huske at minus med 2 da alle bit ikke kan være nullere eller ettere. Så kommer vores netmaske til at se således ud fordi vi altid lægger til hostdelen : 11000000.10101000.01000000.00000000

Det er det samme som 192.168.64.0 hvor 64 er tallet vi lige har talt op til.

For at finde subnetmasken tæller vi igen, bare den anden vej fra.. 128, 64 - det er kun to bit vi skal have,

Vores subnetmaske vil så se sådan her ud fordi vi lægger to et-taller til host delen : 11111111.11111111.11111111.11000000

Vores subnetmaske kommer til at se sådan ud som dicimal : 255.255.255.192

Så finder vi ud af at vi vil have 4 net.

Så skal vi tælle igen.

192.168.0.0 - første net, men må ikke bruges.

192.168.64.0 - Egentlige første net

192.168.128.0 – Andet net

192.168.192.0 – Tredje net er 192 fordi vi springer med 64 da vi jo havnede på det før i opgaven.

Og så videre indtil man har 4 brugelige net.

VLSM

VLSM er til for at få ydnyttet sine net endnu mere end de er i forvejen.

Dvs. at man subnetter en allerede subnettet adresse.

Vi VLSM´er det vi lige har lavet, f.eks net 64, altså 192.168.64.0 med subnetmasken 255.255.255.192.

Vi vil have 6 net

Så tæller vi igen 1,2,4,8 - altså, vi skal låne 4 bit fra subnetmasken

Den kommer til at se sådan ud: 11111111.11111111.11111111.11111100

Decimalt ser det sådan ud: 255.255.255.252 = /30