Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Starter Windows...

8/3-2001

Efter at have set på meddelelsen "Starter Windows 95..." hver dag i snart et år, var jeg ved at være grundig træt af at der ikke stod noget andet. Personligt syntes jeg jo, at det ville være rarere at der stod "Godmorgen Rikard !" eller "En ny dag truer..." eller noget andet i den stil...

Teksten ligger i filen IO.SYS og kan editeres med et vilkårligt tekstredigeringsprogram (IKKE et tekstbehandlingsprogram - her risikerer du at få lagt alle mulige koder ind...). Du skal bare sørge for, at du erstatter teksten med det samme antal karakterer, sådan at filstørrelsen og placeringen af teksterne ikke ændres - Vær opmærksom på, at "IO.SYS" er en skjult fil, så du skal bede Stifinderen om at vise de skjulte filer... (bruger du Windows Commander skal du (i version 4 og senere) gå ind under Konfiguration/Indstillinger og under fanen Skærm i rubrikken Visning af filer skal du markere Vis skjulte/system filer (kun for eksperter!))

Selv om dette lyder nemt og ligetil, kender jeg folk, det er gået galt for, så jeg vil stærkt anbefale at du for det første er helt klar over hvad du laver og for det andet, at du sikrer dig at du har en startdiskette, hvis det skulle gå galt. (Hvis det går galt, kan du blot kopiere io.sys fra startdisketten til din harddisk, så kan du få fat i computeren igen...)

Vær opmærksom på, at hvis du har lavet denne ændring, vil alle disketter, der formatteres med parameteren "/S" (d.v.s. disketter du kan starte op på) give samme meddelelse.


Relaterede artikler:
Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
Exif Info
Actions med Photoshop 7
Tweak Windows XP



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Starter Windows... - kamerasiden.dk