Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


SONY DSC-F505 : Et anderledes digitalkamera

31/8-2000

Mens et digitalkamera normalt har et lille objektiv skruet foran på et pænt kamerahus, består F505 af et stort Carl Zeiss objektiv med en lille styreboks hængslet bagpå. Det hele vejer 420g. med batteri. Sony's mål med dette kamera har åbenbart været optik i særklasse kombineret med så lav vægt som muligt.

'Prisen' er at der ikke er plads til nogen optisk søger, samt at batteriet kun rækker til en times fotografering.

Ellers har man det der skal til for at tage rigtige gode billeder så snart man har lært kameraet at kende.
Og det kræver ingen særlig indsats. Har man ingen kendskab til fototeknik kan man rolig lade alle indstillinger blive på 'Auto'. Sådan har jeg gjort i hvert fald i de måneder hvor jeg har haft kameraet. Det har også hjulpet en hel del at jeg flottede mig med en 64MB memory stick, som giver plads til ca 200 billeder i 1600x1200 opløsning. Så kan jeg altid tage et ekstra billede hvis jeg er lidt i tvivl om det første er vellykket nok.

Sony har gjort noget for at den manglende søger skulle være til at leve med. Display'et kan drejes sådan at man altid kan få det optimale synsvinkel. Normalt holder man kameraet mod kroppen. Man kan også tage billeder helt oppe i strakte arme hvis fx. man er til Rock Festival og skal tage billeder af scenen ovenover publikums hoveder.
LCD-Display'et er en speciel hybrid type, som kan reflektere sollyset på en sådan måde at det forstærker contrasten i stedet for at mase billedet ned. Når man er ude og fotografere i sommerlandet kan man slukke displayets baggrundsbelysning og spare på strømmen. Der kan dog forekomme særlige situationer hvor dagslyset ikke er stærk nok til at det fungerer, men lige stærk nok til at man næppe kan se det billede som baggrundbelysningen danner. Det har jeg oplevet een gang. Da måtte jeg skyde nærmest i blinde. Jeg tog 2-3 billeder i stedet for een i håb om at ramme rigtigt.
Nu kan man købe et forbedret model, DSC-F505V, som har en større opløsning: 1856x1392. Ifølge www.dpreview.com er der ellers kun 2 ændringer: mulighed for at oplade batteriet mens det er i kameraet, og blitzen har fået en extra anti-red-eye funktion. Til gengæld er der fjernet mulighed for seriel tilslutning. Nu er der kun USB. Det kan være et problem hvis man tager på ferie med en bærbar som ikke har USB.

Iøvrigt findes der nu også en Sony model i normal design med søger: DSC-S70. Det er en ægte 3megapixels (2000x1500) og batteriet holder dobbelt så længe. Ifølge Digital Photography Review tager den lige så gode billeder som F505.

En god ting at nævne til sidst er at alle Sony modeller har Video-out stick med standard ledning. Billederne kan dermed direkte afspilles som slideshow på enhver TV. Korte mpg videoklip (med lyd) på 15 sek i 320x240 eller 60sek i 160x112 pixels kan også optages og vises på TV, eller på PC'en med for eksempel WindowsMediaPlayer. De fylder kun 1,4 MB hver.

De aktuelle priser kan tjekkes på www.edbpriser.dk.
Jeg købte mit 64MB memorystick hos www.regstrup-data.dk.



Kom med et forslag til en test af et digitalkamera

Relaterede test:
Minitest: Nikon Coolpix S510
Minitest: Samsung NV 20
Minitest: Praktica Luxmedia 7303
Minitest: Canon Ixus 860 IS

Relaterede artikler:
Nye minitests af kameraer
Blænden – den fotografiske iris
Nyt brugervenligt spejlrefleks fra Nikon
Ekstrem makrofotografering med omvendt 50 mm



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - SONY DSC-F505 : Et anderledes digitalkamera - kamerasiden.dk