Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


SolidWorks VI

3/1-2001

Vi vil denne gang arbejde med pladeudfoldninger, som er et relativt komplekst område, da der i praksis findes flere forskellige måder at bukke en plade på (fortrinsvis kantpresning og svingbukning).

Der er også mange faktorer, som indvirker på resultatet, såsom pladens materiale, valseretning og tykkelsesvariation, bukkeknivens næseradius og om der anvendes "bundtryk" eller der "luftbukkes" etc. Da selve deformationen er meget afhængig af friktionen mellem matrice og plade afhænger resultatet også af bukkematricens åbning og udformning (især kantradius) og om der "tørbukkes" eller der anvendes smøremiddel eller plastbelagt plade. Nogle firmaer anvender matricer med indbyggede kantruller for at nedsætte friktionen og dermed deformationen i bukkezonen.

Alle disse faktorer vil indvirke på hvor meget hvert enkelt buk skal kompenseres, altså hvor meget materiale der skal fratrækkes ved hvert buk, for at opnå det ønskede resultat. Man kan ikke bare gå ud fra at pladens neutrallinie/plan ligger midt i pladen. Den vil flytte sig i forhold til plademidten afhængigt af de ovennævnte forhold. At pladen også strækkes/ stukkes i bukkezonen bevirker at man, især ved varierende bukkevinkler, ikke kan opsætte entydige formler til beregning af kompenseringen, men må basere den på en kombination af beregning og praktiske forsøg.

Mange firmaer kompenserer ud fra bukketabeller, som er udarbejdet inden fremkomsten af 3D-værktøjer og er baseret på erfaringsværdier fra de bukke-/presse-værktøjer, som man er i besiddelse af.

Ved fremkomsten af computerbaserede beregningsprogrammer er det blevet muligt at komme frem til gode resultater på en noget lettere måde end tidligere. Med SolidWorks vil man på en nem måde kunne opbygge en bukketabel som er tilpasset et firmas bukkemaskiner/kantpresser, og som efter en vis justering automatisk vil kunne kompensere for varierende bukkevinkler, pladetykkelse og bukkeradius. Man kan evt. have flere tabeller, som kan hentes ind i SolidWorks, afhængigt af hvilket plademateriale der skal bukkes og på hvilken maskine pladen skal bukkes. Man kan altså ikke forvente at kunne lave én udfoldning, som passer til alle bukkemaskiner.

Nogle firmaer vælger at arbejde med én K-faktor (kompenseringsfaktor), men er så nødt til at opbygge 3D-modellerne af pladeemnerne med en bukkeradius, som ikke svarer til den radius, som emnerne får i virkeligheden. Jeg foretrækker at opbygge 3D-modellerne således at de kommer så tæt på virkeligheden som muligt, men er så nødt til at bruge forskellige kompenseringer på de enkelte buk, altså vælger jeg at gøre brug af bukketabeller.

I de fleste tilfælde vil det give et realistisk resultat hvis den indvendige bukkeradius sættes til at være lig med pladetykkelsen.

Arbejdsmetoder i SolidWorks

Grundlæggende kan man i SolidWorks arbejde på flere måder:

  1. Man kan bygge sit pladeemne op som man ønsker at det skal se ud efter bukning og herefter lade SolidWorks foretage udfoldningen.
  2. Man kan bygge emnet op som det ser ud i udfoldet tilstand og herefter tilføje de ønskede buk bagefter.
  3. Man kan frit kombinere metode 1 og 2.

Jeg vil klart anbefale metode 1, som giver det mest forudsigelige resultat, men der kan opstå situationer hvor det er nødvendigt at anvende metode 2 eller 3.

Her vil vi prøve at arbejde med de forskellige metoder og forhåbentlig derigennem give det overblik der skal til for at vælge den rette metode til en given opgave.

Bemærk at SolidWorks ikke skelner mellem pladeemner og andre emnetyper, hvorfor det ikke på forhånd er nødvendigt at bestemme sig for at et emne skal ende med at kunne udfoldes. Dette giver også mulighed for at man eksempelvis kan modellere et massivt emne, udhule det og derefter lade det udfolde.

Pladeemne efter metode1

Vi starter med at fremstille et simpelt beslag, der egner sig til at udfolde. Start en ny part, åbn en sketch på frontplanet (Plane1) og tegn en lodret hjælpelinie gennem Origin. Mens linien er valgt (grøn) aktiveres Mirror -sketchværktøjet, hvorved den markeres som spejllinie med to små tværgående linier i hver ende.

Hvis Mirror -knappen ikke findes i bjælken med sketchværktøjer til højre, kan den tilføjes vha. Tools/Customize... og fanebladet Commands. Fra Sketch Tools kategorien trækkes Mirror -knappen over på den ønskede plads i Sketch Tools -værktøjsbjælken.

Tegn nu en vandret linie fra Origin og til højre. Bemærk at linien straks spejles omkring den lodrette spejllinie. Tegn figuren færdig, så den kommer til at ligne den viste figur. Så længe Mirror -knappen er aktiveret spejles alt hvad der tegnes til den modsatte side af spejllinien, uanset på hvilken side af linien der tegnes,. Liniernes endepunkter tilføjes automatisk symmetri-relationer, som gør at figuren vil være symmetrisk indtil disse relationer evt. fjernes.

Målsæt figuren som vist.

Vælg Extruded Boss/Base, indstil Type til Mid Plane og Depth til 50mm. Bemærk at man ikke skal tilføje Draft while Extruding på emner man ønsker at håndtere som pladeemner, da disse i sagens natur skal have ens pladetykkelse.

Skift til fanebladet Thin Feature og accepter typen One-Direction. Sørg for at Reverse -feltet ikke er afkrydset således at pladetykkelsen vokser indad og sæt Wall Thickness til 3mm. Afkryds Auto Fillet -feltet og indtast 3mm i det fremkomne Fillet Radius -felt (indvendig radius = pladetykkelse). Dette gør at alle bukkene afrundes i én arbejdsgang. Vi vil senere se på en anden mere fleksibel måde at styre bukkeradius på (ved indsættelse af en Thin Plate -feature). Klik OK, hvorved vores emne fremkommer symmetrisk om de to lodrette planer (Plane1 og Plane3). Vi mangler nu bare at lave to monteringshuller i vores beslag.

Åbn en sketch på en af de ombukkede vandrette flader og tegn en cirkel placeret som vist. Spejl cirklen om en spejlingslinie igennem Origin og målsæt som vist. Sørg også for at hullernes centrum ligger horisontalt i forhold til Origin (Horizontal Relation).

Klip hullerne igennem pladen med Extruded Cut -værktøjet idet Through All -typen anvendes.

Indsætning af buk (metode 1)

Vi har nu et emne som vi vil omdannet til et tyndpladeemne. Men først vil vi fjerne de tidligere tilføjede afrundinger ved at højreklikke på Base-Extrude-Thin -featuren i featuretræet, vælge Edit Definition, Thin Feature -fanebladet og fjerne afkrydsningen ved Auto Fillet. Herefter fremstår beslaget skarpkantet.

For at få Sheet Metal -værktøjsbjælken synlig, højreklikkes på en tilfældig værktøjsbjælke og Sheet Metal vælges på den fremkomne værktøjsliste. Den nye bjælke placeres til venstre ved de øvrige feature værktøjer.

Udpeg den indvendige flade i "bunden" af beslaget og klik på Insert Bends -knappen. I den fremkomne menu er det muligt at styre hvordan bukkene skal udføres. I Bend allowance -kassen er det muligt at vælge følgende kompenseringsmetoder:

  1. Use bend table, som gør det muligt at vælge en foruddefineret bukketabel.
  2. Use k-factor, som bestemmer hvor neutrallinien skal placeres (0.5 = midt i pladen)
  3. Use bend allowance, som bestemmer længden på neutrallinien i selve bukket.

Indtast 3mm i Deafult bend radius -feltet og accepter de øvrige indstillinger ved at klikke OK.

Emnet fremstår nu igen med afrundede kanter/buk, men de er denne gang til at styre fra selve "bukkefeaturene". I SolidWorks behandles buk på lige fod med andre features, dvs. at der efter indsættelse af buk er tilføjet 3 nye features i Feature træet:

  1. Sheet-Metal1, hvor de generelle bukkedata indstilles.
  2. Flatten-Bends1, hvor individuelle data om de enkelte buk indstilles.
  3. Process-Bends1, hvor Flat-Sketch'en er placeret.

De tre features vil altid have den viste rækkefølge, da SolidWorks behandler pladeudfoldning ved først at udfolde emnet med Flatten-Bends -featuren og herefter folde/bukke det igen med Process-Bends -featuren.
Prøv at flytte historik-linien op over Process-Bends -featuren. Dette gøres ved at placere cursoren over den gule historik-linien i bunden af feature-træet og trække den opad når hånd-symbolet efter et kort øjeblik kommer frem. Placer historik-linien mellem Flatten-Bends1 og Process-Bends1 hvorved emnet udfoldes. Flyt historik-linien tilbage igen for at udføre bukkene igen.

Opret en ny konfiguration ved at aktivere Konfiguration Manager'en, højreklikke på Part1 Configuration(s) og vælge Ad. Navngiv den nye konfiguration "Udfoldet" og omdøb den oprindelige Default konfiguration til "Foldet". Med konfigurationen "Udfoldet" aktiveret, suppresses Process-Bends1, og det er nu muligt at skifte mellem beslaget i hhv. foldet og udfoldet tilstand.
Hvis man ønsker at se bukkelinierne, "klappes" Flatten-Bends1 ud ved at klikke på + tegnet, højreklikke på Sharp-Sketch1 og vælg Show. Herved vises bukkelinierne.
Bemærk at det i tegninger er muligt at styre i hvilke views, bukkelinierne skal ære synlige, typisk et view der viser pladen udfoldet.

Gem parten som "Beslag.sldprt"

Pladeemne efter metode 2

Vi vil nu prøve at opbygge et lignende beslag fra en flad plade.
Åbn en ny part og tegn en rektangel på topplanet (Plane2), 252,27mm lang og 50mm bred. Det lidt specielle længdemål er taget fra pladeemne 1. Tegn en Ø16 cirkel 20mm fra enden af pladen og spejl den om midten af pladen. Ekstruder pladen 3mm således at vi har et emne, der svarer til beslaget vi lavede tidligere i udfoldet tilstand. Udpeg topfladen og vælg Insert Bends. Indtast 3mm i Default bend radius og klik OK. Da der endnu ikke findes buk på pladen, kommer beskeden No bends found.

Som ved det første beslag er der nu fremkommet tre ny features. Klap Process-Bends1 ud, højreklik på Flat-Sketch1 og vælg Edit Sketch. Det er i denne sketch muligt at indtegne bukkelinier hvor pladen ønskes bukket. Tegn fire almindelige linier på tværs af pladen og målsæt dem som vist. Bemærk at det ikke må være konstruktionslinier, da de vil blive betragtet som hjælpelinier (gælder i SW2000) .

Når sketchen forlades, fremkommer nedenstående emne, som jo ikke helt ligner vores beslag.

Det kan det nu meget let komme til, idet vi med denne bukkemetode kan styre såvel bukkeretning som bukkevinkel for hvert buk individuelt. Højreklik på det ene af de "inderste" buk og afkryds feltet Bend Down og klik OK. Foretag det samme med det andet "inderste" buk.
Vi har nu et beslag som målmæssigt er mage til vores første beslag, men for at kunne lave det, har vi været nødt til at kende den udfoldede længde på emnet samt afstandene ind til bukkene på forhånd, hvilket normalt vil være uhensigtsmæssigt.
Som en fordel ved denne type buk kan nævnes at bukkevinklerne, kan ændres i selve bukkeprocessen, mens de ved metode 1 -beslaget skulle ændres i Base-Extrude1 sketchen. Også bukkeradius og kompensering for de enkelte buk kan ændres i selve bukkeprocessen, hvilket ikke umiddelbart er muligt ved metode 1.

Som nævnt tidligere kan man frit kombinere de to bukkemetoder efter behov.

Vi har nu gennemgået de mest elementære forhold ved pladeudfoldning. I næste artikel vil vi arbejde videre med pladeudfoldning. Vi vil bl.a. opbygge et massivt emne, udhule det og herefter udfolde det.


Relaterede artikler:
Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
Exif Info
Actions med Photoshop 7
Tweak Windows XP



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - SolidWorks VI - kamerasiden.dk