Når du har mange applikationer åbne og så pludselig har brug for Skrivebordet, så kan du vælge "Minimer alle vinduer", men der er også en mere elegant måde:
Åbn Denne Computer, få værktøjsbjælken frem (du finder den under Vis, hvis den ikke allerede er fremme), klik i ruden, hvor der står "Denne Computer" og ryk op i toppen og vælg "Skrivebord". Minimer så vinduet, og skrivebordet vil da kunne findes i proceslinjen.
Hvis du vil have skrivebordet i bakken til højre på proceslinjen (det synes jeg selv er det smarteste), skal du have fat i DeskMenu, der er en del af Microsoft Power Toys.