Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Retouchering af hud med Photoshop

14/10-2007

Der findes mange måder at retouchere hud på, så modellens hud kommer til at ligne den fejlfrie glatte hud, vi kender fra modebladenes forsider. Jeg vil i denne tutorial give mit bud på, hvordan det kan gøres. Mit udgangspunkt er, at jeg ønsker, at huden nok skal være glat, men heller ikke så glat, at det ser helt uvirkeligt ud. Til demonstrationen af teknikken har jeg brugt et udsnit af et af mine egne modelbilleder.

Hæfteplaster skal der til

Det første, jeg gør, er at fjerne mindre urenheder i huden ved hjælp af hæfteplaster-værktøjet. Det gør jeg i et nyt lag, så vælg først Menu: Layer => Duplicate layer => OK. Din Layers-palette skal nu se således ud. Sørg for at det nye lag er aktivt som vist herunder:

Vælg nu hæfteplaster-værktøjet fra din værktøjskasse og begynd at male urenhederne i huden over med små forsigtige strøg. Meget små urenheder kan fjernes blot ved at venstre-klikke 1 eller 2 gange på dem med hæfteplastret med en passende penselstørrelse. Som udgangspunkt har jeg valgt at bruge standardstørrelsen på 19. Se indstillingerne for hæfteplastreværktøjet herunder.

Husk går det galt for dig, så brug Menu: Edit => Step Backward til at fortryde med.

Når du er færdig klapper du dine lag sammen med Menu: Layer => Flatten Image.

Dit billede består nu igen kun af det oprindelige lag. Herunder kan du se et udsnit af billeder før og efter brug af hæfteplastret.
Før hæfteplaster Efter hæfteplaster

Rigeligt med blur-filter

Der skal nu påføres rigelig med blur. Det gør jeg også i et nyt lag, så vælg først Menu: Layer => Duplicate layer => OK. Din Layers-palette skal nu se således ud. Sørg for at det nye lag er aktivt som vist herunder:

Vælg nu Menu: Filter => Surface Blur med nedenstående indstillinger. Klik OK.

Hele billedet er nu sløret inklusive øjne og hår. Se udsnit af før/efter billeder herunder:
Før sløring Efter sløring

Men vi ønsker jo kun at blødgøre/sløre modellens hud. For at foretage en selektiv sløring af kun huden, skal vi nu til at bruge et mask layer (maskelag). Vælg ikonet

fra layers-paletten. Det er 3. ikon fra venstre i bunden af layers-paletten.

Når du har gjort det, er det kommet en hvid firkant til ud for dit miniature-billede. Se herunder. Klik i den hvide firkant.

Slå nu sløringseffekten fra igen med CTRL + I, så du igen kan se den oprindelige hud:

Tast nu B på dit tastatur for at vælge en børste. Tilpas børstens størrelse efter den mængde hud, der skal males over. Husk at du ikke skal male øjne, hår og læber over. I dette eksempel har jeg som udgangspunkt brugt en børste med størrelsen 50, men det kan være nødvendigt at skifte størrelse flere gange undervejs og zoome ud og ind på billedet.. Når effekten nu er malet tilbage på huden minus hår, øjenbryn og læber samt øjne, ser det ud som nedenfor. Bemærk hvordan huden stadigvæk ser overbehandlet og unaturlig ud, mens resten igen ser naturligt ud.

Som det sidste skal vi nu til at dæmpe sløringseffekten, så noget af den oprindelige hud skinner igennem. Til det formål skal vi sænke opacity, så retoucheringslaget bliver delvist gennemsigtigt. Se nedenfor. I dette tilfælde har jeg valgt at sætte opacity til 50 %. Det er en smagssag, hvor kraftig sløringen skal være. Jeg kan personligt godt lide, at man stadig kan se noget af den oprindelige hud.

Herunder ses opacity sat til fuld sløring af huden, dvs. 100 % og delvis sløring af huden, nemlig 50%. Prøv selv at eksperimentere med forskellige værdier, indtil du finder den værdi, som giver det bedste resultat efter din mening.

100 % opacity = fuld sløring af huden 50 % opacity = halv sløring af huden

Når du så er tilfreds med resultatet, så klappes billedet sammen med Menu: Layer => Flatten Image og gemmes.

Skrevet af Jens Hansen


Relaterede artikler:
RAW – det digitale negativ
Fra foto til skitsetegning med Photoshop
Sløring med Photoshop 7.0
Sort/hvid billede med farvet motiv



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:






     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Retouchering af hud med Photoshop - kamerasiden.dk