Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Radio på nettet - anden del

27/2-2001

Dette er efterfølgeren til første artikel om radiolytning på Internettet.

Netradio er for alvor ved at vinde indpas, og især muligheden for at benytte Internettet til måske mere end én ting ad gangen, har gjort tanken om både radio og alment netsurferi populær.

I en stadig kamp for at tiltrække flest mulige brugere, tilbyder flere og flere steder på Internettet, at man sideløbende med sit besøg, kan indtage liflige toner fra alt fra klassisk til heavy metal. Omtrent!

På Internettet foregår en indædt kamp om brugernes gunst, hvor de frie markedskræfter, som det er tilfældet i f.eks. et supermarked, gør det hårdt for fabrikanten at holde hovedet over vandskorpen. Men udfaldet af disse kampe er næsten altid til brugerens bedste. Der bliver i stor hast mere og mere at lytte til på Internettet. Af kendte steder der tilbyder netradio, er bl.a. Jubii.dk og Opasia.dk.

Så lad os nyde netradioerne som de lystigt spiller derude i cyberspace. Jeg er selv blevet en ivrig radiolytter når jeg frekventerer Internettets lyksaligheder, og vil nu henvise til gode og nyttige sider for den moderne radiolytter. Billedligt talt kan man sige, at nogle af Internettets radiokanaler fungerer præcis som var man på indkøb i Føtex. Underlægningsmusik der får sjælen til at vibrer i positiv takt!

Der er dog intet der afholder en fra, alt imens man lytter, at surfe rundt på andre sider end f.eks. de før nævnte, Jubii.dk og Opasia.dk. At det er interessant for Jubii og Opasia at tilbyde netradio, har ikke alene noget med "lokkemiddel" at gøre. Man må vende sig til, at end ikke på Internettet kan man slippe for det kommercielle islæt: Reklamerne.

www.opasia.dk kender mange. Men knapt så mange ved, at de tilbyder deres brugere mulighed for at lytte radio. Valget står mellem 3 forskellige kanaler med hver sin genre. Smart og godt bagvedliggende supplement til ens andre aktiviteter på opasia.dk

radio.jubii.dk er navnet på Jubii Hit Radio, hvor vellyden også er at finde. Du skal, som det oftest er tilfældet, vælge radioforbindelse efter hvilken forbindelse du selv har. Enten 32 kb/s, 64 kb/s eller 128 kb/s. Forbindelser hurtigere end 128 kb/s kan selvfølgelig også bruges, og her vælges blot den hurtigste. Når valget er foretaget, starter Jubii Hit Radio Windows Media Player, der afspiller det online signal - som vist senere i denne artikel, afsnittet om The Voice.

Jubii har senest tilføjet Jubii Mix Radio, der kan aflyttes i kvaliteter af hhv. 32 kb/s og 64 kb/s.

www.voice.dk er en anden kilde til god klang i højttalerne. Du finder linket til deres netradio på forsiden, nøjagtig som med Opasia.dk. Musikken er især møntet på yngre personer, og genren er normalt de nyeste hits og dancemusik. At lytte til The Voice på Internettet er meget populært, og faktisk er den netbaserede udgave en af Danmarks mest populære netradioer. Når du får forbindelse med radioen, åbner Windows MediaPlayer, og du ser nedenstående:

www.dr.dk/nav/metplayer er den sidste adresse jeg vil nævne. Om nogen har Danmarks Radio, DR, været på banen i herrens mange år. Og i nogle år har de sågar bragt såvel musik som saglig information til folket gennem det virtuelle. Især udenlandsdanskere og andre interesserede, har glæde af Internettets muligheder, hvis frekvenser gerne bølger sig hele kloden rundt. Og det er mere end hvad en sendemast kan række. På ovenstående link gives der mulighed for at lytte online til kendinge som P1, P3 - og sågar DR Klassisk! Bare følg linket.

Det at lytte...

Tidligere har jeg beskrevet brugen af programmet Music.com Radio, hvor tusindvis af radiostationer er gjort fuldt ud tilgængelig for radiolytteren. Ønsker man at gå lidt på jagt udenfor dette program, kan man passende starte på www.frekvens.dk/livekatalog.htm, hvor man kan finde en længere liste over tilgængelige online radiostationer. Listen repræsenterer en bred skarre af europæiske stationer, inddelt efter land. Yderligere finder man mangen reel og nyttig information, så slå et smut omkring frekvens.dk

De enkelte radiostationer har næste alle deres egen side, og kender man navnet på f.eks. en britisk online radiostation, kan man passende forsøge sig med navnet og det efterfølgende .co.uk. Nogle af stationerne er dog på .com, så med lidt snilde er det ikke så svær igen.

Det er ligeledes let at finde hundredvis af netradioer, ved blot at bruge søgemaskiner som f.eks. jubii.dk og www.altavista.com.

Bruger man en søgemaskine, skal man ikke søge på radio, men derimod på netradio - det siger lidt sig selv, ikk'! Ulempen ved at bruge en søgemaskine frem for f.eks. Music.com Radio er, at man som oftest ikke kan vide hvad genre den oplistede række af netradioer spiller. Mit valg i hverdagen ville være, at bruge et decideret program til radiolytningen - jeg anbefaler Music.com Radio!


Relaterede artikler:
Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
Exif Info
Actions med Photoshop 7
Tweak Windows XP



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Radio på nettet - anden del - kamerasiden.dk