Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


MSconfig-værktøjet i Windows XP

12/9-2002

I denne artikel vil jeg beskrive hvordan man kan bruge værktøjet MSconfig.

Hvad er MSconfig?
Dette System konfigurations værktøj automatiserer de normale fejlfindingsrutiner benyttet i de fleste helpdesks i forbindelse med at computere ikke vil starte eller har problemer med at læse ind drivere etc. Når du bruger dette værktøj til at ændre i system konfigurationen, er det eneste der skal til at du sætter eller fjerner hak i nogle bokser for at forhindre indlæsning af forskellige filer under opstarten. Du kan sagtes benytte f.eks. Notepad til det samme, f.eks. det at editere boot.ini, men det er da bedre at gøre det her.

Hvordan bruger vi det?
Du skal være logget på som administrator eller som et medlem af administrator gruppen for at kunne benytte Systemkonfigurationsprogrammet.

For at starte programmet gør du følgende: Gå i Start > Kør og skriv msconfig

Fig. 1 Systemkonfigurationsprogrammet MSconfig.

Gennem at bruge MSconfig.exe kan du nemt ændre konfigurations indstillinger i Windows til at inkludere følgende preferancer for filer og indstillinger:

  • System.ini filen
  • Win.ini filen
  • Boot.ini filen
  • Tjenester
  • Start.
  • Programmer der er sat til at starte under opstartsprocessen (det er de som er defineret under fanebladet Start og kan findes i Startmenuen under Start og i Registry).

For at forhindre alle nævnte i at starte gør du følgende:

Klik fanebladet Generelt og marker så Diagnostisk start - indlæs kun grundlæggende drivere og tjenester. Når du bruger denne indstilling vi enhedsdrivere og software lastes interaktivt når du starter computeren.

BEMÆRK: Denne metode vil midlertidig slå fra Microsoft Tjenster (f.eks. Netværk, Plug and Play, Hændelseslogging og Fejlrapportering) og slette permanent alle gendannelsespunkter der er sat i Systemgendannelse. Så hvis du ikke vil slette alle gendannelsespunkter i Systemgendannelse eller ønsker at gøre brug af en Microsoft Tjeneste (Serviceprogram), så skal du ikke vælge denne metode.

eller

  • >Klik fanebladet Generelt og klik "Valgfri start". Her kan du selv bestemme hvilke indstillinger du vil bruge under opstart. Dette inkluderer:
  • Behandling af SYSTEM.INI-filen
  • Behandling af WIN.INI-filen
  • Indlæs Systemtjeneste
  • Indlæs startelementer
  • Brug oprindelig boot.ini-fil
  • Brug redigeret boot.ini.fil

Her gælder følgende:

  • Hvis der er sat hak bliver filen indlæst når du genstarter computeren.
  • Hvis der ikke er hak bliver filen ikke indlæst når du genstarter computeren.
  • Hvis der er sat hak men boksen er "grået ud", kan der ikke laves ændringer da der er nogle filer der bruger funktionen.
  • Hvis der ikke er hak men boksen er "grået ud", så betyder det at konfigurations filen ikke findes på computeren.
  • Du kan ikke fjerne markering i "Brug oprindelig Boot.ini-fil".

Systemgendannelse?
Før du starter med fejlfinding, kan du bruge Systemkonfiguration værktøjet til at sætte i gang en Systemgendannelses proces. Det gør du på følgende måde: Klik på fanebladet Generelt og klik Start Systemgendannelse. Her kan du så oprette et gendannelsespunkt som du så kan bruge til at gendanne din computer med, hvis et eller andet går galt.

For at forhindre at enkelte emner eller linjer i en given konfigurationsfil bliver behandlet under genstart af computeren, skal du klikke på det faneblad der representerer den fil du gerne vil have ændret i og deri deaktivere (eller aktivere) de linjer du ikke vil skal indlæses under opstart. Hvis der er emner der skulle være der, kan det betyde at de er midlertidig fjernet Systemkonfigurations værktøjet.

For at ændre den aktive linje eller emne, klik en anden linje eller emne og klik Flyt op eller Flyt ned for at flytte emner.

For at oprette et nyt emne i uanset konfigurations fil, klik Ny.

For at redigere en linje, klik Rediger.

BEMÆRK: Når du klikker for at fjerne hak i en checkboks for et emne eller en linje, vil der under fanebladet Generelt automatisk blive valgt "Valgfri start".

Efter at du har gjort dine valg, klik OK og genstart computeren når du bliver bedt om det.

For at hente individuelle Windows filer direkte fra en .cab fil, klik fanebladet Generelt og klik Udpak fil.

For at forsikre dig at alle konfigurationsfiler og alle emner der er listet i de filer bliver indlæst under opstart af computeren, skal du klikke på fanebladet Generelt og vælge Normal Start.

Tjenester
Under fanebladet Tjenester kan du fra eller tilvælge de tjenester der skal starte under opstart af computeren.

Start
Under fanebladet Start kan du vælge hvilke programmer der skal starte under opstart eller pålogging


Relaterede artikler:
Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
Exif Info
Actions med Photoshop 7
Tweak Windows XP



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - MSconfig-værktøjet i Windows XP - kamerasiden.dk