Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Min fotografiske stil: Kristina Tandrup Pedersen

13/5-2007

Når jeg oplever verden er det stemningen der interesserer mig, om det så er ved vandet, på engen, blandt oldgamle træer, i samværet med andre eller når jeg tager toget. Stemningen holder jeg fast i, det kan være et bestemt lysglimt, eller en helt speciel farve, duft eller en anderledes vinkel.

De skæve ting er vigtige for mig, de er spændende at gå dybere i og ser jeg en person med hvad nogle vil kalde en skævhed gør jeg alt for at fremhæve det, der for mig at se er en vigtig detalje, der er med til at skabe den personlighed jeg umiddelbart ser.

Inspirationen kommer når jeg ser bølgerne bukke ind over de gamle fiskelejer, når solens første stråler maler mit ansigt og når mosekonen væver sit tæppe om mine fødder…

Nordens egne stemninger siger mig rigtig meget, og den røde tråd gennem alle mine billeder er Norden, naturen, troen, historien. Mine rødder.

Når jeg møder naturen og naturen møder mig må jeg eviggøre disse øjeblikke, der for mig bliver ren magi, og føler et tab hvis noget i denne sammenhæng går forbi min næse.

Jeg har altid mit kamera med når jeg skal ud på længere ture, har så vidt muligt øjne der hele tiden ser nye mulige motiver, nogle gange får jeg meget med hjem andre gange ingenting.

I bund og grund handler det jo om at se, at bruge sine øjne. Jeg har tit gået ture for så at konstatere når jeg kommer hjem ikke at have set en pind. Gør jeg mig selv opmærksom på at være åben for indtryk når jeg tager af sted ja så bliver turen jo først interessant.

Er det sådan en dag og jeg har fået et par billeder bliver de lagt ind på computeren da jeg kun arbejder digitalt. Her har jeg omkring tusind billeder og så er det fortællingerne har frit spil. Ofte har jeg ingen konkret ide medmindre det er et bestilt job. Arbejder jeg helt ud fra egen fantasi starter jeg med at bladre igennem. Er der noget der går ind under huden på mig og kan fortælle sin egen historie beholder jeg det, hvis ikke ryger det ud. Det gælder hvad enten det er et landskab eller en person en genstand eller en ruin, jeg skal kunne mærke noget når jeg ser på billedet første gang. I virkeligheden laver billedet tit sig selv. tid og sted forsvinder og der blandes på livet løs…

Bøger, manualer eller andet materiale der kunne gøre min tekniske tilværelse lettere benytter jeg mig ikke af. Jeg er af den type der ikke kan læse sig til ting, jeg forstår simpelthen ikke at læse en tekst for så at prøve den af i praksis. Jeg smider manualen ud og går i gang med at lære det selv.

Teknik siger mig heller ikke noget, jeg går ikke op i det, det er ikke det der er vigtigt i de billeder jeg laver.

Jeg tegner ikke i photoshop, der er det eneste fotoprogram jeg bruger. Mangler der for eksempel noget af en hånd i et billede jeg gerne vil bruge, ja så går jeg i mit ”bibliotek” og prøver at finde en hel hånd jeg kan sætte ind i stedet, hvis ikke må jeg jo fotografere en.

Jeg vælger tre meget forskellige billeder til denne artikel så jeg ikke fortæller det samme igen og igen.


17 vintre

17 Vintre som jeg har valgt at kalde dette billede er lavet med meget få lag. Sådan ender det tit når jeg laver portrætter, jeg vil ikke lade de mange lag overskygge de skævheder eller smukke træk et menneske måtte have.

17 Vintre, min bror.. Jeg har netop valgt dette fordi det skærer helt ind til knoglerne, jeg får vrænget huden udad og kuldegysningerne starter op ad nakken og fortsætter i kredse ned langs ryggen.

Jeg ser hans tanker og hans 17årige tråd, styrken og angsten for hvad der skal ske, nysgerrigheden og de til tider barske år man skal igennem for at komme ud på den anden side som et helt menneske.

Jeg satte ham bevidst i et tornekrat nede ved stranden, det ville understøtte det maskuline aspekt og ville stå stærkt til de dybblå øjne jeg her har konverteret til s/h. Det fungerede ikke i farver, det blev fladt og tyst. I denne konvertering kunne jeg til fulde fortælle hvad jeg ville, mit budskab og tanker omkring billedet og min bror som det menneske han er, dukkede efterhånden op.

Jeg har lagt nogle skyformationer over så der kom et spil i hudtonerne så det ikke blev så firkantet men fik flere nuancer. jeg lagde også en kornmark på for at give det lidt slidte ydre. Oprigtigt bruger jeg skyformationerne og markerne rigtig meget, det er forskellige slags skyer og marker jeg har taget på forskellige årstider til alle tider. De giver mig de kroge og dybder jeg søger når jeg laver et billede…

Da jeg lagde dette billede ud på nettet kunne jeg konstatere at andre der ikke kender denne unge mand får ligeså meget ud af billedet, og fortæller den selv samme historie jeg nu kan give.

Dette er motivationen for mig, det betyder voldsomt meget at jeg gennem billeder kan fortælle - for mig fremmede - mennesker hvad der sker inde i mig, hvad jeg gerne vil fortælle videre. For hver gang jeg laver et billede bruger jeg mig selv. Helt fysisk bliver der typisk lagt 15-20 timer i et billede, det er en ting. Psykisk tager det energi og tankekraft. Farvejusteringer alene kan tage en rum tid frem og tilbage op og ned. Er de ikke helt som jeg vil have dem, ja så er billedet ikke færdigt, jeg bliver ved til jeg kan se halvt skelende at ”nu er den der”.

www.fotokritik.dk er et forum (jeg i denne forbindelse bliver nødt til at nævne) hvor fotografer kan ligge sine billeder ud og så kan man så kommentere dem som man har lyst til. Drivkræften ligger hos mig i at nogle ser mine ting, lavede jeg bare billeder derudaf uden nogle havde mulighed for at rise eller rose ville jeg hurtigt køre død i det. At udtrykke sig selv har jeg som de fleste brug for, og derfor også brug for en konstant vurdering. Nok ville jeg forsætte billedmageriet, det ville bare ikke være så interessant hvis jeg stod alene og ikke sammen med andre.


Farvel

Farvel er det næste billede, jeg tager det med fordi processen inden billedet for mig var spændende. Ringen hænger i et hår som man ikke kan se, det blev holdt oppe bag nogle små buske på en hede en varm formiddag. Nattens dug sad stadig i den tætte busk og ramte også ringen. Jeg kom hjem roterede billedet så det fik det fald jeg gerne ville have, skruede gevaldigt op for farverne og justerede og så var fortællingen i gang.

Farvel sagde den smukke kvinde mens hun smed ringen og den faldt og faldt, idet hun skød sig selv og hendes elskede skreg. Det der engang var, er endnu ikke mere, symbolet skulle stå helt tydeligt…

Farverne har her været trækplasteret, de skulle fremhæve ringen og dens mystik.

Et temmelig atypisk billede fra min hånd idet der ingen lag er.


En Jordisk rejse

Dyret fra underverdenen. Blikket er forundret, træt efter den lange rejse. men nu begynder rejsen i menneskenes verden, i forklædning begynder han sin færd over de Blå Bjerge. Han standser ikke men følger de skjulte spor til han når sit mål, en visdom han lader sit folk fortælle når han en dag vender hjem.

Mols bjerge er Danmarks evighed i min verden, og her stod hesten som jeg fandt i en indhegning lidt længere henne ad stien, men han skulle stå her så det fik jeg ham til. den tunge lidt mystiske stemning passede ikke helt med de pletvise regnbyger, derfor fandt jeg en vinterhimmel jeg i fjord fotograferede og satte ind. For at skære lidt i billedfladen hev jeg farven ud nogle steder og de tilfældige streger opstod. Den Jordiske Rejse tog fart.

Mange fine sager er i vor moderne verden blevet glemt og erstattet med guld, det er disse ting jeg vil fremhæve til sidst for det er dem der i virkeligheden har givet mig de værktøjer til at nå disse motiver…

Skrevet af Kunstfotograf Kristina Tandrup Pedersen. www.Njordfoto.dk


Relaterede artikler:
Fjerne støj fra billede med Neat Image
At give kritik
Billedformater
Opløsning



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Min fotografiske stil: Kristina Tandrup Pedersen - kamerasiden.dk