I det følgende gennemgås installation af Windows XP - det nye, stabile styresystem fra Microsoft. Artiklen går ud fra, at du vil køre Windows XP sammen med et andet styresystem, hvorfor der oprettes en ekstra partition på harddisken. Ønsker du ikke dette vil du dog stadig have nytte af at læse artiklen.
Før vi begynder en installation af Windows XP Professional skal vi se på minimum og anbefalet krav til hardwaren. Windows XP Professional kræver følgende:
|
Komponent | Minimum | Anbefalet |
| CPU (Max 2 stk.) | PII 233MHz | PII 300MHz |
| RAM | 64MB | 128MB |
| Harddisk Partition | 2GB | 4GB |
| CD-ROM | 12x speed | |
Der er to måder man kan finde ud af om den hardware, der sidder i computeren, er kompatibel med Windows XP Professional. Den ene måde er at checke Hardwarelisten på www.microsoft.com/hcl - den anden måde er at køre kommandoen winnt32 /checkupgradeonly fra cd-rommen. Ved at køre kommandoen får man en rapport over hvilken hardware og software som er kompatible med Windows XP Professional.
Da registrerings databasen er forskellig fra Windows 98 og Windows NT 4.0 må man forvente at skulle reinstallere software ved en opgradering.
NOTE:
Man kan ikke opgradere direkte fra Windows 95 eller Windows NT 3.51
Efter at have tjekket hardware og software, skal vi vælge hvilken filsystem vi vil bruge på Windows XP Professional. Vi kan vælge imellem FAT, FAT32 og NTFS.
FAT er det fil system man bruger i DOS, så hvis du skal lave dualboot mellem DOS og Windows XP Professional vælger du dette filsystem.
FAT32 kom frem med Windows 95 OSR2 og er også det primære filsystem i Windows 98 og Windows ME. Vi vil bruge dette filsystem, hvis vi skal lave dualboot mellem Windows 95 OSR2, 98 eller ME.
NTFS er det filsystem som kom med Windows NT, dette filsystem giver en høj sikkerhed på fil og folder niveau, det giver fil kompression, disk quotas og EFS. Microsoft anbefaler at bruge NTFS filsystemet, da det giver en god stabilitet og høj sikkerhed. Kun ved dualboot bør FAT eller FAT32 bruges.
Når alle ovennævnte ting er i orden kan vi begynde installationen.
Start computeren fra cd-rommen. Hvis dit cd-rom ikke kan boote fra cd-rom, så check din BIOS opsætning eller lav opstart disketter.
Start installationen ved at taste enter

Læs licensaftalen og accepter den ved at taste F8

Lav en partition til Windows XP Professional. Partitionen skal være på minimum 2GB

Vælg hvilket filsystem du vil bruge. Efter computeren har pationeret og formateret genstarter den.

Sæt keyboard layout og sprog

Indtast dit navn og firma

Indtast licenskode

Sæt computernavn og password for den lokale administrator konto

Sæt dato, tid og tidszone

Hvis der er netkort i computeren, skal netværksprotokoller og workgroup / domain angives her.

Ved en opgradering fra Windows 98 eller Windows NT 4.0 SP 6 bør vi gøre følgende inden vi begynder:
- Check hardware og software
- Afinstaller software som ikke virker på Windows XP Professional
- Scan for virus
- Tag backup af computeren
- Fjern komprimering fra harddiske
Efter installationen eller opgraderingen, har vi fået det styresystem, som er det mest stabile fra Microsoft.