Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Installation af drivere til lydkort

23/3-2001

Lydkortet giver normalt ikke problemer uanset driverens alder, men man kan stadig få problemer, hvis man har flere drivere installeret eller både et lydkort installeret på motherboardet og et almindeligt lydkort.

Mht. lydkortet kan man efterhånden ofte komme ud for, at der er indbygget et lydkort på bundkortet.

Et indbygget lydkort kan være udmærket til de fleste almindelige formål, men ønsker man lige den ekstra surroundlyd, eller bruger man computeren til mere seriøs lydbehandling, kan der installeres et andet lydkort i computeren.

Man skal i så fald slå det indbyggede lydkort fra for at undgå konflikter.

Her følger en vejledning i at slå det indbyggede lydkort fra og installere en driver til et lydkort. Bemærk at der også skal installeres en driver, hvis man benytter et indbygget lydkort.

Brug vejledningen Slå det indbyggede lydkort fra, hvis du har et indbygget lydkort og ønsker at benytte et andet lydkort eller hop direkte til Installer driver til lydkort, hvis du skal installere en ny driver.

Slå det indbyggede lydkort fra

Der er normalt mulighed for at slå det fra både på nogle jumpere på selve motherboardet og i BIOS opsætningen. Brug helst begge muligheder.

Læs i manualen for at se, hvordan jumperne skal sættes. Det kræver måske lidt indsigt at finde dem, men man kan jo altid prøve sig lidt frem.

Her følger et eksempel på, hvordan man sætter jumperne på et Trend Microsystems AK74-SC motherboard. Andre motherboards ser anderledes ud, og man må så læse i manualen om, hvordan jumperne skal sættes.

De aktuelle jumpere har navnene JP4-JP7 (jumper nr.4-7). Efterfølgende er vist et billede af layoutet på dette motherboard med angivelse af placeringen på jumperne

På selve motherboardet står navnet på jumperne som regel med meget lille skrift. Jumperne er en lille klods, der skal flyttes over i den rigtige position.

Her er et billede af de forskellige jumperpositioner på det aktuelle motherboard:

Sæt jumperne til disable (nederste position) for at deaktivere det indbyggede lydkort.

Derefter er det en god ide også at deaktivere det indbyggede lydkort i computerens BIOS.

Deaktiver i BIOS

  • Gå ind i BIOS opsætningen under opstart.
  • Gå ind i Advanced Chipset Features.
  • Find den indstilling, der hedder noget i retning af OnChip Sound og sæt den til disable.
  • Save & Exit.

Nu skulle det indbyggede lydkort være slået fra, og computeren kan ikke længere finde det.


Installer driver til lydkort

De fleste lydkort kommer fra Creative, og denne vejledning retter sig derfor mod dem. Vejledningen kan dog også bruges, hvis man har et andet lydkort.

Til Creatives lydkort følger der som regel en cd med en masse forskellige programmer. Creatives programmer har den irriterende vane at starte op sammen med computeren, hvilket øger risikoen for fejl og optager værdifulde ressourcer.

Medmindre man mener at have brug for programmerne, kan man ligesågodt undlade at rode computeren til og nøjes med at installere driveren.

Driveren til et Creative lydkort ligger som regel i en mappe, der hedder: D:\audio\english\win9xdrv eller lignende. Når mappen er fundet, skal man bruge nogenlunde samme procedure som ved installation af grafikkortet:

Installer driver

  • Gå ind i enhedshåndtering og find lydkortet.
  • Hvis Windows allerede har genkendt det, ligger det under Enheder til lyd, video og spil.
  • Hvis Windows ikke har genkendt det endnu, kan det være, at det står angivet med et gult udråbstegn som en ukendt enhed.
  • Hvis du ikke kan finde det, må du bruge cd'ens installationsrutine.
  • Men ellers skal det bare markeres og opdateres ligesom ved grafikkortet. Brug har diskette og peg computeren hen til den mappe på cd'en, hvor du fandt driveren.

Tip til lyddriver:

  1. Man behøver som regel ikke at fjerne den gamle driver først, i hvert tilfælde når det er et Creative lydkort.

Man skulle nu have installeret en driver til lydkortet.


Relaterede test:
Logitech G5 Laser
Logitech LX700
Logitech diNovo Cordless Desktop for Notebooks
Logitech MediaPlay Cordless Mouse

Relaterede artikler:
Logitechs presseevent 2006 – en revolution på hjul!
RAM - Random Access Memory
En beretning om min indgang til IT
Test af Silent Whisper lyddæmpnings måtter



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Installation af drivere til lydkort - kamerasiden.dk