Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Indstillingsmuligheder i proceslinien

27/2-2001

Siden Windows 95 har Microsoft arbejdet med en såkaldt Proceslinie. Det er den der normalt ligger i bunden af skærmen.

Proceslinien kan flyttes rundt med et vedvarende klik på venstre museknap og et samtidigt træk mod den ønskede placering. Proceslinien kan placeres i såvel bund, sider som top.

Tillige kan man trække i proceslinien, således at dens bredde forøges.

Der er en række muligheder for at tilpasse sin proceslinie til sine egne behov. Højreklik på proceslinien og vælg Egenskaber:

Herefter mødes du af følgende boks:

Her består dine valg i følgende 4 punkter:

  • Altid øverst. Ved valg af denne funktion vil din proceslinie altid ligge "ovenpå" dine andre programmer - du vil altså hele tiden kunne se og betjene proceslinien.
  • Skjul automatisk. Med denne funktion aktiveret, forsvinder din proceslinie så snart du bevæger din musemarkør ud over procesliniens område. Du aktiverer den ligeledes ved at bevæge markøren i området hvor proceslinien "usynligt" befinder sig. Således aktiveres den.
  • Vis små ikoner i menuen Start. Denne funktion er praktisk talt ubrugelig. Der er tale om valget imellem at få vist startmenuen med eller uden ikoner.
  • Vis ur. Du vælger hvorvidt du ønsker at få uret vist i procesliniens højre side.

Under fanebladet Programmer i menuen Start fremkommer følgende ved klik:

I menuen Start finde du bl.a. Programmer. Under ovenstående faneblad har du mulighed for at tilføje og fjerne programmer fra listen. NB: Programmerne slettes ikke fra harddisken hvis du fjerner dem, deres genvej i slettes blot.

  • Fjern: Marker det program du ønsker fjernet og klik på Fjern.

  • Tilføj: Angiv placeringen på harddisken for det program du ønsker skal oplistes i Menuen Start. Klik på Gennemse for at vælge det eksakte program. (filen skal ende på exe. Efter valg klikkes på Næste og programmets placering i forhold til listens andre programmer vælges. Marker det ønskede sted og klik Næste. Vælg nu et navn til genvejen (Der står der allerede et forslag). Vælg slutteligt Udfør og programmet er oplistet sammen med computerens øvrige programmer. Menuen Dokumenter er din mulighed for at "slette dine spor". I Menuen Start oplistes alle de dokumenter der har sidst har været åbnede. Det glæder såvel tekstbehandlingsdokumenter, billeder, film etc. Klik på Ryd for at fjerne denne liste under Dokumenter i Menuen Start.

    Andre funktioner

    Ved at højreklikke på selve proceslinien findes også muligheden Værktøjslinier:

    • Adresse: Sætter du et flueben (klik på "adresse") får du automatisk et adressefelt i din proceslinie. Her kan du skrive en Internetadresse, f.eks. www.eaid.dk, og automatisk få åbnet siden i din browser (Explorer, Netscape etc.).
    • Links: Placerer dine hyperlinks fra din browser i proceslinien.
    • Skrivebord: Vælg denne funktion og du vil få alle dine ikoner fra skrivebordet repræsenteret i proceslinien også.
    • Hurtig start: Dette er en smart funktion, hvor du ved at aktivere hurtig start kan se genveje til dine mest brugte programmer direkte nede i proceslinien. Du vælger selv de genveje der skal være her. Du kan f.eks. trække en genvej direkte fra Programmer i Menuen Start og ned på proceslinien. Jeg har selv følgende liggende som hurtig start i øjeblikket:

    Adobe Photoshop; Microsoft Word; Explorer; Outlook; Skrivebordet og WinAmp - det er de programmer jeg har mest glæde af at have lige ved hånden.

  • Ny værktøjslinie...: Klik her og du vil få muligheden for at tilføje flere værktøjslinier i din proceslinie. Det kan hurtigt komme til at fylde uhensigtsmæssigt på den lille proceslinie, så hav ikke for mange ting "i kog" samtidig.

  • Relaterede artikler:
    Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
    Exif Info
    Actions med Photoshop 7
    Tweak Windows XP



    Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
    Emne:





         

    Copyright © 2000-2016 Bip Foto
    Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
    Artikel - Indstillingsmuligheder i proceslinien - kamerasiden.dk