Som beskrevet i en anden artikel, kan din lysmåler blive snydt af et vanskeligt motiv -
men kun i ekstreme tilfælde.
Langt hen ad vejen kan du altså godt stole på kameraets lysmåling, men at det
skulle være i stand til at vælge den bedste kombination af blænde og lukkertid
for dig - det er meget usandsynligt.
Mange af de mennesker der køber et avanceret spejlreflekskamera låser det
nærmest fast på programautomatik.
Det er en fuld automatik, som ud fra en lysmåling af motivet vælger en
kombination af blænde og lukkertid efter et fast forud bestemt mønster.
Men den foreslåede kombination er kun en ud af mange. Der findes mange flere
kombinationer af blænde og lukkertid som vil give et lige så korrekt eksponeret
billede.
Ofte har kameraet flere forskellige program-automatikker, typisk kaldet Action
/ Sport og Landskabs programmer. De "skubber" automatikken i retning af
henholdsvis højere lukkertid og mindre blændeåbning.
Men kameraet kan næppe finde den kombination af blænde og lukkertid som er den
optimale for netop dit motiv. Derfor bør fotografen selv overtage styringen af
kameraet.
Prøv at udskrive (eller aftegne) figuren med blænde-tal og
lukkertider.
Klip så ned gennem linien så tallene kan forskubbes overfor hinanden. Forestil
dig at du har et motiv hvor dit kamera vil vælge 1/250 sekund og blænde 8. Læg
så de to talrækker så 8.0 og 1/250 er overfor hinanden.
De kombinationer af blænde og lukkertid der står ved siden af hinanden vil alle
give et korrekt eksponeret billede.
AHA!
Blænde 4 og 1/1000 sekund ……. eller blænde 22 og 1/30 sekund vil altså også
give den korrekte eksponering ……. men noget forskellige billeder. |
 |
Men hvilken kombination er nu den bedste. Ja - der er kun 2 parametre at tage
hensyn til: Lukkertiden og blænden.
Lukkertiden.
Lukkertiden har kun noget at sige for eventuelle bevægelser i motivet ... og af
kameraet.
For at starte med det sidste først, så vil vi jo gerne undgå rystede billeder.
En tommelfingerregel siger at man bør vælge den nærmeste lukkertid større end
objektivets brændvidde.
Bruger du et håndholdt kamera med et 200 mm objektiv, bør du altså bruge en
lukkertid på 1/250 sekund. Ved et 28 mm objektiv kan du gå ned på 1/30 sekund
osv.
Hvis du er meget sikker på hånden kan du selvfølgelig gå længere ned, og med et
stativ kan man helt se bort fra problemet.
Men dette gælder altså kun kameraets bevægelse.
Noget helt andet er det når vi taler om bevægelserne i selve motivet. Og det
kan så være alt fra en Formel 1 racer til et blad der bevæger sig lidt i
vinden.
Her er det svært at give nogen brugbar tommelfingerregel.
Hvis en Formel 1 racer i fart skal være helt skarp, så skal vi have en meget
høj lukkertid - helst 1/2000 eller 1/4000 sekund.
Børn i leg kræver også en vis lukkertid, mens landskabsbilleder sjældent sætter
de store krav til lukkertiden.
Men måske ønsker man slet ikke at motivet skal være bevægelses-skarpt!
Et uskarpt element i billedet kan være med til at understrege bevægelse i
billedet, men pas på - det er ikke altid så let at styre.
I dag er der mange der har en stor mega-zoom med dårlig lysstyrke, og så kan
man ofte blive presset ned i lukkertid, hvorved man mister noget af
spillerummet med blænden. En hurtigere film kan dog kompensere for dette.
Blænden.
Når man siger blænde, så har man næsten også sagt dybdeskarphed.
Dybdeskarpheden er et udtryk for hvor meget af billedet der er skarpt foran og
bagved det punkt (plan) hvor der er fokuseret.
Dybdeskarpheden afhænger af objektivets brændvidde, afstanden til motivet og så
altså ikke mindst den blænde der vælges.
Hvis man vælger en stor blændeåbning (= lille tal) så vil billedet næsten kun
være skarpt lige der hvor der er fokuseret.
Og hvis man vælger en lille blændeåbning (= stort tal) så vil meget af det
foran og bagved motivet være skarpt.
Det vil typisk kunne ses ved at baggrunden bliver mere tydelig (skarp).
Men hvornår er det bedst med en stor dybdeskarphed?
Hvis man tager billeder i naturen med vidvinkel eller normalzoom er en stor
dybdeskarphed ofte det bedste valg.
Generelt bør man vælge en stor dybdeskarphed når man tager landskabsbilleder.
Og hvornår er det så bedst med en lille dybdeskarphed?
For eksempel ved udendørs billeder af personer er bagrunden måske ikke så
interessant. Her kan en uskarp baggrund hjælpe med til at henlede
opmærksomheden på det egentlige motiv. Derfor kan man ofte med fordel vælge en
stor blændeåbning i disse tilfælde.
Se det lille eksempel med de 2 billeder af Nanna, hvor der er brugt forskellige
blændeåbninger. På billedet til højre er der brugt en stor blændeåbning, og her
er baggrunden mest uskarp.
Men dette er bare et par generelle retningslinier. Det er dig der er
fotografen, så du bør i hvert enkelt tilfælde vurdere hvilken dybdeskarphed du
ønsker i dit billedet.
Og ofte er der jo altså også en lukkertid at tage hensyn til.
I stedet for at indstille kameraets blænde og lukkertid manuelt, kan det ofte
være en fordel at bruge en lukkertid- eller blænde-prioriteret automatik.
Her kan man variere på én af de to parametre (blænde eller lukkertid) mens den
anden indstiller sig automatisk.
Men alt det er udelukkende et spørgsmål om arbejdsform, og ikke alle
kameramodeller har disse funktioner.
Prøv det.
Forvirret? Det behøver du ikke at være - det kan godt virke lidt uoverskueligt
i starten, men det er egentligt ikke så vanskeligt. Prøv selv at lave nogle
eksperimenter!
Jeg håber at denne artikel har løftet lidt af sløret for de to vigtige
parametre for dine billeder: Blænde og Lukkertid.
Eller i det mindste overbevist dig om, at valget af blænde og lukkertid ikke er
ligegyldigt.
Det vigtigste er at forstå sammenhægene og at bruge dem aktivt.
- God fornøjelse.
Skrevet af Finn Krogh Jørgensen,
Finnkrogh.dk