Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Hvad er en DAB kanal?

17/2-2005

Denne artikel er af ret teknisk karakter, men jeg vil forsøge at forklare tingene, så alle kan være med. Har du mod på at læse noget teknisk, vil du her få forklaret en del af teknologien bag DAB og hermed få større forståelse for, hvordan en DAB radio virker.

FM

Alle kender nok en af de gamle FM radioer, hvor man med tungen lige i munden skal dreje på et hjul for at indstille den rette frekvens så musikken skratter mindst muligt. FM ligger i frekvensområdet 87.5MHz til 108MHz. MHz står for megahertz, og angiver hvor mange svingninger en frekvens har i sekundet. 87.5MHz er således lig med 87.500.000 svingninger pr. sekund.

Denne frekvens er en bærebølge, og på denne bølge ligger så selve radiokanalen. Ved hjælp af forskellige teknikker kan de enkelte kanaler sorteres fra radiobølgerne. Faktisk er det ret simpelt at lave en primitiv radio, og jeg kan da huske, at jeg selv lavede en i 9. klasse i elektronik ved hjælp af ganske få komponenter.

Begrænsningen i FM er, at der kun er plads til en kanal på en frekvens, og at der skal være et vist mellemrum mellem de enkelte kanaler for at undgå forstyrrelser. Det sætter et loft for, hvor mange kanaler der kan være.

En anden begrænsning er i grænseområderne for en antennes dækning. Alle områder i Danmark har lokale radioer, og ved udkanten af lokalområdet, kan man højest sandsynligt modtage radiosignaler fra naboområdet. Derfor vil det være meget uhensigtsmæssigt at have to forskellige kanaler på samme frekvens i to naboområder ligesom det giver det støj at have to ens kanaler på samme frekvens i naboområder.

Endnu en ting, som især radiolyttende bilister oplever som et irritationsmoment, er de skiftende frekvenser på samme kanal. En landsdækkende radiokanal som f.eks. P3 har således ikke samme frekvens overalt i Danmark.

DAB

Med dette in mente kan vi se nærmere på den digitale radioteknik. Selvom DAB ligesom FM transmissionsmæssigt er baseret på radiobølger, er der adskillige store forskelle. Hvor jeg før skrev, at jeg engang i folkeskolen havde bygget en simpel radio, skal der computerchips til at konstruere en DAB radio. Og hvorfor så det?

Digital Audio Broadcast, er det lange navn for DAB, og i dette ligger forklaringen på kompleksiteten i en DAB radio. Det er ikke længere analoge signaler i form af lydbølger, men overførsel af en serie af 1 og 0’er på samme måde som en CD eller som musikformatet mp3. Og så er der ikke længere én kanal pr frekvens.

DAB kanalerne er placeret i andre frekvensområder end FM. I Danmark benyttes der således gamle TV kanaler til at transportere DAB, nemlig 11C, 12C og 13B, som alle ligger i den del af VHF (Very High Frequency), der kaldes Bånd III. Hver kanal har en båndbredde på 1,1MHz hvilket digitaliseret svarer til 1024kbps.

Med en båndbredde på 1024kbps er det med DAB teknologien muligt at sende fem samtidige programtilbud i den indtil videre højeste transmissionskvalitet på 192kbps, men hvis det er tale, som f.eks. nyheder og andre taleprogrammer, der kan nøjes med at blive gengivet i mono, kan transmissionskvaliteten reduceres til 64kbps for hermed at skabe plads til endnu flere programtilbud indenfor den samlede båndbredde på 1024kbps. Denne reduktion sker ved, at man komprimerer lyden ved at skære informationer væk. Det menneskelige øre kan kun høre lyde indenfor et vist frekvensspektrum. Vi kan f.eks. ikke høre dybe lyde under 20-25Hz, ligesom vi heller ikke har mulighed for at høre lyde, der ligger meget højere end 20kHz. Dette frekvensspektrum bliver tilmed mindre og mindre jo ældre man bliver. På grund af denne begrænsning kan lyde, der ligger udenfor dette område, lige så godt skæres væk efter en metode, der kaldes psyko-akustisk og som i praksis betyder, at jo grovere der komprimeres, des mere skæres der af de yderste frekvensområder.

Klassisk musik er en symfonisk musikgenre, der kræver et bredt frekvensspektrum. Dels går musikken ofte fra de meget dybe til de meget høje toner, og så forventer lytteren at kunne fornemme rumklangen. Tale kan derimod gengives i et smalt frekvensområde, og kan dermed tåle en grovere komprimering.

Da de enkelte musikgenrer kræver forskellig komprimering, er det muligt at have mellem 5 og 16 programtilbud på en enkelt frekvens. Denne vifte af programmer kaldes i DAB-verdenen for et ensemble, der pakkes og transmitteres som en datastrøm via en såkaldt multiplex, og som siden pakkes ud i den enkelte radiomodtager.

Sammen med lyden rummer en DAB kanal også data i form af Program Associerede Data (PAD), der f.eks. kan være navnet kunstner, titel mm. samt Program Type (PTy).

Antallet af kanaler i det enkelte emsemble kan alt efter behov og ønske om lydkvalitet varieres i løbet af en dag.

En anden forskel mellem DAB og FM er, at de enkelte DAB-sendere for hvert enkelt ensemble benytter samme frekvens over hele landet. Som nævnt betyder det, at det i Danmark indtil videre er kanalerne 11C, 12C og 13B, der benyttes til transmission af de digitale radiosignaler. 12C er landsdækkende, mens 13B og 11C er separate netværk, hvor 13B dækker Jylland og 11C resten af landet. Disse to net kan enten have det samme eller forskelligt indhold. I øjeblikket, hvor det kun er DR, der transmitterer DAB, er indholdet det samme, og hermed er der i realiteten tale om to landsdækkende net, men nettene kan skilles ad således, at der opstår et separat regionalt DAB-net for Jylland og et andet regionalt ned for resten af landet. Ved at opbygge netværkerne som såkaldte Single Frequency Networks, hvor senderne benytter samme frekvens til det enkelte ensemble forstærker de enkelte sendere signalet for hinanden i udkanten af deres dækningsområder. Hermed undgår man den støj, der opstår når f.eks. et FM signal bliver svagt, og så er bilister dejligt fri for at skulle finde en ny sender, når de kører gennem landet.

Selvom vi i Danmark kun benytter kanal 11C, 12C og 13B er (de fleste) radioer i stand til at modtage signaler i hele det spektrum, der internationalt er reserveret til DAB og som går fra 5A til 13F dækkende frekvenser fra 174,928 – 239,200MHz. En stor del af disse kanaler benyttes dog indtil videre til andre formål som f.eks. analogt TV.

Enkelte DAB radioer understøtter også L-båndet, der ligger på UHF (Ultra High Frequency). Dette bånd er dog ikke velegnet til landsdækkende radio, da rækkevidden fra sender til modtager er væsentligt lavere end i Bånd III. Derfor er det sandsynligt, at L-båndet vil blive benyttet til lokal- og regionalradio, hvis det på et tidspunkt tages i brug.

Har du mod på at læse mere om teknikken på DAB området, kan jeg anbefale dig at gå ind på Kulturministeriets webside og nordini.dk, hvor jeg har fundet en del af den information, der er brugt til denne artikel.


Relaterede test:
Sangean DCR-9
Cambridge Audio Azur 640T
Sangean DPR-15
Pure Elan

Relaterede artikler:
Brugbare DAB links
Hvad kan man høre på DAB?
Modtagelse af DAB-signalet
At høre DAB radio



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Hvad er en DAB kanal? - kamerasiden.dk