Hvad er dybdeskarphed

Indledning

Et af de centrale begreber i fotografering er dybdeskarphed. Dybdeskarphed hænger nøje sammen med, om du vælger en stor blændeåbning (lille f-tal, fx f2.8) eller en lille blændeåbning (stort f-tal, fx f11). Ved en stor blændeåbning bliver kun et lille område af billedet skarpt. Ved en lille blændeåbning bliver et stort område af billedet skarpt.

I denne artikel vil vi belyse dybdeskarphedens betydning gennem nogle konkrete eksempler frem for en masse tør teori. Men inden vi kan gå i gang, skal vi dog lige kikke på den klassiske blændeskala.

Blændeskalaen

Den klassiske blændeskala og dens sammenhæng med lukketiderne ser ud som vist herunder.

Udover at dybdeskarpheden bliver større, når man vælger en mindre blændeåbning (blænder ned), så halveres mængden af lys, der kommer ind i objektivet også. Ønsker vi derfor at få den samme eksponering (belysning) af billedet, må vi derfor forøge lukkertiden tilsvarende.

Blænder man fx ned fra blænde f1 til f1.4 halveres mængden af lys, hvorfor vi er nødt til at vælge en tilsvarende langsommere lukkertid - dvs. gå fra 1/8000 sekund til 1/4000 sekund. Tilsvarende bliver dybdeskarpheden større. Ved F32 har vi en stor dybdeskarphed, der vil være god til fx landskabsfotos. Men da vi har blændet kraftigt ned, kræves der nu også mere lys, hvorfor lukkertiden nu  er 1/8 sekund.

Og lad os så kikke på et praktisk eksempel, der viser, hvordan det med dybdeskarpheden fungerer.

Dybdeskarphed i praksis

For at illustrere, hvilken betydning det har for dybdeskarpheden, når man vælger en given blændeåbning, har vi taget en række billeder af et gelænder ved tre af de blændeåbninger, som er vist i tabellen ovenfor. Vi satte kameraet på et stativ, brugte selvudløser og sørgede for, det fokuserede samme sted hver gang - dvs. på den del af gelænderet, der var tættest på kameraet.

Herunder ses tre udsnit i fuld størrelse taget ved blænde f2, f5.6 og f22.

Blænde f2 - udsnit i fuld størrelse

Blænde f5.6 - udsnit i fuld størrelse

Blænde f22 - udsnit i fuld størrelse

Vi bemærker at jo længere vi blænder ned, desto større bliver det skarpe område. Ved blænde f2 er det kun den aller forreste del af gelænderet, der bliver skarp. Ved f5.6 er det skarpe område i dybden fordoblet. Og endelig ved blænde f22 er skarpheden forbedret så meget, at også den bagerste del af gelænderet står rimelig skarpt.

Lad os til sidst se på tre eksempler, der illustrerer, hvordan man kan arbejde med dybdeskarpheden på modelbilleder og landskabsbilleder.

Dybdeskarphed - tre eksempler

Billede nedenfor er et portræt. Bemærk hvor uskarp baggrunden er. Det skyldes, at jeg, da jeg tog billedet, valgte en stor blændeåbning (lille f-tal), hvilket jo, som vi så ovenfor, betyder, at kun et lille område bliver skarpt - nemlig det som er tættest på kameraet. Når man typisk ønsker at lave en uskarp baggrund ved portrætter, skyldes det ønsket om at sætte fokus på modellen og ikke på baggrunden.
 

Blænde f4.5, lukketid 1/200

Klik på billedet for at se det i stort format i vort galleri

Nogle gange kan man dog godt ønske at lade baggrunden spille sammen med modellen, og derfor vælge at blænde ned, så baggrunden træder mere tydeligt frem. Det er billedet herunder  et eksempel på. Men ved det klassiske portrætfoto vil man, som på billedet ovenover, normalt søge at opnå en uskarp baggrund ved at vælge en så stor blændeåbning som muligt.

Blænde f6.5, lukketid 1/320

Klik på billedet for at se de i stort format i vort galleri

Det nederste billede er et klassisk landskabsfoto, hvor man ønsker at så meget som muligt skal være skarpt - dvs. fra forgrunden af billedet helt til baggrunden af billedet.

Blænde f11, lukketid 1/500

Klik på billedet for at se dem i stort format i vort galleri

Andre forhold som virker ind på dybdeskarpheden

Udover valg af blændeåbninger er der også to andre forhold, som har indflydelse på dybdeskarpheden. Det er objektivet og hvor meget man zoomer ind. Billederne i denne artikel (bortset fra dem herunder) er skudt med min Nikkor 50mm f1.8, som giver en meget fint sløret baggrund. Det kan variere en del fra objektiv til objektiv, hvor fin sløringen af baggrunden bliver. Zoomer man fx helt ind med et zoomobjektiv, vil det også give uskarp baggrund, selvom man vælger en mindre blændeåbning. Se eksempler herunder. Begge eksemplerne er taget med mit Sigma 28-300mm objektiv.

Blænde f6.28, Lukketid 1/200, Brændvidde: 300mm

Klik på billedet for at se dem i stort format i vort galleri

Blænde f6.28, Lukketid 1/400, Brændvidde: 220mm

Klik på billedet for at se dem i stort format i vort galleri

Sammenfatning

Det var en lille introduktion til begrebet dybdeskarphed. Næste skridt er så, at man selv begiver sig ud med kameraet for at eksperimentere med, hvad de forskellige blændeåbninger betyder for ens billeder. Det er kun ved selv at prøve tingene, man for alvor forstår det  - ikke ved at læse om det.

God fornøjelse.