Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Et par overraskelser i Windows ME

12/9-2000

Windows ME tager ca. 600MB harddiskplads. Grunden til at WinME tager over dobbelt så megen plads som Windows98 er først og fremmest det at den lægger en kopi af installationsfilerne i mappen Windows\Options. Det fylder 141MB. Fordelen er at man ikke mere behøver at have CD'en ved hånden når man får brug for nye drivere eller komponenter. Man kan endda reinstallere WinME fra en kopi af denne mappe. Bare klik på setup.exe. Men så skal man kunne indtaste den 25 tegn lange product key.

En anden pladskrævende ting er den nye fidus kaldt SystemRestore. Det er en videreudvikling af den for nørder velkendt 'scanreg /restore' operation, som har reddet mange fra koksede situationer med Windows98.
Men mens Windows98 nøjedes med at gemme registry backups fra de sidste 5 dage vil WinMEs SystemRestore gemme en næsten uendelig række af restore points. Op til 12% af harddisken bliver afsat til det. Minimum 200 MB. Og der er ikke noget der hedder 'Delete Restore Point'. Så vidt jeg kan se er eneste mulighed for at slette forældede RestorePoints at rode i DOS.

Det var det som fik mig til at tænke på at skrive disse linier. Hvis man påtænker installation af WinME på en bærbar med 2GB harddisk eller deromkring er det godt at blive advaret.
Det gamle scanreg kan stadig bruges istedet for SystemRestore hvis man husker selv at save registrybackups.
Men Microsoft har ikke gjort det let at slå SystemRestore fra. Man skal helt ud i det fjerneste afkrog af FileSystem under Performance i SystemProperties controlpanel. (Undskyld de engelske betegnelser. Properties hedder Egenskaber på Dansk. Håber I kan finde ud af resten...)

Tilsidst er der i WinME også lidt video-stads, som kan fjernes hvis man mangler plads. Winme.wmv, 11MB er ikke andet end lidt reklame for den nye mediaPlayer7.

OBS: WinME giver også noget plads tilbage: man kan spare Winzip væk, eller hvad man plejer at bruge som zip-utility.
ZIP er indbygget i WinME på en sådan måde at zip-filer fungerer som mapper. Derfor kaldes de 'Compressed folders'. Hvis du vil komprimere en mappe skal du bare højreklikke på den og vælge 'Send to , Compressed Folders'. Den laver så en zipfil med samme ikon som en mappe. Det er ikke nogen dum ide. Man kan dragge filer ud og ind helt transparent. Zipfilerne kan krypteres.


Relaterede artikler:
Fjerne uønskede elementer i billedet med Photoshop
Exif Info
Actions med Photoshop 7
Tweak Windows XP



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Et par overraskelser i Windows ME - kamerasiden.dk