Jeg er en ældre mand, nu efterhånden 75 år, og min interesse for It-verdenen begyndte med en skæg tildragelse.
Én gang om året har TV2, region Syd, en konkurrence. Vandt 2. præmien, som bestod af en bærbar computer..
Og hvad skulle jeg så bruge dette ”monstrum” til? Kiggede lidt på den – alt for lille skærm og tung som bare pokker. Fik lov at bytte den til en stationær computer, som indeholdt Windows 3.11, 16-bit operativsystem – og med DOS!!
Lånte bøger på biblioteket om en computers herligheder – og
Navnlig et hefte ”DOS for dummies” var jeg simpelthen nødt
til at læse. Møjsommeligt fik jeg efterhånden lært DOS-sproget –
jo det var tider at sætte sig ind i dette for mig sælsomme ”sprog”!!
Men det var mig ikke nok. Måtte have en nyere pc – en 386SX.
Med 3 MB RAM.. formidabelt!!
Min interesse var vakt – og som følge heraf: køb af windows 95 og
Windows98SE.
Og her – i windows98 – røg jeg ind i formidable besværligheder.
Mest min egen skyld, for jeg kunne ikke lade være med at PILLE –
”inde bag ved facaden”. Det var særdeles interessant, men også
meget farlige ting. Slettede dll-filer, rettede i registreringsbasen –
og vel at bemærke – UDEN at have taget backup af nogen art.
Disse ”pillerier” førte da også til fatale situationer. Intet virkede,
Fejlmeddelelser i massevis – og sorte skærme. Formateringens
besværligheder nærmede sig med raske skridt. Og dette sidste
kom altid på de mest ubelejligede tidspunkter. Formatering har
vist alle prøvet – jeg selv har været det igennem 7-10 gange. Det
blev nærmest rutine. Men alting har sin pris – og jeg lærte
efterhånden at tage backups i form af bunkevis af disketter.
Lovede mig selv, aldrig mere at pille. Det kunne jeg bestemt ikke
holde.
Engang var det nærved – og næsten – ved at gå galt. Ved
en installering af brænder. Endda med en glimrende vejledning!
Men absolut intet virkede. På’en igen. En lille uskyldig udseende
dingenot (kan ikke huske det rigtige udtryk) var ikke monteret på
den rigtige måde – akja: forbrug af mange og seje timer med
hjertet i højtryksafdelingen. Herefter virkede tingene normalt – og
brænderen var uvurderlig i form af nedbrænding af data, fotos og-
meget-andet. Væk med alle disse besværlige disketter, hvor der
kun kunne være alt for lidt!!
Det var i første omgang min lille beskrivelse af mit færd i
den MEGET interessante computerverden. En interesse som er
meget høj den dag i dag.