Computerens hukommelse

RAM står for Random Access Memory, hvilket vil sige, at der kan læses og skrives lige så tosset til det som man vil. I modsætning til f.eks. CD-ROM hvor ROM står for Read Only Memory. Dvs. der kun kan læses fra den. For at det bliver rigtigt sjovt at bruge computeren, skal der være noget software på den. Software (data) gemmes som bekendt på Harddisken. Når man så starter et program går computeren ned og læser på disken, hvor programmet ligger. Det er også meget godt, men det går forholdsvis "langsomt" hele tiden at skulle læse/skrive på disken, og det er her RAM kommer ind i billedet.

Når computeren skal behandle data, skal den have dem lige ved hånden og det er ikke nede på harddisken. Hvis CPU'en hver gang den havde behandlet noget data, skulle læse på harddisken, ville det gå alt for langsomt. Derfor lægger computeren de data som den skal behandle, op i RAM'en så den hurtigere kan få fat i dem. Derfor ville det også være dumt at have en 700mhz CPU, og kun 4 mb RAM. CPU'en vil simpelhen bearbejde data hurtigere end den kan få noget nyt, og vil derfor stå og lave ingenting. Vi kan så hurtigt konkludere, at jo mere RAM jo bedre - da der så kan lægges mere data i dem, og derfor ikke skal læses så ofte på harddisken.

Alle grafikkort har ligeledes deres egen RAM, og nogen oven i købet deres egen "CPU". Men det er en helt anden historie.

Udover RAM er der i computeren også noget kaldet Cache. Det fungere efter samme princip som RAM; mængden af dette er dog noget mindre. Til gengæld er denne hukommelse meget hurtigere. Cachen sidder inde i, eller meget tæt på, CPU'en, da der ellers ikke vil kunne læses/skrives til den hurtigt nok. Cachen kan vi ikke gøre så meget ved, hvis vi synes computeren halter lidt efter, men det kan vi til gengæld med RAM'en.

Lad os se nærmere på de forskellige typer RAM.

Hvilken type RAM?

Før vi styrter ud og køber mere RAM, skal vi har fundet ud af hvilken type, vi skal bruge. Hvis du vil vide mere om RAM generelt så kig på RAM - Computerens Hukommelse

Det nemmeste er simpelhen at kigge i manualen til bunkortet - der står med garanti hvilke RAM, der skal bruges, og hvis det er en ældre maskine, om de skal moteres flere ad gangen f.eks. 2*8mb eller 4*8mb.

Inden man stikker fingerne i maskinen, eller begynder at håndtere den, skal man "aflade" sig selv for statisk elektricitet. Det skal man gøre hver gang, man roder ved komponenter, men RAM moduler er specielt følsomme. Man kan aflade sig selv ved at røre computerens kabinet.

30 pins

30 pins RAM benyttes kun i meget gamle maskiner, f.eks. 386'ere og nogle 486'ere. Herunder kan du se de slots som RAM'en skal sidde i. Som du kan se, er de delt op i to blokke (bank). Én bank skal fyldes op med samme størrelse RAM f.eks. 4*4 Mb.

Her kan du se hvordan 30 pins slots på et 386 bundkort er delt op i to bank's. Isætningen af 30 pin er nøjagtig som 72 pins, så det vil jeg ikke forklare her.

72 pins

På nogle 486 bundkort behøver 72 pins RAM ikke altid sidde i par som 30 pins, men nogle gange er det nødvendigt. På Pentium bundkort skal de dog altid sidde 2 og 2. Så kig i manualen eller på producentens hjemmeside.

Der findes forskellige hastigheder på 72 pins RAM, jvf RAM - Computerens Hukommelse. På 486 bundkort kan man godt blande forskellige hastigheder RAM i samme bank. F.eks. 60 ns og 70 ns. På Pentium er det igen nødvendigt at sætte to RAM moduler med samme hastighed i samme bank - altså ikke noget med at blande dem. Det betyder ikke det helt store, hvorvidt man vælger 50, 60 eller 70 ns RAM på 486 og Pentium bundkort - hastighedsforskellen er meget lille. Det er kun hvis man skal køre med en højere systembus hastighed end normalt, at man skal bekymre sig om dette. Se mere om systembus hastighed og hvilke RAM du skal bruge, under RAM - Computerens Hukommelse.

Herunder ses et billede af 4 stk. 72 pins slots på et 486 bundkort.

Som man kan se, er de ikke delt om i banks som på 386 bundkortet.

Når den nye RAM-blok skal sættes i (husk at aflade statisk elektricitet) skal man sætte den i slot'et, så den "læner" sig henover de andre slots. Så giver man den et let tryk ned i slot'en og vipper den til sidst op til lodret position. Hvis det er svært at vippe den op, er det nok fordi man har vendt den forkert. I det ene hjørne af modulet er der nemlig et lille hak, så man ikke kommer til at sætte det forkert i.

168 pins SD-RAM

SD-RAM er det mest benyttede RAM for tiden. Det sidder i alle nyere computere som f.eks. Pentium 2 og 3 og AMD Athlon. SD-RAM er på nogle områder nemmere at have med at gøre end de andre RAM typer. Med SD-RAM behøver man ikke at bekymre sig om, at de skal sidde i par/banks eller de at skal have samme hastighed. Det er simpelhen bare at købe en blok og sætte den i sammen med dem der sad i forvejen - og så kører vi!

Til gengæld kan det være forvirrende at købe dem. De fås nemlig i flere hastigheder. Det gør 72 pins godt nok også, men nu begynder det at blive vigtigt, at man køber dem i den rigtige hastighed.

Det nemmeste er igen at kigge i manualen, men der kan godt være undtagelser, hvor man måske skal bruge noget hurtigere. Vi er nemlig henne ved problemet med hastigheden på systembussen. Læs RAM - Computerens Hukommelse hvor du kan finde mere om emnet. Hvorvidt man skal købe PC66 eller PC100 RAM er ikke det store problem, da prisen er den samme og PC66 stort set er ved at udgå. Det er mere hvorvidt man skal købe PC100 eller PC133 og om det skal være 7, 7,5 eller 8 ns. PC100 og PC133 er specifikationer til, hvor hurtigt RAM'en skal kunne køre, opstillet af bla. Intel, RAM og chipset fabrikanter. PC133 er godkendt til 133 Mhz på system bussen mens PC100 er godkendt til 100 Mhz.

Hvis man har nogle af de nyere Athlon eller Pentium 3 CPU'er vil jeg anbefale PC133, men ellers skulle PC100 sagtens kunne klare opgaven.

Her er et billede af både 2* SD-RAM 168 pins og 4*72 pins slots på et Pentium bundkort. På nogle bundkort kan man godt blande 72 pins og 168 pins uden der sker noget, men det er ikke alle bundkort, der kan dette. Kig i manualen og forsikr dig om, at det er muligt. Hvis ikke bunkortet kan dette, risikerer du at brænde RAM'en af.

168 pins SD-RAM er lidt anderledes at sætte i end 72 og 30 pins. De har 3 hak i printet, så man ikke kommer til at vende blokken forkert. I modsætning til 30 og 72 pins skal de sættes lodret ned fra start. I siden af slots'ne er der to "skinner" som RAM'en skal ned i. Når man trykker blokken i, klapper de to hvide "låse" i siden ind og låser blokken fast. Hvis man vil være sikker på, at den sidder rigtigt, kan man trykke låsene forsigtigt ind mod RAM blokken.

Husk altid når du har med RAM at gøre, at de er meget følsomme over for statisk elektricitet, så sørg for at aflade dig, og behold dem i den anti-statiske pose, som de bliver leveret i, lige indtil du skal sætte dem i.

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at skrive direkte til mig eller benytte vores forum her på siden, så er der en af os, der svarer hurtigst muligt.