Brugernavn:

Password

Husk oplysninger

Opret ny bruger
Glemt dit login?


Brugstest af Canon EF 70-200 f4 L USM

27/4-2006

Besøg forfatterens webside: www.martingleit.dk

"Hvilket teleobjektiv skal jeg vælge?" er et hårrejsende spørgsmål stort set alle SLR- eller DSLR ejere før eller siden stiller sig selv. Og ofte mere end én gang. Nedenstående anmeldelse kigger nærmere på Canons EF 70-200 f4 USM L, der som navnet "L" (Luxury) antyder er blandt Canons fineste og bedste objektiv-serier. Objektiver med dette mærkat (og den karakteristiske røde ring) er yderst kostbare og giver som regel fuld valuta for pengene. Er det mon også tilfældet denne gang?

Lad os ikke trække spændingen i langdrag men allerede nu konstatere, at 70-200 f4 USM L er et glimrende objektiv; og ikke kun i forhold til prisen. Objektivet er nemlig et af L seriens ”billigste”. Sammenligningsmæssigt koster dens storebror 70-200 f2.8 USM IS L ca. det dobbelte. Til den pris får man så IS-funktionen (billedstabilisator) og ét enkelt blændetrin mere men også et væsentligt tungere objektiv, der ellers optisk leverer samme fremragende resultater som ”lillebror”. 70-200 f4 USM L har den entusiastiske amatør og den professionelle fotograf, som går efter optimal optisk kvalitet, en beskeden størrelse og vægt og som kan leve med, at objektivet ikke er det aller hurtigste i verden med sin maximale (men konstante) blænde 4, som målgruppe. Er man således interesseret i fotografering i svagt lys, eksempelvis indendørs sport, bør man nok finde den store tegnebog frem og overveje eksempelvis 70-200 f2.8 IS USM L. Har man ikke brug for det ekstra blændetrin, eller mener man ikke, at de ekstra fordele er pengene værd, får man til gengæld i 70-200 f4 USM L et objektiv, der er ideelt til naturfotografering, udendørs-sport, portræt mm. Objektivet har naturligvis også sine begrænsninger, som først og fremmest hænger sammen med dets lysstyrke, som næppe rækker eksempelvis til fotografering i sportshaller eller lignende steder, hvor lysforholdene er dårlige. Man kunne endvidere ønske, at objektivet var udstyret med en IS (billed stabilisator) funktion for at gøre objektivet fuldendt, men prisen berettiger vel næppe til det. Derudover vil nogle brugere muligvis kunne ønske sig lidt mere rækkevidde, ikke mindst hvis man er interesseret i fotografering af dyr i naturen, hvor man naturligvis ikke kan komme særlig tæt på. Men trods sine maximale 200 mm er det dog muligt med stor succes, at montere en Telekonverter (eksempelvis Canons egne eller en uorginal Tamron 1.4, der er væsentlig billigere men stadig holder den høje kvalitet). Monteret på et Canon 300D eller 10D (med 1,6x forstørrelses faktor) svarer objektivet således til et effektivt 156-448 mm f5.6., hvor der stadig er muligt at bruge AF.

Specifikationer og fakta

70-200 f4 USM L består, ligesom andre af L seriens kvalitetsobjektiver, blandt andet af et Fluorite og to Super UD linseelementer, der er specialglas konstrueret til at yde optimal optisk kvalitet. Fluorite er en krystallinse med en lav farvespredning, som almindelig glas ikke kan præstere. Farvespredningen fortæller noget om, hvordan lyset brydes. Er farvespredningen således for stor, har farverne ikke samme brændpunkt, hvilket er ensbetydende med uskarpe billeder. Dette problem lider 70-200 f4 USM L på ingen måde under.
Derudover operer objektivet med et intern fokuseringssystem, den såkaldte Ultra Sonic Motor (USM), der er årsagen til objektivets næsten lydløse og hurtige Autofokusering (AF), hvor man i øvrigt til hver en tid har mulighed for manuelt at stille skarpt. Nærmeste fokuserings afstand er 1,2 m, hvilket giver gode mulighed for macro fotografering ved 200 mm. Derudover er 70-200 f4 USM L kompatibelt med både Extension tubes EF 12 og EF 25 og telekonverterne EF 1.4x og 2.0x og kan bruges på samtlige Canon EOS kamera huse. Med i købet følger en nyttig modlysblænde og et lille etui.

Konklusion

70-200 f4 USM L er et af Canons aller skarpeste objektiver med en god kontrast og naturlig farvegengivelse. Hvis du kan leve med en maksimal (men konstant) blænde 4, findes der næppe et objektiv, der giver bedre kvalitet til prisen. Monteret på et Canon 10D eller 300D, får man et effektiv 112-320 mm objektiv omregnet til 35 mm standard, der yder optimal optisk kvalitet i hele spektret.

  • Knivskarp selv ved maximal blænde og brændvidde
  • God farvegengivelse
  • Kontrast og harmonisk ”bokeh” (udtryk for det uskarpe i billedet
  • Let og relativ lille
  • Fornuftig pris (ikke mindst i forhold til andre L-objektiver)
  • Hurtig AF
  • Robust konstruktion
  • Vil medvirke til kraftig afhængighed af L-objektiver
  • Manglende IS
  • Sær filterstørrelse (67 mm)

Besøg forfatterens webside: www.martingleit.dk


Relaterede test:
Nikon AF-S VR Nikkor 70-200mm F2.8G ED mod Sigma 70-200mm F2.8 APO EX DG Macro
Sigma 28-300mm f3.5-6.3 DG Macro
Sigma EX70-200/2,8 HSM APO
AF-S Nikkor 17-55/2.8G IF-ED DX

Relaterede indlæg i forum:
Sv. Objektiv er blevet mindre lysfølsomt
Objektiv er blevet mindre lysfølsomt
Hvilket objektiv?
Objektiver til nikon d3000



Du skal være logget ind for at kunne poste et nyt indlæg Kategori: Kommentar til artikler
Emne:





     

Copyright © 2000-2016 Bip Foto
Ansvarshavende: Peter Blom Rørvig Skjelbo
Artikel - Brugstest af Canon EF 70-200 f4 L USM - kamerasiden.dk