Artiklen har tidligere været udgivet på fotoportal.dk
Når man tager et billede med et digital kamera kan man vælge forskellige måder
at gemme billedet på. Alt efter hvor meget information man ønsker der skal
bevares i selve billedet.
Hvis man vælger at tage et billede i RAW eller TIFF format vil alle de
forskellige billedinformationer blive gemt.
Forskellen på RAW og TIFF
Selve RAW formatet benytter mange professionelle til at tage sine billeder i.
Grunden til dette ligger i at efter man har taget billedet kan ændre i de
samme indstillinger som kameraet kan lave. Dette betyder at man som navnet
siger har en rå optagelse af billedet, som kan ændres på samme måde som i selve
optagesituationen - dette afhænger dog af selve kameratypen eller
billedbehandlingsprogram. Derfor anbefaler mange professionelle at hvis man har
mulighed for det tager sine billeder i RAW format.
Man skal dog holde sig for øje at RAW formatet kommer til at fylde meget på ens
hukommelseskort, så man derfor kun får plads til få billeder.
Tiff-formatet er noget anderledes. Igen bevares alle billedets informationer,
men du kan dog ikke ændre i billedets indstillinger så godt som i RAW-formatet.
I selve optagesituationen tager det noget længere tid inden billeder
i RAW og TIFF er gemt på hukommelseskortet, da de fylder meget mere. Det
er også mere ressourcekrævende at arbejde med billeder i disse formater på
sin PC.
Når man benytter sig af formaterne RAW og TIFF-format skal man være
opmærksom på om man har et behandlingsprogram, som man efterfølgende kan åbne
billedet i og senere konvertere billedet til eksempelvis JPG format, hvor
man kan vælge at komprimere billedet så det fylder mindre. Af programmer der
kan konvertere TIFF-formater kan eksempelvis nævnes Photoshop, XnView og PhotoPlus. Af
programmer der kan åbne RAW formater kan nævnes Photoshop, men der findes mange
og i de fleste tilfælde følger der et program med kameraet.
JPG og GIF
I Photoshop, hvor man ofte arbejder i forskellige layers kan man gemme sine
billeder i et format, der hedder PSD. I dette format gemmes de forskellige
layers informationer, så man kan ændrer i dem på et senere tidspunkt. Derimod
vil lagene blive lagt sammen hvis man gemmer billedet under filformatet JPG.
JPG-filen er det format som digitale billeder oftest bliver gemt i. I dette
format er der mange millioner mulige farver og er derfor perfekt at benytte til
fotos.
Anderledes står det til med billedformatet GIF her kan der kun gemmes 256
forskellige farver og dermed er dette form bedst at benytte til billeder med få
farver og sort/hvid billeder.
Hvad skal man vælge?
Det er vigtigt at holde sig for øje i hvilken forbindelse man ønsker at anvende
sine billeder. På internettet vil det være upraktisk at vælge RAW og TIFF
format, som ganske enkelt vil tage for lang tid at hente for internetbrugeren
da den fylder for meget. De ville heller ikke kunne vises i en
borwser. Derimod er det bedst når man ønsker at udskrive sine billeder i
meget høj kvalitet, at man benytter billedet med flest mulige
billedinformationer altså RAW, TIFF format eller JPG i højeste opløsning. Til
tryk gælder det også om at have højest mulig kvalitet at arbejde med.
På nettet er det klart at foretrække JPG eller GIF format.
Hvorledes du komprimerer et billede til Internettet kan du læse videre om her
på fotoportalen under artiklen "Gør et billede klar til Internettet".
Hvis man i forbindelse med layout opgaver, hvor man arbejder i forskellige lag,
man gerne vil kunne ændre på et senere tidspunkt, vil det være godt at gemme
selve billedbehandlingen i PSD format. Tekst og andre rettelser kan så
ændres igen på et senere tidspunkt uden at skulle starte forfra.
Der findes mange andre typer filformater og hvert enkelt
billedbehandlingsprogram har tit sit filformat. Derfor er ovenstående filnavne
ikke de eneste du vil kunne støde på. Det gælder om at vælge det format, der
passer bedst til den opgave du vil løse.
Skrevet af Pia Nielsen, www.pictureland.dk