Af Ulrik Bak Nielsen, ulrik@faceon.dk,
www.faceon.dk
Alle taler om det. Især mændene. Det digitale billede og digitale kameraer er
blevet et naturligt samtaleemne som boremaskiner og nye fælge til bilen. Selv
kvinder blander sig.
Alle har efterhånden en mening om opløsning, pixels og billedbehandling på
computeren. Fotografer især må væbne sig med tålmodighed, når familiefædre og
amatørfotografer begejstret formidler deres nyopdagelser i fotografiets verden
af motiver, vinkler og kompositioner. For slet ikke at tale om de
eksperimenter, der efterfølgende udsætter billederne for Photoshops mange
filtre og effekter. Først når legen er afsluttet - og det kan tage mange år
især i en digital billedverden - åbenbarer det væsentlige sig også for
amatører; nok er alt muligt men ikke alt gavner.
Dermed er der taget hul på endnu en uendelig diskussion om, hvad der er god og
dårlig smag. Og med lidt nøglehuls-kiggeri ind i filosofiens verden vil man
genkende den evige diskussion om æstetik, det skønne og om kunsten. Men det er
unægtelig svært ikke at ende ud i en tyk omgang smagsdommeri, og resultatet vil
blive uinteressant. Derfor må vejen frem være at blive enige om nogle
overordnede retningslinier, som alle fotografer og billedbehandlere - amatører
som professionelle - kan tilslutte sig. Allerhelst skal denne tilslutning bunde
i faglig og æstetisk erkendelse af, at noget fungerer og gavner mens ret meget
andet blot er støj og unødvendige muligheder, der allerhøjst kan finde
berettigelse i et øjebliks morsomhed og festligt indslag men som ikke har
hjemme i den seriøse omgang med billeder.
Vær omhyggelig
Såmænd kan der fjernes både rynker i mormors ansigt, mos på græsplænen, uønsket
hårvækst og ridser i lakken. Men spøgsmålet er, om resultatet fortjener det og
om alternativet trods alt ikke ville have været både bedre, mere ærligt og i
sidste ende mere interessant for publikum? Nu kan meget i digital
billedebehandling gøres til et spørgsmål om udførsel. Det er klart, at ethvert
indgreb eller overgreb på et billede lettere kan fordøjes såfremt det er udført
med kompetent hånd og perfekt præcision. I kunstens og ikke mindst reklamens
navn undergår billeder jo en lang række forvandlinger, som ofte udråbes til
genistreger. Deraf kan udledes første retningslinie eller grundregel: Vær
omhyggelig og præcis i arbejdet. Med et billede vil det sige i både optagelse
og billedbehandling. Resultatet afslører, om billedet vil tages alvorligt og om
fotografen overhovedet har haft evnerne. Denne første grundregel burde være
udgangspunkt for al virke og kan derfor virke overflødig. Men hvem kan ikke
kende sig skyldig i en gang imellem at tilsidesætte reglen i håbet om, at ingen
alligevel kan se forskel. Men sandheden er ubarmhjertig. Der er næsten altid
nogen, som kan se forskel, så hvorfor lade tvivlen komme i vejen for det gode
resultat?
Behersk teknikken
Med billedet hentet fra det digitale kamera sidder man måske med et overbelyst
billede i Photoshop. Men intet problem er større end at Photoshop og mange
andre programmer kan gøre en fejl til en succes. Med kurver og
farvejursteringer kan man, fordi man netop lærte det på sidste kursus, hente
både tegning i skygge, farve og kontrast i et billede, der ellers ville være
dømt til papirkurven, hvis det havde været i papirets og filmens tid. Overfor
det digitale billede i Photoshop er vi alle troldmænd - og musen er
tryllestaven. Men nu er det, at trylleformularerne driller. Med en klodset og
kantet fritlægning konstrueres en kollage, der kunne være udført pænere med en
døv saks i halvmørke. Ikke fordi man ikke var omhyggelig, men fordi man ikke
kendte andre værktøjer en viskelæderet. Næste grundregel i rækken kunne derfor
være: Kend dit værktøj, behersk teknikken og tro på, at der altid findes en
bedre måde. Både kameraer og billedbehandlingssoftware (især Photoshop)
tilbyder mange måder at arbejde på. Selv om resultaterne synes at være de
samme, kan der være både tid og detaljer til forskel. Lær og opsøg altid ny
viden om teknik og udstyr. Faglig kompetence og teknisk håndelag har altid
været den professionelle håndværkers vindende formular. Enhver kunstner, der
ønsker at bliver taget alvorligt, kender også konsekvensen af, at den tekniske
færdighed stadig ikke er fuldt udviklet; man kritiseres på form fremfor indhold
– også selv om det var sidstnævnte, der var hele pointen.
Brug sanserne
Det sidste af mine forslag til grundregler for al slags billedbehandling er
knap så ligetil. Det handler nemlig om kunsten at se – altså hvad øjet
fortæller og dermed viser i et billede. Ikke to skildringer af det vi ser er
ens. Oplevelser vil altid være forskellige og det samme vil en efterfølgende
gengivelse og skildring af oplevelsen. At kigge på billeder er en sansning på
samme måde som at lytte til et stykke musik. Vi har forskellig smag, men smagen
afgør mest, om vi lytter til jazz, countrymusik eller rock. Når vi diskuterer
musiksmag diskuterer vi med andre ord genre. De fleste kan med lidt øvelse
høre, når der opstår disharmoni eller når noget lyder skingert. Selvfølgelig
kan musik komponeres så avanceret, at kun de meget øvede lyttere kan finde
lyden og originaliteten interessant. På samme måde kan billeder opleves som en
sansning med øjnene. Noget er naturligt behageligt, noget fungerer fordi det er
konventionelt dvs. noget vi har lært at opfatte som "rigtigt" og måske endda
smukt - mens andet påkalder lidt øvelse eller snarere erfaring i at "se".
Farver, komposition, motiv, kontrast, beskæring etc. hører sammen med meget
andet til både måden at betragte og vurdere billeder. Endelig er der den svært
beskrivelige "følelse"; det vi næsten aldrig kan udtrykke, når vi står overfor
et billede. Mindet, associationen, sammenligningen. Det er her fortolkning og
formidling kommer ind i billedet. For at kunne lave billeder må man være i
stand til at forstå billeder – og for at forstå billeder må man nødvendigvis
kunne "se" billeder. For nogen er det en medfødt egenskab at kunne sanse
begivenheder og følelser i billeder - men for de fleste er den en evne, der
skal læres og løbende stimuleres og vedligeholdes. Den sidste grundregel er
derfor: Lær dig selv at lave billeder ved at se på billeder. Kun ved at holde
liv i den visuelle sansning kan man gøre sig håb om at udvikle et stadig bedre
"øje" for det gode billede.
Skal professionelle (eller blot de seriøse) fotografer og billedbehandlere
sikre sig selv en fremtid i konkurrence med de digitale muligheder og glade
amatører, bør der mere end nogen sinde værnes om det gode billede. Netop det
gode billede findes både i familiens sommerferietur til Rhodos, i
portrætfotografens daglige fotoopgaver, i reklamefotografens studiebillede og i
pressefotografens skildring af tilværelsen. Det gode billede ligger der såmænd
allerede. Det er blot fotografens og billedbehandlerens opgave at hente det
frem – bl.a. ved at kende til ovennævnte retningslinier. Men disse gør det
naturligvis ikke alene. Fotografer, billedkunstnere og billedbehandlere har
alle med det digitale billede adgang til uendeligt mange muligheder – men hvis
ikke alt skal være tilladt, er det samme faggrupper, der skal være med til at
danne rammerne for, hvad der er tilladt. Når nu ikke alt gavner kunne det jo
være en naturlig pejling for, hvad der er godt og gavnligt for billedet - og
hvad der blot er udnyttet muligheder.
Skrevet af Ulrik Bak Nielsen,
www.faceon.dk